Når kvinderne skal shines op til sommerens mange fester er læbestiften et hit. Men mange læbestifter indeholder kemikalier, som kan være problematiske for sundheden eller miljøet. IMS og Forbrugerrådets blad TÆNK har derfor udført en kombineret deklarationstest og laboratorieanalyse af 24 læbestifter, der kan give kulør til trutmunden.

Men der er desværre dårligt nyt til kvinder med trang til røde læber. Ingen af de 24 læbestifter i testen var uden problematiske stoffer.

Sådan har vi gjort

Læbestifter fås i en lang række farver. Vi valgte kun at købe læbestifter i røde nuancer. TÆNK har stået for indkøb og derved afgrænsningen af markedet.

IMS har gennemgået alle læbestifternes deklaration for stoffer, der kan være problematiske for miljøet eller sundheden.

Alle læbestifter er blevet analyseret for deres indhold af fem forskellige tungmetaller (bly, antimon, arsenik, cadmium og kviksølv) af et uafhængigt laboratorium. Bly var det eneste tungmetal, der blev fundet i produkterne.

Mere om stofferne

Nogle læbestifter indeholder kosmetiske stoffer, der blandt andet kan være belastende for miljøet, hormonforstyrrende eller allergifremkaldende. Parfumestoffer og visse konserveringsmidler er eksempler på stoffer, der kan give allergi. Hvorimod visse kemikalier, der bruges som UV-filtre i kosmetik, er mistænkt for at kunne have en hormonforstyrrende effekt.

Hele listen over de stoffer IMS vurderer problematisk i kosmetik kan ses på Kemiinfo.

Læbestift kan også indeholde tungmetaller. I denne test har vi fundet bly. For selvom bly er ulovligt i kosmetik i Danmark og i EU, kan det godt forekomme som forurening, fx i de farvepigmenter der bruges.

Miljøstyrelsen har flere informationer om regulering af bly generelt.

I 2009 undersøgte den amerikanske Food and Drug Administration (FDA) en række læbestifter for bly. I alle 20 testede produkter fandtes bly. FDA fandt koncentrationer mellem 0,09 og 3,06 ppm.

Den amerikanske undersøgelse fik en del omtale i de danske medier. Miljøstyrelsen udmeldte i den forbindelse, at de fundne koncentrationer ikke var problematiske. Mens Philippe Grandjean, professor i Miljømedicin på Syddansk Universitet udtalte, at bly selv i små koncentrationer er problematiske.

Du kan læse mere om bly i Kemiinfo.

Det har vi fundet

Der var ingen gode valg i denne test.

Af de 24 undersøgte læbestifter indeholder 23 af dem stoffer som IMS anser som problematiske. Tre af produkterne havde ingen deklaration, to af disse blev der fundet bly i, mens der for det sidste produkt ikke blev fundet indhold af bly.

Testen viser, at det kan være svært at finde ud af, hvilke stoffer et produkt indeholder. Tre læbestifter havde hverken deklaration på selve produktet eller vedlagt ved siden af produkterne i butikken. Det drejer sig om læbestifterne fra Nivea Beauté, Rimmel og Max Factor. Kosmetikbekendtgørelsen åbner op for, at producenter pga. form eller størrelse kan vælge ikke at angive indholdsstofferne på selve produktet, men på en seddel, som skal placeres i nærheden af produkterne. Det har dog heller ikke været muligt at finde deklarationerne i butikken.

IMS har derfor bedt Miljøstyrelsen vurdere om kosmetikbekendtgørelsen er overtrådt i de tre tilfælde. Producenterne er også orienteret om anmeldelsen. Miljøstyrelsen har meldt tilbage, at de har kontrolleret i butikkerne og at to ud af de tre produkter nu havde deklaration i butikken.

Vi har også bedt Miljøstyrelsen om at vurdere, om et andet produkt overtræder lovgivningen. Det drejer sig om læbestiften fra Jane Iredale, som bruger zinc oxid som UV-filter. Behandlingen af sagen er endnu ikke færdiggjort i Miljøstyrelsen.

Bly

16 ud af de 24 produkter indeholder mellem 0,15 og 1,2 ppm bly. Bly er, som skrevet tidligere, ikke tilladt i kosmetik, men kan findes som en forurening. Denne forurening kan variere fra batch til batch. Det fundne resultat gælder derfor kun for den pågældende batch. Bly er sundhedsskadeligt, selv i små mængder. De koncentrationer vi har fundet i læbestifterne er dog meget mindre end det vi normalt får fra andre kilder, som fødevarer.

Parfume

Parfumestoffer er meget udbredte i de testede produkter, hvor 15 ud af 21 læbestifter, indeholder parfume. Desuden indeholder alle 21 læbestifter med deklaration stoffer, som IMS anser som miljøbelastende. 14 af dem indeholder fx det blå farvestof CI 42090 som Miljøstyrelsen foreslår skal klassificeres som ”skadelig for organismer, der lever i vand og kan forårsage uønskede langtidsvirkninger i vandmiljøet”.

Solbeskyttelse

Fem af produkterne indeholder UV-filter. De fundne UV-filtre står alle på EU’s prioriteringsliste over muligt hormonforstyrrende stoffer.

Parabener

Parabener har længe været i fokus pga. deres mulige hormonforstyrrende effekter. Kun to ud af de testede læbestifter indeholdt parabener.

CMR-stoffer

Visse stoffet er der ikke særlig meget viden om. Derfor har Miljøstyrelsen udarbejdet en liste med forslag til klassificeringer, som er baseret på computermodeller. I denne test har vi i alle 21 læbestifter med deklaration, fundet stoffer, som ifølge disse modeller sandsynligvis kan have CMR-effekter.

Se en oversigt over de testede produkter nedenfor. Ved at føre musen henover prikkerne kan du se, hvad de står for. Du kan klikke dig videre til de enkelte produkter ved at klikke på billedet. Her kan du få mere information om både produktet og de stoffer, der er i produktet.

Læs mere om testen nedenunder oversigten.

Du kan få mere at vide

De fleste forbrugerprodukter skal ikke deklareres. Det giver den almene forbruger ringe mulighed for at undgå problematiske stoffer i dagligdagen. Derfor har EU oprettet en liste - den såkaldte kandidatliste - med kemiske stoffer, der har en dokumenteret negativ virkning på menneskers sundhed eller miljøet. Forbrugere har ifølge den Europæiske kemikalielovgivning REACH, krav på at få oplyst om et produkt indeholder ét eller flere af disse stoffer inden for 45 kalenderdage. Forbrugeren kan både henvende sig i butikken eller direkte til leverandør eller producent.

Hvilke stoffer drejer det sig om?

Kemikalierne på kandidatlisten har EU vurderet som særligt problematiske og forbrugerne kan derfor have en interesse i at undgå dem. Da stofferne ikke skal deklareres, er en forespørgsel hos forhandler, importør eller producent den eneste mulighed, forbrugerne har for at undgå stofferne. Listen tæller bl.a. nogle ftalater og bromerede flammehæmmere, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Nedenfor kan du se hvilke stoffer, der står på kandidatlisten.

Sådan har vi gjort

Over en periode på et par uger, har IMS været ude i 11 forskellige interiørbutikker, for at undersøge om butikkerne kender og kan håndtere de krav REACH sætter til deres forbrugeroplysning. Se listen over butikker vi har besøgt her.

Kontakten til butikken har været som almindelig forbruger, da formålet med testen var, at tjekke om forbrugere får deres retmæssige informationer. En ansat fra IMS har i butikken, spurgt efter oplysninger om hvorvidt det givne produkt indeholder stoffer fra kandidatlisten. Der er yderligere oplyst om, at det er REACH lovgivningen, der giver forbrugeren denne ret, og at butikken har 45 dage til at svare. Der blev afleveret navn og mailadresse til butikken.

Det har vi fundet

Ingen af de 11 testede butikker var i stand til oplyse om deres produkter indeholdte stoffer på kandidatlisten.

I fire butikker, Bombay Kurve, Illum, Inspiration (Amagercenteret), samt Magasin (København) blev vores medarbejder afvist af ekspedienten, som ikke ville tage i mod forespørgslen og kontaktdata.

