Materialer i køkkenet
Materialer, der anvendes i køkkenet kan afgive kemiske stoffer til maden
Glas
Ofte står valget mellem glas- og plastbeholdere, når resterne fra aftensmaden skal pakkes væk.
Glas er et stabilt materiale, hvor der indgår få kemiske stoffer. Derfor kan glas betegnes som et relativt sundheds- og miljøvenligt materiale. Låg til glas kan dog indeholde forskellige kemikalier, som sidder i den plast, der gør at lågene lukker tæt. Det kan fx dreje sig om ftalater eller bisphenol A (BPA).
Keramik
Glasuren på keramik kan indeholde bly, cadmium og andre tungmetaller. Der er EU-grænseværdier for hvor meget af stofferne, der må smitte af. Men der er eksempler på, at folk har købt keramik på ferieturen, hvor glasuren senere har vist sig at afgive store mængder bly eller cadmium. Du skal kun bruge keramik til fødevarer, hvis du er sikker på, at det er egnet til det.
Plast
Plast er et af de mest anvendte materialer i kontakt med fødevarer, selv om det kan give en mere forskelligartet afsmitning af kemiske forbindelser end glas. Det er vigtigt kun at bruge plastbeholdere til det, de er beregnet til. Det gælder fx før du bruger beholderen til frysning, mikrobølgeovn, putter varme fødevarer i den osv.
Man kan ikke altid se på emballagen, hvilken type plast den er lavet af. Men sommetider er der tre pile i en trekant med et nummer i midten. De såkaldte plastpile angiver hvilken type plast, der er anvendt. Det er en frivillig ordning, så langt fra alle plastprodukter bærer plastpilen. Der findes syv numre, som står for seks forskellige plasttyper samt en restgruppe.
Plastbeholdere af polycarbonat kan afgive bisphenol A (BPA). Du kan desværre ikke bruge plastpilen til at afgøre, om materialet er polycarbonat. Plasttypen hører nemlig ind under plastpil nummer syv, som dækker ”øvrige plasttyper”. Nummer syv kan derfor ligeså godt være en anden type plast end polycarbonat. Men hvis der står PC, betyder det, at produktet er lavet af polycarbonat.
Silikone
Silikoner bruges f.eks. til bage- og fryseforme, bage- og madpapir og til køkkenredskaber. I følge DTU Fødevareinstituttet anvendes der mange forskellige stoffer i silikoner, og mange af dem er ikke vurderet sundhedsmæssigt i EU´s videnskabelige komitéer. Især de ubundne silikoneolier kan migrere ind i fødevarerne under brug. DTU Fødevareinstituttet skriver, at særlig opmærksomhed er rettet mod evt. rester af hormonforstyrrende organotin-forbindelser, som i silikoner kan anvendes som katalysatorer.
DTU Fødevareinstituttet forsker blandt andet indenfor området Afsmitning fra emballage. På deres hjemmeside kan du læse mere om materialer, inkl. silikone.
Metaller
Gryder, bageforme, bestik og køkkenmaskiner er eksempler på materialer, som kan være lavet af enten et metal eller en blanding af metaller - også kaldet legeringer. Da metallerne kan afgives til madvaren, skal producenterne vurdere, om de færdige produkter kan udgøre et problem under den tiltænkte brug. Men der er også nogle ting, du selv kan være opmærksom på, når du bruger materialer af metal i køkkenet.
Aluminium
Aluminium, som er belagt eller lakeret, giver normalt ingen problemer i kontakt med fødevarer. Men hvis der fx er tale om en gryde eller beholder af aluminium uden belægning, bør du undgå at tilberede eller opbevare stærkt syreholdige fødevarer som fx frugtjuice eller frugtgrød i dem. De sure fødevarer kan nemlig angribe aluminiumet. Det samme gælder for stærkt salte madvarer.
Vand til fremstilling af babymad bør ifølge Fødevarestyrelsen ikke koges i beholdere af aluminium, da der kan afgives aluminium i mængder, der er sundhedsskadelige for babyer.
