Råd om fisk

Havene er forurenet med tungmetaller og andre miljøgifte. Især de svært-nedbrydelige kemikalier ophobes i fødekæden, så de sidste led, rovfiskene, kan have høje indehold af miljøgifte. Desuden er en række fiskearter overfisket eller truet på andre måder. Men fisk er også sundt. Vælg mellem arterne, hvis du vil tage hensyn til miljøet og din sundhed.

Fisk og sundhed

Fødevarestyrelsens råd om fisk:

• Spis fisk to gange om ugen til det varme måltid eller en gang om ugen og næsten hver dag som pålæg, gerne 300 gram om ugen

• Varier mellem fede fisk fx laks, sild og makrel og magre fisk fx torsk, rødspætte og tun.

• Spiser man mere end 300 gram om ugen, vælg da blandt magre fisk og opdrætsfisk, når du når over 300 gram.

• Kvinder der planlægger graviditet, er gravide eller ammer, bør højst spise én portion østersølaks (ca.125 gram) om måneden og højst 100 gram rovfisk om ugen. De fleste laks i supermarkeder kommer fra opdræt og er derfor ikke omfattet af denne begrænsning – spørg evt. fiskehandleren. Rovfisk er fx rokke, helleflynder, sildehaj, gedde, aborre, sandart og tun.

• Børn under 14 år bør højst spise 100 gram rovfisk om ugen og børn under 3 år højst 25 gram om ugen.

Vores supplerende råd til dig, der vil være forsigtig

De fleste vitaminer og mineraler findes i fede fisk. Det gør til gengæld også de fleste miljøgifte.

• Vælg økologiske fisk og skalddyr. Se efter det røde Ø-mærke.

• Efterspørg fisk mærket med MSC.

• Hold igen med fisk fra Østersøen. De kan indeholde kviksølv og dioxiner.

• Skær evt. skindet og det synlige fedt fra fisk fra særligt forurenede områder, da mange forureningsstoffer ophobes i fedtvævet.

• Begræns indtaget af røgede og grillede fiskeprodukter. Hvis du griller fisk selv, pak da fisken ind i folie og undlad at spise skindet for at undgå PAH'er.

• Vælg om muligt fiskerivarer i glas frem for i plast og dåse, hvis du vil begrænse risikoen for afsmitning af kemiske stoffer.

Råd om truede arter

Gennem dit indkøb kan du også være med til at beskytte bestande, som er truede. WWF's forbrugerguide inddeler arterne i grøn, gul og rød:

• De grønne arter er fanget eller opdrættet på en måde, der ikke ødelægger havmiljøet, og bestandene har det godt. De grønne arter tæller: Alaskalaks, alaskasej, brisling, makrel, regnbueørred, sild, torsk (Barentshavet), torsk (østlige Østersø) og østers.

• De gule arter kan være et alternativ til de røde, men de kan også være problematiske. WWF anbefaler, at du ser efter MSC-mærket, når du køber de gule arter. De gule arter er: Blåmusling, hellefisk, hummer, ising, kammusling, koldtvandsreje, kuller, laks, mørksej, pighvar, rødspætte, sardin, skrubbe, taskekrabbe og tun (konserves).

• De røde arter kommer fra overfiskede bestande. De kan også være fanget eller opdrættet på en måde, der ødelægger havmiljøet. WWF anbefaler, at du styrer helt udenom fiskene på den røde liste. De røde arter tæller: Haj, havkat, havtaske, jomfruhummer, helleflynder, lange, rødfisk, rødtunge, sværdfisk, tilapia, torsk (øvrige), tun (konserves med tongol), tun (steak), varmtvandsreje, viktoriabars og ål.

Du kan få mere viden

• Fakta om fisk
  

  Hvis du gerne vil vide mere om kemisk forurening i fisk, kan du starte her.