Fakta om pesticidrester i frugt og grønt

Det er ingen hemmelighed, at der bruges sprøjtemidler i produktionen af frugt og grønt både i Danmark og i udlandet. Sprøjtemidlerne beskytter frugt og grøntsager mod svampe, ukrudt og insekter, der kan skade grøntsagerne. Desværre kan du ikke altid være sikker på, at der ikke er sprøjtemiddelrester tilbage i de frugter og grøntsager, du køber i butikkerne.

Pesticider er giftige

Pesticider er i sagens natur giftige, da de er designet til at slå ihjel - om det så er skadedyr, ukrudt eller svamp. Nogle pesticider er også sundhedsskadelige for mennesker og er mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller for at kunne nedsætte evnen til at få børn. Pesticider kan specielt have negative effekter i naturen og ødelægge naturlige økosystemer, forstyrre dyrelivet og forurene overflade- og grundvand.

Økologi for miljøets skyld

I økologisk landbrug bruger man ikke kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler. Husdyrene lever under mere naturlige forhold og får ikke vækstfremmere, antibiotika og konserveringsmidler i foderet. Endvidere er kun få tilsætningsstoffer tilladt i økologiske varer. Det er omdiskuteret om økologiske produkter er et sundere alternativ end de tilsvarende konventionelle. Men det er helt sikkert at økologi er et godt valg for miljø, natur og dyrevelfærd.

Sprøjtemiddelrester - statistik 2010

I gennemsnit indeholder 52 procent af den danske frugt, rester af sprøjtemidler. For danske grøntsager er det tilsvarende tal 12 procent. I langt de fleste tilfælde overskrider indholdet ikke grænseværdierne. I 2010 var det således en procent af dansk frugt og 0,4 procent af dank grønt, der havde et indhold af pesticidrester over de tilladte grænseværdier. For afgrøder fra andre EU-lande blev der fundet pesticidrester i hhv. 74 procent og 41,2 procent af frugt og grønt. To procent af frugt og 1,2 procent af grønt overskred grænseværdien. For øvrige lande var tallene hhv. 75 procent og 34 procent. Mens der blev fundet overskridelser i fire procent af frugten og 11 procent af grøntsagerne.

Grænseværdi

Grænseværdierne for hvor meget sprøjtegift, der må være i frugt og grønt, fastsættes ud fra såkaldt "god landbrugsmæssig praksis". Populært sagt betyder det, at man regner baglæns. Først ser man på hvor lidt sprøjtemiddel, der skal bruges for at bekæmpe den skadevolder (f.eks. et insekt), der truer produktionen. Dernæst undersøger man, hvor mange sprøjtemiddelrester forbruget medfører i afgrøderne. Sideløbende hermed foretages en sundhedsmæssig vurdering. Viser vurderingen, at der kan være sundhedsmæssige problemer, bliver sprøjtemidlet ikke godkendt. Vurderer man, at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer, fastsættes grænseværdien ud fra det niveau, der blev lagt på baggrund af den "gode landbrugsmæssige praksis".

Dansk er bedst

Kigger man på Fødevarestyrelsens stikprøvekontroller af konventionelle afgrøder de sidste mange år, viser det sig, at det bedst kan betale sig at købe dansk i forhold til udenlandske afgrøder. Danske afgrøder, både frugt og grønt, har generelt lavere indhold og færre overskridelser af grænseværdien end de udenlandske. Men selvom danske afgrøder har lavere indhold en udenlandsk, er det stadig en stor del af de danske afgrøder, der indeholder pesticidrester.

Giftrester og økologi

Økologisk frugt og grønt er dyrket næsten uden brug af sprøjtemidler. Alligevel finder myndighederne i få tilfælde rester af sprøjtemidler i økologiske produkter. Der kan f.eks. være tale om rester af "gamle" sprøjtemidler, der blev brugt, før landbrugsjorden blev omlagt til økologisk drift eller at pesticiderne er ført med vinden fra omkringliggende konventionelle landbrug. Det er dog meget sjældent at der findes rester af pesticider i de økologiske fødevarer. I 2010 fandt Fødevarestyrelsen f.eks. kun pesticidrester i fire ud af 157 økologiske afgrøder. To af fundende blev vurderet til at have så stort et indhold, så der måtte være tale om et bevist brug.

Giftrester i babymad

Langt det meste sprøjtegift forsvinder, når frugt og grønt forarbejdes og koges - men ikke det hele. Babymad lavet af konventionelt dyrket frugt og grønt kunne derfor stadig indeholde små rester af sprøjtemiddel. Fødevarevarestyrelsen kontrollerer hvert år et antal prøver af babymad. I 2010 blev 18prøver analyseret, heraf 16 økologiske. Der blev ikke funder rester af sprøjtemidler i nogle af prøverne.

Selv om en hjemmelavet portion grøntsagsmos eventuelt skulle indeholde små rester af sprøjtegift, er det ikke ensbetydende med, at babymosen er sundhedsskadelig. Man kan derfor roligt anbefale forældre at give deres børn frugt og grønt - også selv om de eventuelt indeholder små mængder sprøjtegift.

Se også

• Råd om pesticidrester i frugt og grønt

• Fødevarestyrelsens rapport om pesticidrester i 2009