Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd og fakta om renserier

18. august 2011
Når festtøjet skal renses, er det muligt at tænke miljø og sundhed. Brug et miljømærket renseri, lyder rådet
Råd og fakta om renserier

Der findes miljømærkede renserier for dem, der gerne vil tænke på miljø og sundhed.

En lille fedtplet fra en kage eller sod fra et sommerbål er normalt ikke det store problem. Men hvis tøjet ikke kan vaskes på almindelig vis, kan pletten udvikle sig til en af hverdagens genvordigheder. Så skal tøjet nemlig til renseri, før det bliver rent igen.

Snavs og pletter kommer væk

Et renseri vil typiske bruge midler, som kan belaste miljøet og sundheden mere end dem, forbrugerne bruger til tøjvask. Når tekstiler kommer ind i et renseri, beslutter medarbejderne, hvordan de skal renses. Nogle gange er maskinvask nok, andre gange skal tøjet renses.

Formålet med et renseri er at fjerne snavs fra og pletter på tekstiler. De fedtbaserede pletter fjernes typisk med organiske rensevæsker/opløsningsmidler uden eller med meget lidt vand (dry-cleaning). Nogle pletter kan fjernes med damp/vand og eventuelt pletrensningsmiddel før rens.  Andre pletter, f.eks. støv og sod, fjernes med rensevæske.

Opløsningsmidlerne kan være problematiske

Et stof, der har været speciel fokus på i forbindelse med renserier, er tetrachlorethylen (PERC). Kemikaliet bruges ofte i renserier. Stoffets kan være problematik for de ansattes arbejdsmiljø, men det kan også trænge til naboen eller overliggende lejligheder. Desuden kan der være rester af PERC i renset tøj.

PERC er miljøbelastende og mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Det er da også forbudt i forbrugerprodukter, men tilladt til erhvervsmæssig brug, hvor renseri er det væsentligste brugsområde.

Alternativer til PERC er hydrokarboner, propylenglykoletere, cyklosiloxan og flydende CO2.

Tensiderne kan være problematiske

De vaskeaktive stoffer, tensider, bruges også i reneserier. Blandt de mest problematiske er de stoffer som hører ind under de to kemigrupper alkylphenoletoksilater (APEO) eller alkylphenolderivater (APD).

Miljømærkede renserier

Man kan vælge et svanemærket renseri, når jakkesættet eller den fine kjole skal renses. De bruger ikke flygtige organiske opløsningsmidler som PERC, hydrokarboner, propylenglykoletere og cyklosiloxan. De kemikalier, der må bruges, er udvalgt på baggrund af deres evne til at påvirke miljø og sundhed. F.eks. er de vaskeaktive stoffer let nedbrydelige, og de udviser ikke langtidsvirkende effekter med hensyn til miljø og sundhed. Desuden må de anvendte kemikalier ikke være klassificeret som f.eks. kræftfremkaldende, at kunne give arvelige genetiske skader, allergifremkaldende eller skadelige for vandmiljøet eller ozonlaget.

Ifølge Miljømærkning Danmark, som administrerer miljømærkerne Svanen og Blomsten i Danmark, kan alle typer tekstiler renses med et godt resultat i de svanemærkede renserier.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under ,
Ren information om tøj og kemi - fra top til tå

Pjece om tekstiler og kemi

Pjecen giver dig idéer til mere miljørigtige tøjvaner.

Sådan tester vi

Få svar på, hvordan vi udvælger produkter og vurderer stoffer. De tre typer test, vi anvender, får du også en beskrivelse af.

Test bliver forældede

Produkter kan ændre sig, og ny viden om kemikalier kommer hele tiden til. Test, som er mere end to år gamle, bliver lagt i et testarkiv.

Sådan skriver vi råd

Her kan du læse om, hvordan vi udvælger emner, og hvad vi stiller af krav til vores råd og fakta