En enkelt butik, Notre Dame, sendte et svar til IMS indenfor fristen, men svaret var ikke fyldestgørende, idet det bestod af henvisninger og telefonnummer til andre der eventuelt kunne hjælpe os med oplysningerne. Ifølge lovgivningen er det butikkens ansvar at fremskaffe oplysningerne til forbrugeren.

Det viser testen

Testens resultat viser, at selvom EU har indført en mulighed for at forbrugerne kan få oplyst indholdet af visse stoffer i forbrugerprodukter, så er informationerne om denne lovgivningen ikke kommet ud i butikkerne. Dermed har forbrugerne reelt ikke mulighed for at vælge produkter med indhold af stoffer fra kandidatlisten fra.

Høringssvar

Når IMS tester giver vi altid de testede parter mulighed for at kommentere på vores resultater. IMS har til denne test modtaget et høringssvar fra Bolia. Se svaret her.

Det kan du gøre

Du kan selv gå i butikken og efterspørge oplysninger om indhold af stoffer fra kandidatlisten. Du kan evt. bruge denne brevskabelon, som bl.a. er udarbejdet af Forbrugerrådet og Det økologiske Råd.

Se også

Mange forbrugere ønsker at undgå produkter med PVC og ftalater til deres børn. Men det er ikke nemt at se på et produkt, om det indeholder de problematiske kemikalier. Derfor har Informationscenter for Miljø & Sundhed nu lavet denne liste over børnetøjsmærker uden ftalater og PVC.

På listen optages tøjmærker, hvor hele sortimentet til børn i alderen 0-18 år er garanteret fri for ftalater og PVC. For at et produkt kan betegnes som fri for ftalater kræves det, at produktet ikke indeholder nogle former for ftalater i koncentrationer over 0,1 vægtprocent samlet for alle ftalater.

Problematiske ftalater

Plasttrykket på tøj kan være lavet af PVC blødgjort med ftalater. Ftalater har været i fokus de senere år, fordi flere af de plastblødgørende stoffer er hormonforstyrrende, og andre er mistænkt for at være det. Nogle ftalater kan desuden være kræftfremkaldende. Derudover mistænkes ftalater også for på lang sigt at skade vandmiljøet.

Ftalater kan afdampe fra tekstiltryk og binde sig til støv og andre partikler i indeklimaet. Herfra kan specielt børn optage kemikalierne, da de leger meget på gulvet og har en tendens til at putte legetøj og hænder i munden. Børn kan også optage stofferne ved at sutte på produkter med ftalater i, fx trykket på en t-shirt.

Læs mere ftalater generelt og om de enkelte ftalater i Kemiinfo.

PVC belaster miljøet

PVC kan belaste miljøet, når det bliver til affald. Udtjente PVC-produkter må af den grund ikke smides i skraldespanden, men skal afleveres til genbrugsstationen. Det er mange forbrugere dog ikke opmærksomme på, ligesom de ofte ikke er klar over at deres produkt indeholder PVC. Mange produkter af PVC havner derfor sammen med det almindelige husholdningsaffald.

Udover at tøjet på denne liste ikke indeholder ftalater, er der heller ikke brugt PVC i trykket. Derfor behøver du ikke tænke over om produktet skal afleveres, når tøjet skal smides ud.

Listen er åben

Alle tekstilmærker på listen er ifølge producenternes eller importørernes oplysninger helt uden ftalater og PVC. Vi har indhentet oplysningerne hos danske producenter og importører, der garanterer for rigtigheden af oplysningerne. Informationscenter for Miljø & Sundhed påtager sig intet ansvar for oplysningernes korrekthed.

Listen er ikke 100 % markedsdækkende og desuden åben overfor flere produkter. Vi opfordrer derfor producenter og importører til at kontakte os på info@forbrugerkemi.dk, hvis de mener de bør stå på listen. På den måde vil listen løbende blive udvidet.

Care® babytøj
	Producent/Importør	Brands4kids A/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på Brands4kids hjemmeside
CareTec® baby- og børnetøj
	Producent/Importør	Brands4kids A/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på Brands4kids hjemmeside
CeLaVi® børnetøj
	Producent/Importør	Brands4kids A/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på Brands4kids hjemmeside
Crisp
	Producent/Importør	Føtex
	Forhandlersteder	Føtex
Friends
	Producent/Importør	Coop Trading
	Forhandlersteder	- Coop, Kvickly - Forum, OBS
Gaia & Ko
	Producent/Importør	Kidzone A/S
	Forhandlersteder	Oplyses på telefon 7312 5555
Katvig
	Producent/Importør	Katvig Aps
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på http://www.katvig.dk
Lego Wear
	Producent/Importør	Kabooki A/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på www.legowear.com
Mads og Mette
	Producent/Importør	Føtex
	Forhandlersteder	Føtex
Minymo
	Producent/Importør	Kidzone A/S
	Forhandlersteder	Oplyses på telefon 7312 5555 eller på www.minymo.dk
Mood
	Producent/Importør	Føtex
	Forhandlersteder	Føtex
Name it
	Producent/Importør	Bestseller A/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan oplyses på 99 42 32 00 Se også www.nameit.com
North Field
	Forhandlersteder	Føtex
Fred's World by Green Cotton
	Producent	Novotex A/S
	Forhandlersteder	www.fredsworld.dk/buy.htm
Pippi® baby- og børnetøj
	Producent/Importør	Brands4kids A/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på Brands4kids hjemmeside
Småfolk
	Producent/Importør	Småfolk I/S
	Forhandlersteder	Nærmeste forhandler kan ses på Småfolks hjemmeside
The Organic Company
	Producent/Importør	The Organic Company
	Forhandlersteder	Forhandlere kan ses på The Organic Companys hjemmeside
Tiny Minymo
	Producent/Importør	Kidzone A/S
	Forhandlersteder	Oplyses på telefon 7312 5555 eller på www.minymo.dk

Flotte T-shirts med farverige tryk er populære. Desværre kan trykket bestå af PVC, som er blødgjort med ftalater. Den svenske Naturskyddsförening fandt i 2008 ftalater i 19 ud af 20 undersøgte T-shirts med tryk til voksne.

IMS har derfor valgt, at sætte fokus på ftalater i tryk på T-shirts til børn. Der findes forskellige måder at trykke mønstre eller tekst på tekstiler og én af dem er, at påføre et tyndt lag PVC-plast på T-shirten. For at trykket ikke bliver stift og upraktisk, bliver PVC'en ofte blødgjort med ftalater. Ftalaterne kan udgøre et problem, når de afdamper til indeklimaet eller blander sig med støv ved slid på tøjet. Det er heller ikke ualmindeligt at børn sutter på tøjet. En række ftalater er enten anerkendt eller mistænkt for at skade reproduktionen. På den baggrund er ftalater blevet forbudt i legetøj til børn under 3 år, mens der i legetøj til børn over 3 år er tre af ftalaterne der er forbudt, mens yderligere tre er forbudt, hvis legetøjet kan komme i munden. Et lignende forbud er der ikke for tekstiler.

Sådan har vi gjort

Der har været stor fokus på børns eksponering for ftalater gennem forskellige produkter. Børnetøj med tryk er meget populært, og det er derfor nærliggende at undersøge, om børn også udsættes for ftalater gennem det tøj, de går med. Mange forældre ønsker desuden at minimere deres børns udsættelse for problematiske stoffer fra fx tøj.

Markedet for børnetøj er stort, så testen er afgrænset til at omhandle T-shirts, både kort- og langærmede, til børn i alderen 5-8 år. Vi har indkøbt ti produkter i supermarkeder, store og små børnetøjsbutikker, lavprisbutikker, sportsbutikker, samt i butikker på nettet. En enkelt T-shirt var angivet at have øko-tex-mærket, mens en anden var af økologisk bomuld. Det var ikke muligt at finde miljømærkede T-shirts med tryk.

De ti indkøbte T-shirts er analyseret på et uafhængigt laboratorium, hvor de er undersøgt for indhold af de følgende ftalater:

• Di-n-butylphthalat (DBP)

• Butylbenzylphthalat (BBP)

• Di(2-ethylhexyl)phthalat (DEHP)

• Di-n-octylphthalat (DnOP)

• Di-iso-nonylphthalat (DiNP)

• Di-iso-decylphthalat (DiDP)

• Bis(2-methoxyethyl) phthalat

• Diisopentyl phthalat (PIPP)

• Di-n-pentyl phthalat

• n-pentyl isopentyl phtalat

Stofferne er enten anerkendt eller mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Se detaljer omkring ftalater og deres problematiske egenskaber i Kemiinfo.

