Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd om fisk

01. september 2009
Fisk er sundt. Men det er ikke ligegyldigt, hvilke arter du spiser, hvis du vil tage hensyn til miljøet og din sundhed.
Råd om fisk

Spis fisk en til to gange om ugen, det svarer til 200-300 gram

Fisk og sundhed

Når du køber og spiser fisk, er det muligt at tage hensyn til både positive sundhedsgevinster og mulige risici:

  • Spis fisk en til to gange om ugen, det svarer til 200-300 gram. Varier mellem forskellige spisefisk og fiskeprodukter. Så udsættes du ikke altid for de samme forureningsstoffer.

  • Vurdér fiskens friskhed ud fra udseende, lugt og konsistens.

  • Varier mellem fede, mellemfede og magre arter, så du får gavn af de forskellige sunde stoffer.

Miljøgifte - mest i fede fisk og rovfisk

De fleste vitaminer og mineraler findes i fede fisk. Det gør til gengæld også de fleste miljøgifte, som på lang sigt eventuelt kan skade bl.a. centralnervesystemet og immunforsvaret.

  • Hold igen med store rovfisk, som fx sværdfisk, tun, havtaske, havkat, helleflynder, rokke, rødfisk, haj, escolar og smørmakrel/oliefisk. Store rovfisk indeholder generelt mere kviksølv. Vær særlig opmærksom, hvis du gerne vil være gravid, er gravid, ammer eller serverer mad til børn under 14 år.

  • Hold igen med store, "gamle" ferskvandsfisk fra søer med lav vandudskiftning. Forureningsstoffer kan nemlig ophobes i sådanne miljøer og ende i fisken.

  • Hold igen med store fede fisk fra Østersøen og den Botniske Bugt, hvis du er i den fødedygtige alder, eller hvis du vil være ekstra forsigtig. Fede fisk fra områderne kan indeholde højere koncentrationer af forureningsstoffer som kviksølv og dioxiner. Fx bør kvinder i den fødedygtige alder, gravide og ammende højst spise en portion østersølaks (ca. 125 gram) èn gang om måneden. Alle andre kan spise to portioner om måneden uden sundhedsrisiko.

  • Skær evt. skindet og det synlige fedt fra fisk fra særligt forurenede områder, da mange forureningsstoffer ophobes i fedtvævet

  • Gravide bør undgå levertran, da det har et meget højt indhold af A-vitamin. Store doser A-vitamin kan skade fostret.

Flere råd

  • Varier indtaget af muslinger og rejer på grund af cadmiumindholdet. Vær særlig opmærksom på kammuslinger fra det arktiske område.

  • Indsaml ikke muslinger udenfor områder der er godkendte af Fødevarestyrelsen. Ellers risikerer du de giftige algetoksiner.

  • Begræns indtaget af ål af hensyn til eventuelt indhold af moskusstoffer.

  • Begræns indtaget af røgede og grillede fiskeprodukter. Hvis du griller fisk selv, pak da fisken ind i folie og undlad at spise skindet for at undgå PAH'er.

  • Vælg om muligt fiskerivarer i glas frem for i plast, hvis du vil begrænse risikoen for afsmitning af kemiske stoffer.

Fangstmetoder

Det skal ikke fremgå af emballagen eller hos fiskehandleren, hvordan fisken i handlen er fanget eller opdrættet. Men du kan spørge ind til det og følge disse råd:

  • Undgå fisk fanget med trawl.

  • Vælg fisk fanget med garn, ruser eller line.

  • Vælg fisk fanget i danske kystnære områder. Det kræver generelt mindre forbrug af brændstof.

  • Vælg økologiske opdrætsfisk.

Truede arter

  • Gennem dit indkøb kan du også være med til at beskytte bestande, som er truede. Se WWF's forbrugerguide.

  • Spørg fiskehandleren efter arter, du ikke kan se i butikken. Så er du med til at fremme udbudet af alternative fisk.

Miljø- og økologimærker

  • Vælg økologisk opdrættede fisk. Se efter det røde Ø-mærke

  • Efterspørg fisk mærket med MSC.

Flere detaljerede råd om fisk

Se også

Handlinger tilknyttet webside