Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd om grillning

01. juli 2009
Grillen giver lækker mad og hygge. Men den gode smag indeholder færre problematiske stoffer, hvis du undgår flammer og brændt mad. Og hvis du vil være forsigtig, bør du ikke grille alt for ofte.
Råd om grillning

Undgå flammer. Vent til kullene er grå med at grille

Før du griller, kan du

  • købe optændingsprodukter med vegetabilsk olie og træfyld.

  • vælge FSC-mærkede grillkul og briketter. Se listen over forhandlere.

  • vælge kul eller briketter med begrænset askeindhold. Se fx efter Varefakta-mærket, der stiller krav til det maksimale askeindhold.

  • gå efter produkter med fyldig deklaration.

  • vælge lokalt producerede produkter. Så undgår du lang transport.

  • undgå engangsgrill. De medfører unødig ressourceforbrug og affald, og man risikere at brænde maden, da temperaturen kan være svær at regulere. Køb en lille transportabel flergangsgrill i stedet.

Når du griller, kan du

  • undgå tændvæske.

  • lære dine kul at kende, og læg ikke flere på grillen, end du har brug for til at tilberede maden.

  • undgå flammer. Vent til kullene er grå med at grille.

  • undgå at der drypper fedt ned på de varme kul. Læg fx folie under kødet eller brug en grillmarinade uden olie. Du kan også lave et område i grillen uden kul, hvor du kan lægge maden henover. Så drypper fedtet ikke direkte ned på de varme kul. På de store gasgrill kan du slukke i midten.

  • undgå brankning. Sørg for tilpas afstand mellem kul og rist, hold øje og vend maden ofte.

  • grille større stykker kød, så overfladen bliver mindre i forhold til mængden af kød.

  • anvende en grill, hvor varmekilden er placeret over eller på siden af maden.

  • grille mindre fedtholdigt mad.

  • skære brankede skorper af, hvis maden bliver sort.

  • undgå at indånde røgen fra grillen.

  • spise varieret og ikke ensidigt grillede og røgede fødevarer.

Efter du har grillet:

  • Undgå at bruge asken som gødning i haven, da den indeholder tungmetaller og PAH'er.

  • Hvis du har en kuglegrill, er det en god idé at lukke den til, når du er færdig med at grille. Så kan kullene bruges igen næste gang, du skal grille.

  • Rens grillen for fedt. Så begrænser du udviklingen af sundhedsskadelig røg næste gang, du griller. Især på en gasgrill kan der sidde gammelt fedt.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under , , ,