Det har vi fundet

I ni ud af ti T-shirts fandt vi intet måleligt indhold af de otte ftalater, der blev analyseret for. I karusellen ovenfor kan du se de t-shirts, der kom ud som gode valg i denne test. Du kan få mere information om det enkelte produkt ved at klikke på billedet.

Den sidste, en hvid drenge T-shirt med blå bil på, fra Ziestha, havde et indhold af DINP på 4,2%. Blusen var købt i netbutikken zikzakzebra. T-shirten var mærket med øko-tex 100-mærket.

Øko-tex stiller krav til indholdet af DINP for produkter til babyer og småbørn, hvor indholdet ikke må overstige 0,1%. Men der er ikke et tilsvarende krav til produkter til børn i alderen 5-8 år, som denne test har fokus på. T-shirten lever derfor op til øko-tex's standarder, men er i denne test ikke et godt valg.

Fastelavn nærmer sig og dermed også farverige børneansigter, der forestiller alt fra prinsesse, til tiger og spiderman. IMS får jævnligt spørgsmål om indholdet i fastelavnssminke. Spørgsmålene kommer både fra forældre og pædagogisk personale i landets daginstitutioner.

IMS har derfor udført en deklarationstest af 55 produkter, der kan give farve i børnenes ansigter. Det drejer sig både om traditionel fastelavnssminkesæt, børne make-up og de mere professionelle typer ansigtsmaling.

Hvad er problemet?

Børn bliver udsat for kemiske stoffer fra mange forskellige kilder. Der er øget fokus på, at selv små påvirkninger fra mange kilder kan have en effekt. Det drejer sig især om hormonforstyrrende stoffer, men også en jævnlig udsættelse for allergifremkaldende stoffer kan forøge risikoen for på et tidspunkt at udvikle allergi. Derfor kan det give god mening at nedsætte børns udsættelse for en lang række stoffer.

Fastelavnssminke er ikke længere noget, der kun anvendes fastelavnssøndag. Mange institutioner har som en tilbagevendende aktivitet at male børnene, som fx dyr, prinsesser og pirater. Børn bliver derfor ikke kun udsat for kemiske stoffer fra ansigtsmaling en enkelt dag om året.

Selvom fastelavnssminkerne på markedet indeholder stoffer, der er fuldt lovlige, kan det alligevel lade sig gøre at begrænse udsættelsen for stoffer, som kan være problematiske, når man køber ind.

Sådan har vi gjort

Da ansigtsmaling ofte er begrænset til salg i en kort periode i visse butikker, kontaktede vi i december 2009 importører af ansigtsmaling, samt de store supermarkeds- og legetøjskæder og bad dem om at sende os de produkter, som forbrugerne ville kunne finde i butikken op til fastelavn. De modtagne produkter er efterfølgende købt i butikkerne.

Disse produkters deklaration er herefter vurderet for stoffer, der kan fremkalde allergi, belaste miljøet eller mistænkes for at være hormonforstyrrende.

Det har vi fundet

De gode valg

Fastelavnssminke, som ikke indeholder problematiske kemikalier er testens gode valg. Det drejer sig om Eulenspiegel Familien Schmink-palette købt i Fest & Farver, Lyra sminkestifter basic og plus købt i Krea, samt Rio Ansigts make-up palette købt i Kvickly. Du kan se de gode valg i karussellen øverst på siden. Hvis du ønsker at se produktdetaljer kan du klikke på billedet af det enkelte produkt.

De knap så gode valg

Parabener er mistænkt for at kunne virke hormonforstyrrende. Af de testede produkter indeholdt 32 ud af 55 sminker en eller flere parabener.

22 ud af de 55 produkter indeholdt stoffer, der kan give anledning til allergi, fx konserveringsstoffer der kan afgive formaldehyd eller parfumestoffer. Kun fire produkter var med indhold af parfume.

Vil man tage hensyn til miljøet, har man gode muligheder. Testens resultatet viser, at kun fem produkter havde indhold af stoffer der kan belaste miljøet.

Se listen over de stoffer IMS vurderer som problematiske i kosmetik.

I oversigten nedenunder kan du se hvilke problematiske effekter vi har kigget efter, samt de produkter, der ikke kom ud som gode valg. Vil du se, hvilke stoffer de enkelte produkter indeholder, samt detaljer om produktet kan du trykke på produktbilledet.

Der anvendes en lang række kemikalier når tøj og tekstiler skal produceres. Både under dyrkningen af fibrene, ved behandling og bearbejdning af tekstilet og endelig ved selve produktionen af tøjet. Derfor kan der sidde rester af kemiske stoffer i det tøj du køber i butikken. Visse af disse stoffer kan have en effekt på din sundhed eller på miljøet.

En test af cowboybukser i Sverige i efteråret viste, at flere af cowboybukserne på det svenske marked indeholder problematiske kemikalier. Derfor havde IMS en formodning om, at der måske også kunne findes disse kemikalier i cowboybukser indkøbt på det danske marked.

Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har derfor indkøbt cowboybukser, for at få analyseret dem for en lang række stoffer, som anvendes i produktionen. Resultatet er positivt for forbrugeren. Ingen af de testede bukser havde et målbart indhold af de stoffer vi kiggede efter.

Sådan har vi gjort

Markedet for cowboybukser er stort. Vi har derfor været nødt til at foretage nogle afgrænsninger. Cowboybukser bruges af alle, store som små, mænd og kvinder. Vi har i denne test valgt cowboybukser til mænd over 30 år. Cowboybukser findes i flere forskellige modeller og denimstoffet kan være behandlet på forskellig vis. Vi har valgt mørkeblå cowboybukser i en klassisk model. IMS har været ude og købe bukserne flere forskellige steder i herretøjsforretninger, specialforretninger og supermarkeder. Et enkelt produkt er købt via en netshop. I testen indgår både dyre og billige modeller samt to økologiske modeller. De testede cowboybukser er af mærkerne; Diesel, Eden (økologisk), GANT, Jack & Jones, Levis, L.O.G.G., Man by Ellos, Marlboro Classics, Maverik samt Wrangler (økologisk).

De ti indkøbte bukser er herefter sendt til analyse på et uafhængigt laboratorium, hvor der er analyseret for følgende problematiske stoffer; Dibutyltin, tributyltin, orthophenylphenol, dimethylfumerat, nonylphenol, nonylphenolethoxylater, aromatiske aminer, formaldehyd, pentachlorphenol samt 2,3,5,6-tetrachlorphenol. Stoffer, der blandt andet er mistænkt for at være hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller problematiske for vandmiljøet.

Det har vi fundet

Ingen af de testede cowboybukser havde et målbart indhold af de stoffer, der blev undersøgt for. Alle de testede cowboybukser kommer derfor ud som gode valg. Du kan se dem i karusellen ovenfor. Du kan se mere om det enkelte produkt ved at trykke på billedet. Du kan også se en samlet liste over alle de testede produkter.

Producenternes kommentarer

IMS giver producenter og importører mulighed for at kommentere på vores resultater. I forbindelse med denne test har vi ikke modtaget nogle svar.

Testens begrænsninger

Formålet med testen er at undersøge forekomsten af en række kemiske stoffer. Disse stoffer er undersøgt på et laboratorie. Testen siger ikke noget om eventuelt indhold af andre kemikalier i cowboybukser.

Det kan du gøre

• Køb økologisk

• Gå efter et af de officielle miljømærker

• Undgå plasttryk lavet af PVC

• Undgå tøj, der lugter af kemikalier eller dufter af parfume. Duften kan være tilsat for at skjule kemikalielugten

• Vask tøjet inden brug.

Se også

• Test og råd om tekstiler

Brug af kemikalier er en nødvendighed, når tøj produceres. Der anvendes kemikalier når fibrene dyrkes, når tekstilet bearbejdes og efterfølgende når tøjet produceres. Rester af disse stoffer kan sidde tilbage i tøjet. Derfor kan man som forbruger udsættes for problematiske stoffer gennem tøjet.

