Råd om fodtøj

30. april 2012
Når du køber og bruger fodtøj, er der flere ting, du kan gøre for at mindske risikoen for problematiske stoffer
Råd om fodtøj

Fodtøj kan sætte et kemisk fodaftryk.

Der findes alskens slags fodtøj, som består af alle mulige materialer. Nogle af dem kan indeholde problematisk kemi, som producenterne ikke har pligt til at oplyse om. Men det kan alligevel lade sig gøre at tænke på miljø og sundhed, når du køber og bruger fodtøj.

Når du skal købe nyt fodtøj, kan du

  • undersøge hvad der ligger bag, hvis producenten lover en grønnere eller mere sundhedsvenlig profil. Det kan være, at garantien ikke er uvildig, og at garantien ikke er andet end pæne ord. Men det kan også være, at du får et produkt, hvor der er gjort meget ud af at beskytte dig og miljøet. I hvert fald er udbuddet af fodtøj, som reklamerer med at være miljøvenligt, stigende.

  • vælge sko og støvler uden PVC.

  • spørge forhandler eller producent, om hvilke materialer skoen er lavet af.

  • undgå sko, som reklamerer med at være antibakterielt behandlet.

  • huske, at skomageren kan redde mange sko, så måske behøver du ikke nye.

Hvis du vil undgå allergi fra sko, kan du

  • spørge producenten om læderet indeholder krom.

  • vælge læder der er garvet vegetabilsk eller på anden måde uden krom.

  • gå efter fodtøj der er lavet af et andet materiale end læder. Vær dog opmærksom på, at også andre sko kan give allergi. Se eventuelt Videncenter for Allergis hjemmeside.

  • undgå bare tæer og anden direkte hudkontakt med sko, støvler og sandaler lavet af læder. Så bliver risikoen for allergi mindre.

Du kan få mere viden

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under ,