Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Sådan skriver vi råd

10. oktober 2010
Læs om, hvad vi lægger vægt på, når vi skriver råd og fakta

Råd og fakta hænger sammen

Under den grønne farve på forbrugerkemi.dk finder du omkring 90 emner med råd og fakta. Når du vælger et emne, får du først hurtige og letlæste råd, der er til at handle efter. Hvis du også vil kende baggrunden for rådene, kan du klikke dig videre til fakta.

Vi tager ikke stilling

Neutralitet er vigtig for IMS, også når det handler om råd og fakta. Eksperter og andre specialister er uenige om mangt og meget, men det er ikke vores rolle at tage stilling til, hvem der har ret. Derimod bestræber vi os på, at beskrive de forskellige holdninger og vurderinger, i forhold til et givent emne. Målet er, at du selv skal have mulighed for at tage stilling.

Denne ambition er dog ikke altid lige nem at efterleve, fx:

  • når der findes meget materiale om et givent emne. Hér koger vi informationerne ned til et niveau, hvor man som forbruger hurtigt kan danne sig et overblik over emnet. Det kræver, at vi er neutrale, når vi vælger til og fra.
  • når kun få personer i Danmark kan hjælpe med uvildig information om et bestemt emne. Da kan det være svært at sikre sig, at neutraliteten bliver bevaret.

Informationerne skal underbygges

Dokumentation er et andet betydningsfuldt element, når vi arbejder med råd og fakta. Vi bestræber os på, at alle vore oplysninger er dokumenterede af uafhængige kilder. Nettet og magasiner er gode steder at finde informationer. Men viden herfra kræver,  at man er i stand til at si de udokumenterede påstande fra og også overvejer, om der er en skjult dagsorden med informationen. Derfor er det folk med faglig indsigt, der søger og vurderer den information, som vi viderebearbejder til råd og fakta.

Desværre betyder kravet om dokumentation ind i mellem, at der er emner, vi ikke er i stand til at skrive om.

Vil du vide mere

Videndeling er et andet essentielt element for os. I teksten finder du ofte relevante links til andre hjemmesider. Og nederst i hver fakta-afsnit, er der en se også-liste med links.

Du får valør

Kvalitetskontrol er også en vigtig parameter. Vi bestræber os på som minimum, at opdatere alle råd og fakta hvert andet år. Desuden bliver alle tekster læst og tjekket af mindst to medarbejdere, før de bliver lagt på hjemmesiden.

Brugerne har indflydelse

Ofte er emnerne opdateret flere gange. Af og til vælger vi at skrive et nyt sæt råd og fakta - typisk på baggrund af et spørgsmål fra vores brugere. Har du et spørgsmål om kemi i hverdagens produkter i forhold til miljø og sundhed, som du ikke kan finde svar på ved at surfe rundt på forbrugerkemi.dk, er du velkommen til at kontakte os.

Hvis du har en spørgsmål til vores tekster, eller et specielt kendskab til et emne, og derfor en kommentar til noget vi har skrevet, er du hjertens velkommen til at kontakte os. Du er naturligvis også velkommen til at kontakte os, hvis du blot vil gøre opmærksom på et emne, du mener, vi mangler. Vi værdsætter både ris og ros, da vi konstant arbejder på at forbedre hjemmesiden.

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under ,