Tørklæder bruges ikke kun til at holde varmen med om vinteren, men bruges også til at "peppe" tøjet op til hverdag og fest. I denne test har vi analyseret tørklæder for nonylphenol, nonylphenolethoxylater og aromatiske aminer, der stammer fra azofarvestoffer. Resultatet viser, at man sagtens kan gå med tørklæde uden at være bekymret for kemikalier, som kan skade miljø og sundhed. Det er nemlig kun et enkelt tørklæde, som ikke klarer sig igennem. Dette tørklæde, købt i Tiger, overskrider til gengæld grænseværdien for aromatiske aminer.

Sådan har vi gjort

Denne test omfatter tørklæder til unge piger. Tørklæderne er indkøbt i de butikker, hvor unge piger typisk køber tøj og der er bl.a. gået efter mærker som er populære blandt de unge. Derudover er der også indkøbt tørklæder i billig butikker. Der findes mange forskellige typer af tørklæder. I denne test handler det om tørklæder af vævet stof lavet af bomuld. De ti indkøbte tørklæder er af mærkerne; DAY Birger et Mikkelsen, Gina Tricot, H & M, Madonne Wear, Modström, Pieces, Samsøe & Samsøe, Søstrene Grene, Tiger samt Vero Moda, hvoraf sidstnævnte er økologisk.

Tørklæderne er sendt til analyse hos et uafhængigt laboratorium, hvor der er analyseret for følgende stoffer; Nonylphenol, nonylphenolethoxylater, samt aromatiske aminer.

Hvad er problemet?

Nonylphenolethoxylater er vaskeaktive stoffer, som bl.a. anvendes i tekstilindustrien. Stofferne nedbrydes i naturen til nonylphenol, som er problematisk at få ud i vandmiljøet. Både nonylphenol og nonylphenolethoxylater står på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer og på EU's prioriteringsliste over muligt hormonforstyrrende stoffer. Nonylphenol står desuden på Miljøstyrelsens vejledende liste til selvklassificering med en foreslået klassificering R43. Nonylpehnol og ethoxylaterne er ikke tilladte at anvende i EU med mindre der foregår i et lukket kredsløb. Men det er ikke forbudt at importere eller sælge tekstiler med indhold af de nævnte stoffer.

Det svenske Naturskydsforening undersøgte i 2007 om håndklæder indeholdt nonylphenol og nonylphenolethoxylater. De fandt stofferne i alle 20 undersøgte håndklæder. Koncentrationerne lå op til 1%.

I 2008 undersøgte den svenske Naturfredningsforening, Naturskydsforeningen 17 t-shirts og fandt nonylphenol og ethoxylater i 16 af dem.

Forbrugerrrådets blad TÆNK undersøgte i 2009 også t-shirts for bl.a. nonylphenol og nonylphenolethoxylater. TÆNK testede 10 bluser og fandt ikke nonylphenol eller ethoxylater i nogle af dem.

Azofarvestoffer anvendes til at gøre tekstiler flotte og farvestrålende. Farvestofferne er lette at anvende og relativt billige. Nogle azofarvestoffer kan nedbrydes til aromatiske aminer. Det er forbudt at farve tekstiler med azofarvestoffer, der kan frigive en eller flere af 22 bestemte aromatiske aminer. Stofferne kan nemlig være kræftfremkaldende eller meget giftige for vandmiljøet. 22 aromatiske aminer. Nogle af de aromatiske aminer kan også være årsag til allergi. EU har en grænse for disse stoffer på 30 mg/kg.

Naturskydsforeningen testede også de undersøgte håndklæder for aromatiske aminer. Af 11 testede produkter, var kun fire uden aromatiske aminer. Indholdet for alle fem håndkæder lå alle under grænseværdien.

Det har vi fundet

IMS har analyseret ti tørklæder for sundheds- og miljøproblematiske stoffer, hvoraf ni klarer sig igennem som gode valg, da der ikke blev fundet nogle af de undersøgte stoffer. Tørklædet fra Tiger indeholder koncentrationer af aromatiske aminer, som er over grænseværdien. Det fundne indhold er 196 mg/kg og grænseværdien er 30 mg/kg. Produktet er derfor blevet anmeldt til Miljøstyrelsen.

Du kan se de gode valg i karusellen øverst på siden. For at få et overblik over hele testen, kan alle produkterne og deres detaljer ses i den fulde liste over testede produkter.

Det viser testen

IMS test af tørklæder viser, at når det gælder nonylphenol, nonylphenolethoxylater og aromatiske aminer, er størstedelen af tørklæderne fri for indhold. Alle stofferne er reguleret i EU og denne test kan derfor indikere, at producenter og importører har forstået og overholder reglerne. Men de ti tørklæder dækker langt fra hele markedet, og testen har kun fokuseret på nogle få af de mange kemiske stoffer, der bruges når tøj bliver produceret.

Informationscenter for Miljø og Sundhed (IMS) får jævnligt henvendelser fra kvindelige forbrugere, som mener, at de ikke kan tåle bestemte øjenmakeup produkter pga. nikkelallergi. Andre organisationer fx Astma og Allergiforbundet modtager tilsvarende henvendelser.

Nikkel kan give allergi

Det er kendt, at nikkel i fx smykker kan udløse allergi. Ifølge Videncenter for Allergi lider cirka ti procent af danske kvinder og en procent af danske mænd af nikkelallergi. En væsentlig kilde til nikkelallergi er uægte smykker. Det er desuden kendt, at nikkel også kan forekomme i meget små mængder i kosmetik.

Ifølge loven må nikkel ikke tilsættes til kosmetik. Stoffet kan dog alligevel optræde som en urenhed i de anvendte farvepigmenter. Hvis nikkel forekommer på denne måde som en forurening, er det ikke forbudt. I teorien kan de nævnte allergisymptomer derfor stamme fra nikkelforureninger i fx øjenskygge eller eyeliner.

Fordi nikkel ikke må tilsættes produkterne, optræder stoffet heller ikke i deklarationen. Nikkelallergikere, eller andre der ønsker at være forsigtige i forhold til en mulig allergirisiko, har derfor ingen mulighed for at fravælge et produkt med eventuelle urenheder af nikkel.

Ingen officiel grænseværdi

Da nikkel i princippet ikke må være i kosmetik eksisterer der ingen officiel grænseværdi for nikkel i kosmetik. I faglitteraturen er der foreslået en grænseværdi for det totale indhold af nikkel i forbrugerprodukter, herunder kosmetik, på fem ppm (parts per million eller mg/kg). Samt helt ned til en ppm, hvis der skal tages hensyn til særligt følsomme personer.

Der er imidlertid diskussion blandt fagfolk om den foreslåede grænseværdi, og hverken EU eller de danske myndigheder følger den. Diskussionen drejer sig om to forhold: Dels størrelsen af grænseværdien, dels om den skal gælde for alt nikkel i produktet, eller kun den mængde som afgives via sved. Læs mere om diskussionen om grænseværdier for nikkel i kosmetik.

Hvad har vi gjort?

For at undersøge problemets omfang har IMS fået laboratorietestet en række øjenmakeup produkter for nikkel. Der er tale om en række produkter, som tidligere har indgået i en deklarationsundersøgelse udført af IMS.

Prøverne er herefter testet for nikkel på et anerkendt laboratorium. Der er testet både det totale nikkelindhold og det svedopløselige indhold. Læs mere om hvad forskellen er på de to koncentrationer.

Hvad har vi fundet

Du kan se detaljer om indhold af nikkel og de testede øjenskygger og tilsvarende kan du læse om resultater og oplysninger om eyelinere.

Total nikkel

Testen viser, at 12 ud af 15 øjenskygger og 14 ud af 15 eyelinere havde et totalindhold af nikkel over den foreslåede grænseværdi på fem ppm. Fire produkter, Liquid Eyeliner, Black fra Jane Iredale, Eyeshadow 282 fra Gosh, Colour Mousse 004 splash fra Rimmel og Organic eyeshadow 166 fra Nvey Eco havde et indhold mellem en og fem ppm. Et enkelt produkt, sort eyeliner fra Organic Glam, havde et totalindhold af nikkel under en ppm.

