Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

 

EU's oplysningspligt (dokumentationstest)

29. juni 2010
Europæisk kemikalielovgivning ikke overholdt i de 11 testede butikker

Denne test er mere end to år gammel og er derfor forældet. Testen kan indeholde produkter, der ikke længere er på markedet. Sammensætningen af produkterne kan også være ændret. Desuden kan ny viden om kemikalier have ændret vurderingen af et eller flere stoffer. Derfor skal de anbefalinger og gode råd, der er beskrevet i denne test, tages med forbehold.

Du kan få mere at vide

De fleste forbrugerprodukter skal ikke deklareres. Det giver den almene forbruger ringe mulighed for at undgå problematiske stoffer i dagligdagen. Derfor har EU oprettet en liste - den såkaldte kandidatliste - med kemiske stoffer, der har en dokumenteret negativ virkning på menneskers sundhed eller miljøet. Forbrugere har ifølge den Europæiske kemikalielovgivning REACH, krav på at få oplyst om et produkt indeholder ét eller flere af disse stoffer inden for 45 kalenderdage. Forbrugeren kan både henvende sig i butikken eller direkte til leverandør eller producent.

Hvilke stoffer drejer det sig om?

Kemikalierne på kandidatlisten har EU vurderet som særligt problematiske og forbrugerne kan derfor have en interesse i at undgå dem. Da stofferne ikke skal deklareres, er en forespørgsel hos forhandler, importør eller producent den eneste mulighed, forbrugerne har for at undgå stofferne. Listen tæller bl.a. nogle ftalater og bromerede flammehæmmere, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Nedenfor kan du se hvilke stoffer, der står på kandidatlisten.

Stoffer på kandidatlisten

2,4-dinitrotoluene

4,4'- diaminodiphenylmethane (MDA)

5-tert-butyl-2,4,6-trinitro-m-xylene (musk xylene)

acrylamide

alkanes, C10-13, chloro (Short Chain Chlorinated Paraffins)

aluminosilicate Refractory Ceramic Fibres

ammonium dichromate

anthracene

anthracene oil

anthracene oil, anthracene paste, distn. Lights

anthracene oil, anthracene paste, anthracene fraction

anthracene oil, anthracene-low

anthracene oil, anthracene paste

aluminosilicate Refractory Ceramic Fibres

benzyl butyl phthalate (BBP)

bis (2-ethylhexyl)phthalate (DEHP)

bis(tributyltin)oxide (TBTO)

boric acid

cobalt dichloride

diarsenic pentaoxide

diarsenic trioxide

dibutyl phthalate (DBP)

diisobutyl phthalate

disodium tetraborate, anhydrous

hexabromocyclododecane (HBCDD) and all major diastereoisomers identified:

Alpha-hexabromocyclododecane
Beta-hexabromocyclododecane
Gamma-hexabromocyclododecane

lead chromate

lead chromate molybdate sulphate red (C.I. Pigment Red 104)

lead hydrogen arsenate

lead sulfochromate yellow (C.I. Pigment Yellow 34)

pitch, coal tar, high temp.

potassium chromate

potassium dichromate

sodium chromate

sodium dichromate

tetraboron disodium heptaoxide, hydrate

trichloroethylene

triethyl arsenate

tris(2-chloroethyl)phosphate

Zirconia Aluminosilicate Refractory Ceramic Fibres

Du kan se yderligere detaljer om kandidatlisten og stofferne på Det Europæiske Kemikalie Agenturs (ECHA) hjemmeside

Sådan har vi gjort

Over en periode på et par uger, har IMS været ude i 11 forskellige interiørbutikker, for at undersøge om butikkerne kender og kan håndtere de krav REACH sætter til deres forbrugeroplysning. Se listen over butikker vi har besøgt her.

Kontakten til butikken har været som almindelig forbruger, da formålet med testen var, at tjekke om forbrugere får deres retmæssige informationer. En ansat fra IMS har i butikken, spurgt efter oplysninger om hvorvidt det givne produkt indeholder stoffer fra kandidatlisten. Der er yderligere oplyst om, at det er REACH lovgivningen, der giver forbrugeren denne ret, og at butikken har 45 dage til at svare. Der blev afleveret navn og mailadresse til butikken.

Det har vi fundet

Ingen af de 11 testede butikker var i stand til oplyse om deres produkter indeholdte stoffer på kandidatlisten.

I fire butikker, Bombay Kurve, Illum, Inspiration (Amagercenteret), samt Magasin (København) blev vores medarbejder afvist af ekspedienten, som ikke ville tage i mod forespørgslen og kontaktdata.

En enkelt butik, Notre Dame, sendte et svar til IMS indenfor fristen, men svaret var ikke fyldestgørende, idet det bestod af henvisninger og telefonnummer til andre der eventuelt kunne hjælpe os med oplysningerne. Ifølge lovgivningen er det butikkens ansvar at fremskaffe oplysningerne til forbrugeren.

Det viser testen

Testens resultat viser, at selvom EU har indført en mulighed for at forbrugerne kan få oplyst indholdet af visse stoffer i forbrugerprodukter, så er informationerne om denne lovgivningen ikke kommet ud i butikkerne. Dermed har forbrugerne reelt ikke mulighed for at vælge produkter med indhold af stoffer fra kandidatlisten fra.

Høringssvar

Når IMS tester giver vi altid de testede parter mulighed for at kommentere på vores resultater. IMS har til denne test modtaget et høringssvar fra Bolia. Se svaret her.

Det kan du gøre

Du kan selv gå i butikken og efterspørge oplysninger om indhold af stoffer fra kandidatlisten. Du kan evt. bruge denne brevskabelon, som bl.a. er udarbejdet af Forbrugerrådet og Det økologiske Råd.

Se også

  • Kemiinfo om ftalater
  • Spørg om farlig kemi
  • Flere krav til ftalater i EU
  • Nye problemstoffer under lup i EU
  • REACH i aktion
  • Handlinger tilknyttet webside
    Arkiveret under