Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd om skyllemidler

24. marts 2011
Skyllemidler kan indeholde stoffer, der belaster miljøet og sundheden
Råd om skyllemidler

Undgå overdosering og undlad at bruge skyllemiddel, når det er unødvendigt.

Når du vasker, kan du

  • helt undgå at bruge skyllemiddel – ligesom mange andre familier.

  • følge instrukserne på emballagen. Brug målebæger og undgå overdosering.

  • undlade at bruge skyllemiddel, når tøj af bomuld tørretumbles. Hvis du tilsætter skyllemiddel for duftens skyld, fordamper den ofte i varmen.

  • lade være at bruge skyllemiddel til f.eks. karklude, håndklæder, viskestykker og sengetøj. Skyllemidlet nedsætter sugeevnen - især ved bomuldstekstiler.

  • undgå at bruge skyllemiddel til mikrofiberklude. Da vil mikrofibrenes specielle effekt nedsættes.

  • stryge tøjet før det er "knastørt". Du kan også bruge et damp-strygejern eller en vandforstøver, når du stryger. Da behøver du ikke bruge skyllemiddel for at gøre tøjet nemmere at stryge.

  • i stedet for at hælde skyllemiddel i vaskemaskinen bruge en hjemmelavet skyllemiddelklud som lægges i tørretumleren sammen med tøjet. Bland fire dele skyllemiddel og en del vand og lad det opsuge i en klud. Denne klud kan bruges mange gange, uden at det er nødvendigt at spæde den op med skyllemiddel.

Syntetiske tekstiler - kan give statisk elektricitet, og mange bruger derfor skyllemiddel til disse tekstiler. Her gælder følgende råd:

  • Brug så lidt som muligt – f.eks. kun til hver anden vask.

  • Eddike fjerner ikke statisk elektricitet.

Hvis du køber skyllemiddel, kan du

  • vælge en variant uden parfume af hensyn til risikoen for allergi. Der findes ikke svanemærket skyllemiddel til private.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Ren information om tøj og kemi - fra top til tå

Pjece om tekstiler og kemi

Pjecen giver dig idéer til mere miljørigtige tøjvaner.

Sådan tester vi

Få svar på, hvordan vi udvælger produkter og vurderer stoffer. De tre typer test, vi anvender, får du også en beskrivelse af.

Test bliver forældede

Produkter kan ændre sig, og ny viden om kemikalier kommer hele tiden til. Test, som er mere end to år gamle, bliver lagt i et testarkiv.

Sådan skriver vi råd

Her kan du læse om, hvordan vi udvælger emner, og hvad vi stiller af krav til vores råd og fakta