De højeste indhold, der blev fundet, var hhv. 61 ppm og 30 ppm, for hhv. eyeliner og øjenskygge

Svedopløseligt nikkel

Testen viser, at 28 ud af de 30 makeupprodukter havde et svedopløseligt nikkelindhold under 0.5 ppm, som er metodens detektionsgrænse. I de to resterende produkter blev målt værdier en smule over 0.5 ppm. Rimmel's Exaggerate eyeliner, sort, havde et svedopløseligt indhold på 0.58 ppm, mens The Body Shop's Eye Color, Sky Blue, havde et indhold på 0.57 ppm.

Det viser testen

Testen viser, at der blandt 30 øjenskygger og eyelinere på det danske marked indeholder fire ud af fem spor af nikkel koncentrationer over den foreslåede grænseværdi på fem ppm. Samtidig viser testen, at næsten samtlige undersøgte produkter har et svedopløseligt indhold af nikkel under detektionsgrænsen. Selv om der er nikkel i produktet, burde det derfor ikke kunne give problemer i forhold til allergi.

Resultatet af testen kan ikke umiddelbart forklare de omtalte henvendelser fra kvinder, som mener, de har fået allergi af deres øjenmakeup. Der må derfor tænkes i andre grunde. Her kan der være flere forklaringer. En mulighed kunne være, at de allergiske reaktioner, forbrugerne oplever, skyldes andre stoffer i deres kosmetik end nikkel. En anden mulighed kunne være, at det ikke kun er svedopløseligt nikkel, som kan være årsag til allergi.

Hvis man lægger til grund, at det er det totale nikkelindhold, som er relevant i forhold til allergirisikoen, viste testen, at 25 af de 30 testede produkter lå over den foreslåede grænse på fem ppm. Endelig kunne en tredje mulighed være at grænsen for en allergisk reaktion i virkeligheden er lavere end antaget, måske pga. den tynde hud omkring øjenpartiet.

IMS har orienteret Miljøstyrelsen om testens resultat og opfordret dem til at se nærmere på, om forbrugerne er sikret tilstrækkelig i forhold til nikkelallergi med den nuværende lovgivning.

Du kan også se en samlet liste over alle produkter der er testet.

Producenternes kommentar

IMS giver producenter og importører mulighed for at kommentere på vores resultater. I forbindelse med denne test har vi modtaget syv høringssvar. Du kan læse høringssvarene og IMS kommentarer til høringssvarene.

Begrænsninger

Testen er en laboratorietest, hvor der både er analyseret for totalnikkel og for svedopløseligt nikkel. Der er kun analyseret for nikkel og indholdet af andre stoffer er derfor ikke bestemt og kendes ikke. IMS har dog tidligere udført en deklarationstest af produkterne.

Det kan du gøre

Begræns brugen af make-up i din hverdag. Gem de mange farver til fest!

Se mere

• Råd om makeup

Se testresultaterne for solcreme til voksne

Se testresultaterne for solcreme til børn

Solen er dejlig at være i. Men de varme stråler kan give hudkræft og får huden til at ældes tidligere. Derfor er det vigtigt at dyrke sol med omtanke. Søge skygge i den stærke middagssol, dække kroppen til med let sommertøj og hat og bruge solbriller. Se evt. mere på skrunedforsolen.dk.

Solcreme er vigtigt at bruge, hvis man opholder sig i solen med bar hud. Hovedreglen er, at alle solcremer er bedre end ingen! Også selvom de eventuelt indeholder stoffer, der kan belaste miljøet eller sundheden.

Hvis man ser sig godt for, kan det heldigvis godt lade sig gøre både at beskytte sig mod solen og begrænse mødet med problematiske stoffer. Det viser denne deklarationstest af 32 solcremer, som Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har udført i foråret 2009.

Sådan har vi gjort

Den indledende markedsundersøgelse omfattede supermarkeder, købmænd, materialister, helseforretninger, apoteker, og stormagasiner i Storkøbenhavn samt produkter, som sælges via internettet.

Markedet for solcremer er stort. I denne test har vi valgt at fokusere på to produkttyper: Solcreme til voksne med faktor 15-20 og solcreme til børn med højest mulig faktor. I alt 32 produkter af solcremer indgår i testen, som er fordelt på 22 solcreme til voksne og 10 til børn.

IMS har gennemgået samtlige indholdsstoffer, der er angivet i deklarationerne og har vurderet, om produkterne indeholder stoffer, der kan være problematiske for miljø eller sundhed. Det drejer sig om stoffer, der er problematiske for miljøet, mistænkt for at være hormonforstyrrende eller allergifremkaldende.

UV-filtre og miljøet

Beskyttelsen mod solens skadelige stråler opnås ved at der i cremen er tilsat UV-filtre. Disse filtre kan enten være fysiske eller kemiske filtre. I alt er et enkelt fysisk filter (titanium dioxid) samt 27 kemiske UV-filtre er tilladte at anvende i solcreme. Det fysiske filter er også tilladt på nano-form.

Kemiske UV-filtre er i udgangspunktet ikke særligt miljøvenlige. Det skyldes dels, at UV-filtrene for at virke effektivt i solcremen skal være fedtopløselige, så de ikke så nemt skylles af i vand. Dels at UV-filteret skal være stabilt, så det ikke nedbrydes i tuben, eller når cremen kommer på huden. Netop disse to egenskaber, kan til gengæld give problemer med kemikaliet, når det havner i vandmiljøet.

Jo mere fedtopløseligt, desto mere af UV-filteret vil kunne ophobes i fedtvævet hos fisk og dermed potentielt kunne akkumulere op gennem fødekæden. Den stabilitet, der er så vigtig for UV-filteret, når produktet anvendes, vil i naturen medfører at stoffet vanskeligt nedbrydes. Dermed er der mulighed for at stoffet kan findes i naturen længe efter det er introduceret i vandmiljøet.

Der er med andre ord et dilemma mellem effektive UV-filtre i solcreme og miljøhensyn. Eller mellem vores ønske om at mindske risikoen for hudkræft og så ønsket om at tage hensyn til vandmiljøet. Stillet på spidsen: Hvis man skulle tage ultimativt hensyn til miljøet, kan ingen af de solcremer, der i dag findes på markedet, anbefales. Det ville være et rigtigt dårligt valg for sundheden.

Mængden af solcreme, som ender i vandmiljøet, er desuden begrænset. Derfor og på baggrund af det ovenstående har IMS i denne test har valgt at lade miljøhensyn komme i anden række i forhold til sundheden. De bedste valg i testen er derfor solcremer med UV-filtre, som ikke indeholder problematiske stoffer, men bortset fra deres generelle miljøeffekter.

Det har vi fundet

To ud af ti børnesolcremer kom ud som bedste valg i testen. Det drejer sig om Derma Baby SPF 30 og Matas Kids sollotion uden parfume SPF 30. Se samtlige 10 produkter.

For solcremer til voksne blev fire produkter ud af 22 bedste valg i test. Det drejer sig om Änglamark sunlotion SPF 15, Apotekets sol lotion SPF 20, Sun Balance Sunlotion SPF 20 og Tusindfryd Sol lotion SPF 20. Se samtlige 22 produkter.

Det viser testen

Parfume og allergi

Parfume kan give allergi. Jo hyppigere du udsætter dig selv eller dit barn for parfume, desto højere er risikoen for at udvikle parfumeallergi. Om sommeren smøres vi os ofte en eller flere gange dagligt med solcreme på store dele af kroppen. Derfor kan der være god fornuft i at vælge en solcreme uden parfume både til de mindste og til dig selv.

Det er heldigvis nemt for børnene: 8 ud af 10 af de undersøgte børnesolcremer var nemlig uden parfume. Af de to med parfume indeholdt en enkelt creme flere af de deklarationspligtige parfumestoffer, som man ved er hyppig årsag til allergi.

For de voksne er det sværere at vælge parfumefrit, da kun 10 ud af 22 produkter, altså under halvdelen, var helt uden duftstoffer. Af de 12 cremer med parfume, havde seks af dem et indhold af en eller flere af de deklarationspligtige parfumestoffer.

Ikke kun parfume kan give allergi. Andre kemikalier, fx visse konserveringsstoffer, kan også forårsage en allergisk reaktion. Fem produkter indeholdt andre allergifremkaldende stoffer end parfume. Et af produkterne var en børnesolcreme, der indeholdt konserveringsstoffet methylisothiazolinone, der er kendt for at kunne fremkalde allergi.