Stål
De mange forskellige typer rustfrit stål består typisk af en blanding af jern, krom og fx nikkel. Som regel er nikkel bundet meget hårdt i stålet. Dermed vil frigivelsen af nikkel til maden ofte være under grænseværdien. Det kan dog være et problem, hvis du lider af voldsom nikkelallergi.
Ifølge Fødevarestyrelsen bør du ikke putte syreholdige fødevarer i nye gryder og pander af rustfrit stål de første to gange, de anvendes.
Jern
Jern med pletter af rust og legeringer af jern bør undgås i materialer, som er i kontakt med fødevarer.
Belægninger af titanium og teflon
Slip-let pander og gryder er populære i de danske køkkener. Ofte består de smarte køkkenhjælpere af aluminium med et tyndt lag titanium eller teflon. De to belægninger har nogenlunde samme egenskaber. De er begge stabile ved temperaturer under 300 grader. Dermed skulle det være sikkert at bruge både titanium og teflon, da det er meget sjældent, at temperaturen på en pande eller en gryde kommer over 200 grader. Små flager kan dog gå af belægningen, når tidens tand gør sin indflydelse. I sig selv betyder det ikke noget for sundheden, men det kan være svært at gøre gryden ordentlig ren i kanten, hvor flagen har siddet.
Teflon og titanium er begge problematiske at få ud i miljøet. Stofferne kan fx ende i miljøet, når hvis panden havner på forbrændingsanlægget. Her når temperaturen nemlig så højt op, at stofferne kan frigives. Desuden kan rester ende i vandløbet, hvis de afskallede flader bliver vasket ud med opvasken.
Konservesdåser
Epoxylak bruges som indvendig lak i mange konservesdåser for at forhindre kontakt mellem indholdet og dåsens metal. Desværre indeholder epoxylak BPA, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Du kan ikke se på dåsen, hvilken lak der er brugt. Så hvis du vil være ekstra forsigtig og undgå BPA, kan du begrænse dit indtag af konserves.
Mad fra en åben konservesdåse bør hældes over i en anden beholder, hvis den skal gemmes. Dåserne kan nemlig indeholde tin, som kan give afsmag til maden. Det kan også medføre diarre og opkastninger.
Træ
Skærebrædder, salatskåle og bestik kan være lavet af træ. Fødevarestyrelsen vurderer, det er uden risiko at bruge træ fra de nordiske trætyper som bøg, eg, fyr og ask til fødevarer. Derimod er der ikke indsamlet viden om, hvordan stofferne i de mere eksotiske træsorter kan påvirke sundheden.
Træskåle og andre trægenstande udtørrer, og skal derfor ofte vedligeholdes med olie. Brug en almindelig madolie, og undgå olier der ikke er beregnet at komme i kontakt med mad.
Genbrugspapir og køkkenruller
Når avispapir og andet papir bliver omdannet til pap og genanvendt til emballage, er det ofte hensigten at skåne miljøet. Men genbrugspapir kan indeholde rester af blæk, lim og plast samt problematiske kemikalier som fx ftalater. Derfor er det som hovedregel en dårlig ide at bruge genbrugspapir i kontakt med fødevarer. Vær derfor opmærksom på kun at anvende papir, hvor der står, at det kan bruges til fødevarer. Fx er køkkenrulle ikke er egnet til tørre maden af med og til at afdryppe eller opsuge fedt, når man fx steger bacon.
Tekstiler
Tekstiler bruges af og til i kontakt med fødevarer, fx i form af sække, filtre og til afdækning. Viskestykker og stofservietter bliver også anvendt til mad, selvom de egentlig ikke er beregnet til det. Tekstiler kan indeholde rester af kemikalier, fra da de blev produceret. Vask eller skyl derfor altid tekstiler, før du bruger dem til maden. Du kan læse mere om tekstiler og kemi her.
Se også
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
