Tandpasta (deklarationstest)
Denne test er mere end to år gammel og er derfor forældet. Testen kan indeholde produkter, der ikke længere er på markedet. Sammensætningen af produkterne kan også være ændret. Desuden kan ny viden om kemikalier have ændret vurderingen af et eller flere stoffer. Derfor skal de anbefalinger og gode råd, der er beskrevet i denne test, tages med forbehold.
Uanset om produktet indeholder problematiske stoffer, er det først og fremmest vigtigst at bruge en fluortandpasta, for at undgå huller i tænderne. Men heldigvis, er der mange muligheder for at købe en tandpasta uden miljø- og sundhedsproblematiske stoffer.
Sådan har vi gjort
Sidst i september 2007 har IMS købt tandpasta ind i de store supermarkedskæder, købmænd, Matas, apoteket og en enkelt helsekostforretning. Der er tale om et bredt indkøb, men testen er ikke 100 procent markedsdækkende.
Herefter er indholdsdeklarationen gennemgået for stoffer, der kan være problematiske for miljøet eller sundheden. Vurderingen af stofferne tager afsæt i Miljøstyrelsens liste over farlige stoffer, liste til selvklassificering, listen over uønskede stoffer og effektlisten. Derudover er det undersøgt, om EU's videnskabelige komitéer er kommet med udtalelser om stoffet. Ydermere er der søgt i databasen over mulige hormonforstyrrende stoffer, som DHI har lavet til EU. Til sidst er der søgt i PubMed med søgeordene "stofnavn" og allergy/allergen.
Den samlede ingrediensliste har været sendt til Videncenter for Allergi (VfA), for at sikre at stoffer, VfA har kendskab til, kan give allergi, er med i kriterierne.
Nedenstående stoffer er fundet problematiske, og IMS anbefaler man undgår dem, hvis man vil være ekstra forsigtig:
Stoffer mistænkt for hormoneffekt
- Propyl-, isopropyl, butyl, og isobutylparaben. Læs mere her
- BHA (1) - Skader desuden miljøet og er muligt kræftfremkaldende (2)
Allergifremkaldende konserveringsstoffer
- Formaldehyd. Læs mere på Videncenter for Allergi's hjemmeside (VfA)
- Formaldehydfrigører: (benxylhemiformal, 2-bromo-2-nitropropane-1,3-diol, 5-bromo-5-nitro-1,3-dioxane, diazolidinyl urea, DMDM-hydantion, imidazolidinyl urea, methamine, paraformaldehyd. sodium hydroxymethylglycinate, quaternium-15)
- Iodopropynylbutylcarbamat (IPBC). Læs mere her
- Kathon (isothiazolinoner). Læs mere her
Parfume (aroma)
På tandpasta angives parfumestoffer typisk med ordet aroma.
Parfumestoffer kan, ifølge VfA, give anledning til allergi, og IMS anbefaler derfor normalt, at man undgår produkter med parfume. Tandpasta tilsættes dog altid parfume, så i dette tilfælde anbefaler IMS, at man undgår nedenstående specifikke parfumestoffer. Hvis man pludselig slår ud omkring munden, bør man være opmærksom på, at det kan skyldes stoffer i den tandpasta, man bruger. I så fald kan man prøve at skifte til et andet produkt.
Hvis et produkt indeholder et af de 26 allergene parfumestoffer (se nedenfor) skal disse deklareres separat.
26 allergene parfumestoffer
- Alpha-Isomethyl Ionone
- Amyl Cinnamal
- Amylcinnamyl Alcohol
- Anise Alcohol
- Benzyl Alcohol
- Benzyl benzoate
- Benzyl Cinnamate
- Benzyl Salicylate
- Butylphenyl Methylpropional
- Cinnamal
- Cinnamyl Alcohol
- Citral
- Citronellol
- Coumarin
- Eugenol
- Evernia Prunastri (Oakmoss) Extract
- Evernia Furfuracea (Treemoss) Extract
- Farnesol
- Geraniol
- Hexyl Cinnamal
- Hydroxycitronellal
- Hydroxyisohexyl 3-Cyclohexene Carboxaldehyde
- Isoeugenol
- Limonene
- Linalool
- Methyl 2-Octynoate
Andre parfumestoffer, som kan give allergi
- Mentha Piperita extract (pepermynteolie). Se Miljøstyrelsen
- Eugenia caryophyllus Extract (nellike olie). Se Miljøstyrelsen
- Anethole (3)
Problematisk for miljøet
- Triclosan (4)
- BHT (4)
- EDTA. Kan kompleksbinde til tungmetaller, så tilgængeligheden af disse øges
- Thymol (5)
- Zink chlorid (6)
Derudover bør man undgå stoffet Sodium Lauryl Sulfat (SLS), hvis man har blister i munden. Se Miljøstyrelsen.