Parabener til voksne

Parabener er konserveringsstoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. To ud de 10 undersøgte solcremer til børn indeholdt parabener. I de undersøgte solcremer til voksne fandt vi parabener i 7 ud af 22 produkter.

UV-filtre med uønskede effekter

Visse UV-filtre (ethylhexyl methoxycinnamate, 4-methylbenzylidenecamphor (4-MBC), benzophenone-3, 3-benzylidene camphor) er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Ingen af de undersøgte børneprodukter indeholdt nogle af de fire filtre. For solcremerne til voksne var det fire produkter, der indeholdt et eller flere af disse filtre.

Et enkelt UV-filter (4-MBC) har så problematiske egenskaber, at Miljøstyrelsen fraråder at bruge solcremer med 4-MBC til børn under 12 år. Det er især, hvis du køber solcreme i udlandet, at du skal være opmærksom på dette filter. En enkelt solcreme i dette års test indeholdt dog 4-MBC, det drejer sig om det græsk producerede Bio Select SPF 14-16.

Tre af voksensolcremerne indeholdt UV-filteret homosalat, som står opført på EU's liste over stoffer, der skal undersøges yderligere for hormonforstyrrende egenskaber. Stoffet står opført i kategori 3B, som er stoffer, hvor der mangler tilstrækkelige data til at kunne udelukke eller bekræfte en eventuel hormonforstyrrende effekt. Stoffet er på den baggrund ikke tilladt i svanemærkede produkter.

Belastning i miljøet

Som nævnt er det ikke muligt at finde en solcreme helt uden stoffer, der belaster miljøet, da UV-filtre har miljøbelastende egenskaber (læs mere om det i et særskilt afsnit i starten af dokumentet).

Men man kan alligevel godt tage hensyn til miljøet, når der skal vælges solcreme. Ud over UV-filtrene indeholdt 6 ud af de 10 børnesolcremer nemlig andre kemikalier, der kan være problematisk at få ud i vandmiljøet. For voksenprodukterne drejede det sig om 13 ud af 22 produkter.

Ulovligt solfilter

Et enkelt produkt, The Organic Pharmacy SPF 18 (købt i Pure Shop), indeholdt zinc oxid. Zinc oxide er ikke lovligt at anvende som solfilter. På Pure Shop's hjemmeside kan man læse, at zinc oxide anvendes som UV-filter i Organic Pharmacy's produkter. IMS har derfor anmeldt produktet til Miljøstyrelsen, som har bekræftet at zinc oxide ikke er tilladt at anvende som UV-filter.

Producenternes kommentarer

IMS giver producenter og importører mulighed for at kommentere på vores resultater. I forbindelse med denne test har vi modtaget ni høringssvar. Du kan læse høringssvarene og IMS kommentarer til høringssvarene.

Begrænsninger i testen

Testen er en deklarationstest, som er baseret på de lovpligtige oplysninger, producenten har angivet i deklarationen. Det er ikke kontrolleret, om producenten har deklareret korrekt. Der er ikke foretaget målinger af, hvilke koncentrationer stofferne optræder i, hvorfor det ikke er muligt at konkludere noget om risikoen ved det enkelte produkt.

Formålet med en deklarationstest er at vejlede forbrugere, der ønsker at nedsætte deres generelle belastning med miljø- og sundhedsproblematiske stoffer, ved at sammenligne lovlige produkter indenfor en bestemt produktgruppe. Testen siger i sig selv ikke noget om det enkelte produkts risiko for sundhed eller miljø. Testen kan også hjælpe forbrugere, der ønsker at undgå bestemte indholdsstoffer.

Det kan du gøre

• Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15
• Søg skygge - medbring evt. selv parasol, strandtelt eller solsejl
• Brug hat og tag noget let tøj på
• Brug solcreme med mindst faktor 15
• Brug solcreme med både UVA- og UVB-beskyttelse
• Vælg en solcreme med så få miljøbelastende stoffer som muligt
• Brug en creme uden allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer
• Sørg for at bruge nok solcreme - en god håndfuld til en voksen person
• Kig efter svanen
• Eller tjek selv deklarationen - brug IMS' liste over problematiske stoffer

Se også

• Råd om solcreme
• TÆNK's funktionstest af solcremerne
• Kræftens Bekæmpelses hjemmeside om solbeskyttelse

Ftalater er kemikalier, der anvendes som blødgører i plastmaterialet PVC. Stofferne er i dag helt forbudt i legetøj og småbørnsartikler til børn under tre år. I legetøj til børn under 14 år, er tre af ftalaterne (DBP, BBP, og DEHP) forbudt, mens yderligere tre (DnOP, DINP og DIDP) er forbudt i legetøj, børn kan komme i munden.

Baggrunden for at forbyde plastblødgørerne i legetøj, var et ønske om at nedsætte børns generelle udsættelse for de problematiske stoffer. Flere af ftalaterne er nemlig bevist hormonforstyrrende i dyreforsøg og andre er mistænkt for at være det. Men på trods af forbudet i legetøj, kommer børn stadigvæk i kontakt med ftalater via andre produkter.

Med denne laboratorietest sætter IMS fokus på en række artikler til børn, hvor der potentielt set stadig kan forekomme ftalater.

Det har vi undersøgt

IMS har været i en lang række butikker, hvor der sælges ikke-legetøjs produkter til børn. Det drejer sig om boghandlere, tøjbutikker, bolighuse, billig-butikker, tekstilbutikker mm.

Vi har bevidst gået efter produkter, der kunne formodes at indeholde ftalater. Dels er der set efter, om der på produktet er angivet, at det er fremstillet af PVC. Dels er det i butikken visuelt vurderet, om dele eller hele produktet kunne tænkes at bestå af PVC.

Der er i alt indkøbt 13 produkter, som derefter i første omgang er blevet testet med en simpel PVC-test. Hvis testen viste indhold af PVC, er produktet sendt videre til analyse på et uafhængigt laboratorium for ftalater. I alt ni ud af de 13 produkter blev sendt videre til laboratorieanalyse. Det drejer sig om en læderjakke, et penalhus, en voksdug, en dækkeserviet, et badeforhæng, en ryglænsbeskytter til bilen, et badebassin, en navnerefleks og en sækkestol.

Mere om ftalater

Ftalater er er ikke kemisk bundet i PVC-plasten og kan derfor nemt afgives enten ved afdampning til luften eller ved udvaskning, fx ved at et barn sutter på plasten. Dyreforsøg har vist, at nogle (DBP, BBP DEHP, DEP, DiBP) af ftalaterne kan give nedsat forplantningsevne og toksiske effekter på testiklerne.

Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) har fremsat forslag om, at DEHP, DBP og BBP kommer på autorisationsliste i det europæiske kemikalieprogram REACH. Listen indeholde de stoffer, der er så problematiske, at brugen af dem fremover kræver særlig godkendelse. I Kemiinfo kan du læse mere om ftalaterne generelt og om de enkelte ftalater.

Det har vi fundet

I otte af de ni analyserede produkter fandt vi koncentrationer af ftalater i størrelsen 1-26 %. Af dem indeholdt seks af produkterne DEHP, som anses for at være en af de mest problematiske af ftalaterne.

Fem produkter (hvoraf tre også indeholdt DEHP) indeholdt også andre ftalater (DnOP, DiNP og DiBP). De to førstnævnte er blandt de seks ftalater, der i dag er forbudt i legetøj, som kan komme i munden.

Det ene gode valg, badebassin fra Intex, kan ses øverst på siden. Du kan får detaljer om produktet ved at klikke på billedet.

Resultaterne

Nedenfor kan du finde en detaljeret oversigt over de analyserede produkter og hvilke ftalater, der er fundet.

Læs mere om testen under produktoversigten.

Græs på bukserne, rødvin på den nye kjole eller læbestift på skjorteflippen. Der er mange muligheder for at få pletter på tøjet, og også mange produkter på hylderne til at fjerne dem igen. Men hvordan finder man som forbruger ud af hvilke produkter, der er de bedste, hvis man gerne vil tage hensyn til både sig selv, sine børn og miljøet?

IMS har udført en deklarationstest af 11 pletrensningsprodukter for at hjælpe dig på vej.

