Mademballage uden fluorstoffer (liste over gode valg)
I den seneste tid har der i medierne været et voksende fokus på, at der anvendes fluorerede stoffer i fødevarerindustrien. Stofferne er bl.a. mistænkt for at være svære at nedbryde i naturen og flere af stofferne mistænkes for at være hormonforstyrrende.
Fluorstoffer bruges bl.a. til at gøre papir fedtafvisende og denne egenskab anvendes i mange madprodukter, hvor indholdet opbevares i papirposer. Også fedttæt papir, som bagepapir og madpakkepapir kan være behandlet med fluorerede stoffer.
Hvis man som forbruger ønsker at gå uden om de problematiske fluorstoffer er det dog svært. Du kan købe madpakkepapir og bagepapir med Svanen på. Svanen forbyder brug af fluorstoffer i fedttæt papir. Men skal du købe havregryn, mel eller popcorn har du ikke mulighed for at vælge de fluorerede stoffer fra. Derfor har Informationscenter for Miljø & Sundhed nu lavet denne liste over forskellige produkter, hvor der ikke er anvendt fluorerede stoffer.
Listen dækker følgende produktgrupper:
-
Mellemlægspapir
-
Bagepapir
-
Madpakkepapir
-
Micro Popcorn
-
Bageblandinger
-
Mel og melblandinger
-
Morgenmadsprodukter
For at blive optaget på listen må der ikke være anvendt nogle former for fluorerede stoffer.
Fluorstoffer med problemer
Gruppen af fluorerede stoffer består af over 1000 stoffer. Nogle af egenskaberne ved disse stoffer er, at de afviser vand, smuds og fedt. De anvendes bl.a. til overfladebehandling af papir og pap til fødevareprodukter. Stofferne er svært nedbrydelige og har tendens til at ophobes i naturen. En lang række af stofferne er også mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende. Også andre sundhedseffekter har været diskuteret i forbindelse med stofferne.
Du kan læse mere om fluorerede stoffer i Kemiinfo.
Listen er åben
Vi har i forbindelse med opstart af listen kontaktet 30 producenter og forhandlere af ovenstående produkter. For at komme på listen har producenter og forhandlere skulle udfylde et skema og garantere for rigtigheden af oplysningerne. Informationscenter for Miljø & Sundhed påtager sig intet ansvar for oplysningernes korrekthed, men der er for alle produkter på listen, indsendt to eksemplarer af produktet. Vi vil foretage stikprøvekontrol af produkterne på listen, når vi vurderer, det er nødvendigt.
Listen er ikke 100 % markedsdækkende og desuden åben overfor flere produkter. Vi opfordrer derfor producenter og importører til at kontakte os på test@forbrugerkemi.dk, hvis de mener de bør stå på listen. På den måde vil listen løbende blive udvidet.
| Løgismose økologisk mysli - klassisk |
||
![]() |
Producent | Løgismose |
| Forhandlere | ||
| Løgismose økologisk mysli - honningristet | ||
![]() |
Producent | Løgismose |
| Forhandlere | ||