Tandlægeforeningen anbefaler at alle, også børn, bruger tandpasta med fluor og at fluorindholdet skal være mellem 1000 og 1500 ppm (7) (8) for effektivt at forebygge huller. For børn skal mængden af tandpasta, så reduceres, så børn mellem 0 og 2 år kun får skrabet lidt tandpasta på børsten, mens børn mellem 2 år og til de får deres 6-års tænder skal have svarende til barnets lillefingernegl. For børn der har fået deres 6-års tænder skal der bruges en mængde, som til voksne.
Et af kriterierne i testen har derfor været, at tandpastaen skal indeholde fluor mellem 1000 og 1500 ppm.
Høring hos producenterne
Et af IMS' testprincipper er, at producenterne får forelagt resultaterne, så de har mulighed for at kommentere testen og resultatet for deres produkter. Det har flere producenter benyttet sig af. Desuden har brancheforeningen SPT sendt et høringssvar.
Se alle høringssvar her.
Se IMS kommentarer til høringssvarene her.
Mange gode valg
13 tandpastaer, var helt fri for de stoffer, som IMS anser for problematiske. Af disse var også to produkter til børn.
Yderligere to produkter var fri for problematiske stoffer, på nær stoffet SLS, som man bør undgå, hvis man har blister.
En duft af tandpasta
Størstedelen af de andre produkter indeholdt et eller flere parfumestoffer, som skal deklareres, da de har vist sig at være allergifremkaldende. Det hyppigst anvendte parfume/aromastof var limonene, der optrådte i hele 85% af de produkter, der indeholdt problematiske stoffer.
Seks produkter indeholdt miljøbelastende stoffer, heriblandt to med stoffet triclosan, der er skadeligt for vandmiljøet. Tre tandpastaer har propylparaben i sig, et stof, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Det ene af disse produkter, var en tandpasta til børn.
10 produkter har et indhold mindre end de anbefalede 1000 ppm. Fire af disse er naturtandpastaer, hvor der slet ikke er tilsat fluor. For fire andre, var det produkter til børn. De to var fra Colgate, som har meddelt at de fra september, kun producerer tandpasta til børn, med et indhold på 1000 ppm. Det er dog muligt stadig at finde de testede produkter i butikkerne.
Se alle indholdstoffer her.
Se også
Fakta og Råd om personlig pleje.
1 Jobling, S., Reynolds, T., White, R. Parker og Sumpter, J. (1995): A variety of Environmentally Persistant Chemicals, Including some Phthalate Plastiziers, Are weakly Estrogenic. Environmental Health Perspective, Volume 103, Number 6, June 1995.
2 Stoffet er optaget på IARC liste i gruppe 2b, muligvis kræftfremkaldende stoffer.
3 Ifølge Miljøstyrelsens (MST) vejledende liste til selvklassificering kan stoffet give overfølsomhed ved kontakt med huden.
4 Er optaget på MST effektliste.
5 Står på MST's liste over farlige stoffer. Giftig overfor vandlevende organismer.
6 Står på MST's liste over farlige stoffer. Meget giftig overfor vandlevende organismer.
7 Kan også være angivet som 0.1% til 0.15%.
8 Fluoranbefalingerne bør, i følge Tandlægeskole, reguleres, hvis drikkevandet indeholder mere end 0,8 ppm fluor.
- Mistænkt hormonforstyrrende konserveringsmidler
- Allergifremkaldende konserveringsmidler
- 26 deklarationspligtige parfumestoffer
- Andre allergifremkaldende stoffer
- Miljøbelastende
- Indeholder SLS
- Lavt flourindhold

