Fakta om fødevarer

Det meste af vores mad stammer fra landbruget. Noget af det forarbejdes af industrien, mens noget kommer direkte fra landbruget. Fødevarer kan også komme andre steder fra, f.eks. havet.

Landmanden sprøjter med pesticider

Markerne bliver sprøjtet med pesticider (sprøjtemidler) i det konventionelle landbrug. Pesticider er en betegnelse for kemiske stoffer, som er designet til at bekæmpe ukrudt, svampesygdomme, insekter mm. Også f.eks. rotter og mus kan bekæmpes med pesticider. Det konventionelle landbrug spreder også vækstregulerende midler på markerne, f.eks. stråforkortere.

Det har vist sig, at der er mindre naturligt liv i konventionelle marker, hvor der sprøjtes med pesticider, end i økologiske marker, som dyrkes uden pesticider. Små mængder sprøjtemidler kan desuden sive ud i vandmiljøet og påvirke plante- og dyrelivet i vandløb og fjorde.

Pesticidrester kan med tiden sive ned til grundvandet. Og stort set alt vand i de danske vandhaner kommer fra grundvandet. Det er en af grundene til, at det ikke er en god idé, at grundvandet bliver forurenet med rester af sprøjtemidler. I de seneste 10 år er der i gennemsnit lukket omkring 100 vandboringer om året på grund af pesticider.

De fødevarer vi køber, kan indeholde rester af pesticider. Det kan du læse mere om i Fakta om pesticidrester i frugt og grønt.

Næringsstoffer belaster naturen og miljøet

Afgrøder skal bruge næringsstoffer for at vokse, f.eks. kvælstof og fosfor. Landmanden sørger derfor for at bringe gødning ud på markerne. Det kan f.eks. være kunstgødning eller husdyrgødning (gylle). De fleste, af de næringsstoffer som afgrøderne ikke optager, havner i vandmiljøet. Et problem kan også være, at kvælstof (ammoniak) kan fordampe fra f.eks. husdyrgylle og lande på jorden igen langt væk.

Dette kan ændre plantemiljøet. For de planter, der har behov for meget kvælstof, vinder nemlig frem på bekostning af arter, der kræver mindre kvælstof – eller ikke tåler for meget. For eksempel gror heder og moser til med græs, da græs trives godt i et næringsrigt miljø.

Næringsstoffer fra landbruget er også med til at gøre alger i søer og fjorde til et problem. Mange alger kan f.eks. gøre vandet fattigt på ilt – hvilket giver problemer for både dyre- og planteliv. Kvælstof (nitrat) kan desuden trænge ned i grundvandet - og mange drikkevandsboringer er blevet lukket af den grund.

Mad kræver land

Mad bliver dyrket på jorden, og det kræver areal. Tidligere inddæmmede vi land i Danmark, så der blev plads til mere landbrug. Det er vi holdt op med, men meget af det land, som har ligget brak på grund af EU's landbrugsordning, er fornylig igen blevet inddraget i landbrugsproduktionen. Det har haft betydning for natur- og dyrelivet, da der plejede at være en rig natur på brakjordene, som generelt ikke påvirkes af hverken pesticider eller gødning – men får lov til at passe sig selv.

En stor del af vores mad bliver dyrket i udlandet. Det betyder, at vores valg af mad har indflydelse på landbrugsproduktionen i andre lande. I mange tropiske lande bliver der f.eks. ryddet regnskov for at få plads til en stigende landbrugsproduktion.

Det kræver mere land at producere animalske produkter end de vegetabilske.

Kød, mælkeprodukter og ris belaster miljøet mest

Kød belaster miljøet mere end korn, kartofler og grøntsager. Det skyldes især, at dyrene skal have en hel del at spise, at de producerer gødning, og at deres prutter og bøvser er drivhusgasser - og dermed med til at opvarme jordens klima. Det er også forholdsvist miljøbelastende at producere ris, især fordi dyrkningen frigiver metan, som også er en klimagas.

Økologisk eller konventionelt?

Til forskel fra konventionelt landbrug bruger man i økologisk landbrug, med enkelte undtagelser, ikke kunstgødning og syntetiske sprøjtemidler på markerne. Husdyrene lever under mere naturlige forhold og får ikke vækstfremmere, antibiotika og konserveringsmidler i foderet. Til gengæld kan det f.eks. være et problem, at det er svært at undgå, at gyllen forurener. For når dyrene går frit på markerne, kan gyllen ikke samles ind som i stalde.

Maden pakkes ind

Emballage gør stor nytte. Den holder varen frisk og ren, giver oplysninger til forbrugeren om varen, gør maden let at transportere og er med til at reducere tabet af fødevarer m.v. Men den kan også indeholde stoffer, der kan være problematiske for vores sundhed. Og den kan belaste miljøet. Læs mere under vores råd og fakta om emballage til fødevarer.

Maden rejser langt

Lastbiler, tog, skibe og fly transporterer maden ud i butikkerne. Målt i kilo er mad noget af det, som vi køber allermest. Miljøet belastes også, når vi kører maden hjem fra supermarkedet. I gennemsnit kører vi otte kilometer i bil om dagen til indkøb.

Dansk mad rejser mindre

Hvis man vil mindske transporten, kan man spise meget af årstidens frugt og grønt. Og hvis man vil mindske sit indtag af pesticider, kan man købe dansk frugt og grønt fremfor udenlandske fødevarer. Dansk frugt og grønt indeholder nemlig generelt færre rester af pesticider, end dem som kommer fra udlandet. Står valget derimod mellem et konventionelt dyrket broccoli fra Danmark eller et udenlandsk med ø-mærket, er det udenlandske bedst, hvis du vil undgå pesticidrester, mens det danske er bedst, hvis du vil mindske transporten.

Forurening af fødevarer

Desværre bliver vores fødevarer ind imellem forurenet. For eksempel med rester af medicin i kød og fisk eller kviksølv i fisk. Nogle kilder - f.eks. sprøjtemidler - kan du til dels undgå, blandt andet ved at købe økologiske fødevarer. Andre forureningskilder - såsom kviksølv i fisk - kan derimod være svære at undgå.

Du kan få mere viden

Råd om fødevarer
Du kan følge disse råd, hvis du vil tage hensyn til miljø og sundhede, når du spiser.

Råd og fakta om emballage til fødevarer
Mad kommer i kontakt med mange materialer, når det er på vej ud til forbrugerne, og når du skal opbevare det i køkkenet. Nogle af dem kan afgive små mængder at problematisk kemi til maden.

Råd og fakta om fisk
Havet er forurenet med kemikalier, som bliver optaget i fisk.

Alt om kost
Fødevarestyrelsen driver en hjemmeside, hvor du kan få svar på masser af spørgsmål om mad og ernæring.