Information ad omveje

Måske synes man, som forbruger, det er svært at vurdere om den pink pletfjerner er dårligere end den i denne grønne indpakning. Men faktisk giver lovgivningen forbrugerne mulighed for at finde frem til de gode valg. Omend det er noget besværligt. Ifølge lovgivningen skal producenterne nemlig angive en hjemmesideadresse på deres produkter, hvor man kan læse den fulde deklaration.

Udover en vurdering af indholdsstofferne i produkterne har IMS derfor også undersøgt, hvorvidt producenterne overholder lovgivningen om henvisning til en hjemmeside med fuld deklaration.

Sådan har vi gjort

IMS har indkøbt produkter i supermarkeder, på renserier og fra netbutikker. Der er indkøbt almindelige pletfjernere, pletrens med miljømærker, samt produkter der angiver at være økologiske eller særligt miljøvenlige.

Det har vi fundet

Af de 11 produkter vi har indkøbt havde kun fem produkter en henvisning til en hjemmeside med en fuld deklaration.

For at kunne give forbrugerne en vejledning i hvilke pletfjernere, der er de bedste valg, når man tænker på miljø og sundhed, kontaktede vi derfor de resterende seks producenter for at få oplyst den fulde deklaration for deres produkt. Kun én, Classic pletfjerner, vendte ikke tilbage med en deklaration. Classic pletfjerner kommer derfor ud af testen, som et dårligt valg, da det ikke har været muligt at finde frem til indholdsstofferne.

Seks ud af de 10 deklarerede produkter indeholdt ingen problematiske stoffer og kan derfor udnævnes som testens gode valg. Det drejer sig om Irma Tusindfryd pletfjerner (svanemærket), Vanish Oxi Action pletfjerner (svanemærket), Sonett Flekfjerner, Ulrich økologisk pletfjerner, Matas Glycerin og Ecozone pletfjerner. Det skal bemærkes at de to sidste ikke havde de lovpligtige deklarationer på deres hjemmeside, men derimod havde deklarationen på selve produktet.

Se de gode valg ovenfor i karrusellen. Du kan få flere informationer om det enkelte produkt ved at klikke på billedet.

De knap så gode valg

Tre produkter indeholdt parfume. Disse tre produkter indeholdt også andre stoffer, som kan være årsag til allergi. Der er tale om konserveringsstoffer fra gruppen af isothiazolinoner og et formaldehydfraspaltende stof.

To produkter indeholdt stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, bl.a. parabener.

To produkter indeholdt stoffer, som er problematiske for miljøet. Det drejer sig om heptan og Laureth-7.

Du kan se de knap så gode valgt i oversigten nedenfor. Detaljer om produkterne får du ved at klikke på produktbilledet.

Det dårlige valg

For et enkelt produkt har det ikke været muligt at skaffe en fuld deklaration fra producenten og dermed heller ikke muligt at vurdere indholdsstofferne i produktet. Derfor kommer Classic pletfjerner ud som testens dårlige valg.

Sådan har vi gjort

IMS har taget kontakt til en række forhandlere af frø og spurgt om de sælger økologiske frø, som er certificeret af en af følgende mærkningsordninger:

• Det røde Ø-mærke

• EU's Økologilogo

• Krav

• Demeter

• Soil Association

• SKAL - EKO

• Debio

• Agriculture biologique

• CCPB

Det skal bemærkes at der ikke er mærkningspligt på frø, og man kan derfor ikke altid forvente at kunne gå efter de velkendte mærker, når man er på udkig efter økologiske produkter. Men til trods for at mærket ikke er på produktet, kan det altså godt være certificeret.

Der er andre økologiske mærker, som også må sælges i Danmark som økologiske. Disse er dog ikke så hyppige og er derfor ikke medtaget på listen. Kender du en forhandler eller er du selv forhandler af økologiske frø med en anden certificering end ovenstående, så kontakt os så vil vi vurderer om de opfylder kravene til at komme på listen.

Vær opmærksom på, at markedet hele tiden ændrer sig. Nye sortimenter kommer til, og gamle forsvinder. Desuden baserer vi delvis forhandlerlisten på henvendelser fra forhandlere og forbrugere, da vi ikke har ressourcer til løbende at opsøge forhandlerne. Skriv eller ring gerne til os, hvis du kender en forhandler, vi bør kontakte med henblik på enten at komme på eller af listen.

Forhandlere

• Den Økologiske Have
  Den Økologiske Have er en fredfyldt oase i Odder på 20 tønder land, inddelt i spændende emnehaver, f.eks. en stor blomstrende køkkenhave, vinhave, gourmethave med råvarer til det nordiske køkken, 200 lægeurter, skovhave med sø, skærehave mm. Salg af økologiske planter fra eget gartneri, økologiske frø, butik med bl.a. bøger og pjecer om miljøvenlig havebrug og udvalgte haveredskaber og honning. Caféen sælger økologiske drikkevarer og bagværk.

• Gourmetgarage.dk
  Sælger en lang række økologiske frø, der er certificeret af det italienske CCPB. De sælger både almindelige frø og spirefrø.

• Jyllands Frøhandel
  Fører økologiske frø fra både Sverige, Tyskland og England. Frøene er mærket enten med det danske Ø-mærke eller det svenske Krav.

• Fuglebjerggaard
  Fuglebjerggaard ejes og drives af kogebogsforfatter og samfundsdebattør Camilla Plum og hendes mand. Den består bl.a. af en planteskole med ca. 500 forskellige planter, en netbutik med omkring 450 sorter af blomster, stauder, grøntsager, løg, krydderurter og økologisk planteformering. Ydereligere kan man også købe økologiske frø i deres gårdbutik. Hele landbruget, haverne, planteskolen og frøformeringen er certificeret med det røde ø-mærke. Nogle er frøene er biodynamiske og andre er certificerede af Soil Association.

• Solhjulet
  Solhjulet udbyder et sortiment af 44 forskellige økologiske frø fordelt på blomster, grøntsager og urter, der alle er Demetermærkede. Derudover forhandles der forskellige udplantningsplanter, som udelukkende er økologiske.

• Solsikken
  Sælger økologiske og biodynamiske frø (grøntsager, læge- og krydderurter, blomster, grøngødning, korn, gødninger, plantejord m.m.) og økologiske udplantningsplanter. Solsikken er certificeret med både det røde Ø-mærke og af Demeterforbundet.

• Urtegartneriet
  Forhandler en lang række økologiske frø (krydderurtefrø, lægeplantefrø, blomsterfrø, grøntsagsfrø og grøntgødningsfrø) og planter (krydderurter, lægeplanter, duftgeranier, vilde planter, enkelte stueplanter og snapseplanter). Alle frø og planter har det røde Ø-mærke, og langt de fleste er også demetermærkede. Urtegartneriet forhandler både over Internettet og fra deres butik i Silkeborg.

Andre

Frøsamlerne er en lille forening, hvor medlemmerne vedligeholder gamle sorter for at sikre deres overlevelse og desuden afprøver nye ukendte arter/sorter. Medlemmerne udveksler frø, og mange dyrker økologisk.

Prøv også de lokale økologiske avlere der kan findes i det økologiske stalddørskatalog, der rummer 117 økologiske gårde rundt omkring i landet.

Yderligere information om frø og havebrug

• IMS' råd og fakta om blomster

• Foreningen for Biodynamisk Jordbrug

• Gourmethaven

• Havenyt.dk

• Økologisk Landsforening

• Organic Gardening

• Organic Vegetable Gardening Tips and Advice

Denne test er mere end to år gammel og er derfor forældet. Testen kan indeholde produkter, der ikke længere er på markedet. Sammensætningen af produkterne kan også være ændret. Desuden kan ny viden om kemikalier have ændret vurderingen af et eller flere stoffer. Derfor skal de anbefalinger og gode råd, der er beskrevet i denne test, tages med forbehold.

IMS har været på indkøb i byggemarkederne for at undersøge, hvor der findes PVC i gør det selv-produkter. Vi indkøbte 59 ledninger og kabler, syv kabelbakker, fire afløbsrør og 19 vinylgulve. Vi fandt PVC i det hele, på nær i tre af afløbsrørene.

PVC belaster miljøet

For hvert kilo PVC, der havner i et forbrændingsanlæg, bliver der produceret to kilo røggasaffald, der skal deponeres som farligt affald. Det skyldes, at PVC indeholder klor. Brugt PVC skal derfor afleveres særskilt på genbrugsstationen og ikke som almindeligt affald.

Alligevel er der en del PVC, der ender i forbrændingsanlæggene. Industriens eget PVC informationsråd regner med, at PVC bidrager med cirka halvdelen af den klor, der findes i almindeligt affald.

Ftalater i blød PVC

Den bløde PVC, som bruges i fx ledninger og vinylgulve, er i de fleste tilfælde blødgjort med ftalater. Det er kemikalier, som er hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det.

Den største risiko er i forbindelse med direkte kontakt. Fx hvis børn sutter på blød plastik, der er lavet af PVC. Men produkter af blød PVC kan også være med til at øge baggrundsbelastningen i fx indeklimaet.

Ftalater frigives nemlig hele tiden, men meget langsomt, fra produkterne. Det fremgår af et notat om miljø- og sundhedsfaglige aspekter ved PVC i gør det selv-produkter, som IMS har fået udarbejdet af rådgivningsfirmaet Rambøll. Brugt blød PVC skal også afleveres på genbrugsstationen. Det genvindes dog ikke, men bliver deponeret på en losseplads.

Sådan har vi gjort

Formålet med testen er at undersøge, om forbrugerne har mulighed for at købe PVC-frie gør det selv-produkter af plast. Vi valgte at undersøge danske byggemarkeders sortiment af ledninger, kabler, kabelbakker, afløbsrør og plastgulve (vinylgulve) i metermål.

Vi besøgte Silvan, Jem & fix, Bauhaus, Stark og XL-Byg i nævnte rækkefølge. Tæppeland er også besøgt, da mange byggemarkeder ikke ligger inde med vareprøver af gulve, men sælger efter bestilling.

For gulvenes vedkommende indkøbte vi stikprøver, men dækkede alle producenter, vi stødte på. I alle andre tilfælde indkøbte vi hele sortimentet af den pågældende varegruppe. Dog købte vi kun én vareprøve, hvis den samme varer blev ført i forskellige størrelser og udformninger. Desuden blev produkter som fx stofledninger og illuminationskabler udeladt. I tilfælde, hvor produkterne var ens i de forskellige kæder, er produktet kun indkøbt det første sted, vi mødte produktet.

Alle prøverne blev testet for indhold af PVC med Beilsteins test, som er en simpel test, man selv kan udføre med en kobbertråd og et gasblus. Testen blev udført af IMS. Plasten blev også kategoriseret som blød eller hård af IMS.

Samtlige producenter eller distributører er blevet opfordret til at oplyse om eventuelle PVC-frie produkter indenfor de testede kategorier. IMS har i den forbindelse ikke modtaget svar om alternative produkter fra de pågældende firmaer.

Det har vi fundet

Alle de ledninger, kabler og gulve i metermål vi undersøgte, er lavet af blød PVC. Tager du i et byggemarked for at købe disse produkter, kommer du således hjem med PVC, der langsomt frigiver ftalater til indeklimaet. De kabelbakker, vi undersøgte, var også lavet af PVC. Men da de er lavet af hård PVC, er der ikke brugt ftalater til at blødgøre plasten.

Testen viste desuden, at byggemarkederne har indendørs afløbsrør med og uden PVC. De hvide er lavet af polypropylen og altså ikke af PVC. Derimod skal du kigge dig godt for, når du køber de grå afløbsrør. De grå rør fra firmaet Marley, der forhandles i Bauhaus, er lavet af PVC. Derimod var de grå afløbsrør fra de øvrige byggemarkedskæder, vi besøgte, ikke lavet af PVC.

Kabler og ledninger

Kabelbakker

Afløbsrør

Gulve (vinylgulve)

Alternativer til PVC

Der findes distributører, der har PVC-frie ledninger, kabler og kabelbakker. Det skyldes først og fremmest, at nogle kommuner stiller krav om PVC-frie bygninger. Detailhandlen sælger dog ikke PVC-frie produkter. Men der vil muligvis være el-installatører, som ligger inde med PVC-frie ledninger, kabler og kabelbakker.

Nexans og Coferro er virksomheder, som sælger PVC-frie ledninger. Wexøe sælger kabelbakker uden PVC. Men altså ikke til private.

Vinylgulve er altid lavet af PVC og ofte blødgjort med ftalater. Man er derfor nødt til at vælge andre gulvtyper, hvis man vil undgå begge dele. Gode alternativer til vinyl er fx linoleum, polyolefin, kork, gummi, træfiner eller trælaminat.

Producenternes kommentarer

Når IMS udfører test, sendes resultaterne som standard til høring hos producenterne, som herefter har mulighed for at afgive kommentarer til testens resultat. IMS har i denne test ikke modtaget nogle høringssvar.

Begrænsninger i testen

Denne test er udført af IMS egne medarbejdere. Beilsteintesten er en simpel test at udføre, men der kan forekomme falske positive. PVC kan nemlig indeholde farvepigmenter og andre additiver, som vil kunne give et forkert resultat. IMS's medarbejdere har ligeledes vurderet, om produkterne var af hård eller blød PVC.

I denne test har vi alene haft fokus på PVC og ftalater. Produkterne kan derfor godt indeholde andre problematiske stoffer, som fx flammehæmmere eller stabilisatorer.

Se også

IMS har i samarbejde med Politiken Tjek udført en deklarationstest på babyshampoo. Af de 15 produkter, som er blevet undersøgt, kommer over halvdelen ud som gode valg. Mange af dem bærer miljømærket Svanen. Dog fandt vi også et svanemærket produkt med indhold af stoffer, der kan være problematiske at få ud i vandmiljøet.

Sådan har vi gjort

En markedsscreening af baby- og børneshampoo i supermarkeder, købmænd, materialister, helseforretninger og apoteker gav anledning til registrering af 25 forskellige shampooprodukter til babyer og børn.

I testen har vi valgt at fokusere på rene shampooprodukter til både babyer og børn, i alt 15 produkter. Testen dækker en stor del af markedet inden for de nævnte typer butikker, men er ikke 100% markedsdækkende. Godt halvdelen af de udvalgte produkter bærer miljømærket Svanen, som generelt er godt repræsenteret i produktgruppen.

Alle deklarationer er gennemgået for stoffer, der kan være problematiske for miljøet eller sundheden. I listen med stoffer, som IMS vurderer problematiske i kosmetik, kan du se, hvilke effekter, der er tale om, samt kilderne, der danner baggrund for optagelsen af stofferne på IMS' kriterieliste.

De mange gode valg

Testen viser, at når det drejer sig om shampoo til de mindste, er der mange gode valg. I denne deklarationsundersøgelse af 15 produkter kan otte produkter overholde kriterierne og kategoriseres som gode valg.

Ovenfor i karusellen kan du se de gode valg. Du kan se detaljer om de gode valg ved at trykke på produktbilledet.

De knap så gode

Blandt de øvrige produkter indeholdt fem parfume, mens blot et enkelt indeholdt nogle af 26 parfumestoffer, der skal deklareres og som man ved kan give allergi.

Et enkelt produkt indeholdt et kendt allergifremkaldende konserveringsstof, sodium hydroxymethylglycinate. Stoffet kan fraspalte formaldehyd, som kan være årsag til kontaktallergi.

Tre shampooprodukter indeholdt stoffer, der kan være problematiske at få ud i vandmiljøet. Det drejer sig om EDTA og glyceryl oleate. Det ene af disse produkter, Dit Apotek, Baby shampoo, uden parfume havde samtidig svanemærket. Der er ikke generelle krav, i kriterierne for svanemærket kosmetik, til at indholdsstoffer ikke må være klassificeret som miljøbelastende. Det gælder kun for visse funktionsstoffer. Der er derfor ikke tale om en overtrædelse af miljømærkekriterierne.

I oversigten nedenunder kan du se de produkter, der ikke kom ud som gode valg. Vil du se, hvilke stoffer de enkelte produkter indeholder, samt detaljer om produktet kan du trykke på produktbilledet.

Nedenfor kan du se, hvilke problematiske effekter vi har kigget efter og i hvilke produkter, der er fundet stoffer med disse effekter.