Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd om opvaskemidler

06. januar 2012
Du kan vælge de produkter, som påvirker miljø og sundhed mindst muligt
Råd om opvaskemidler

Se efter miljømærkerne Blomsten, Svanen eller Bra Miljöval

Når maskinen klarer opvasken, kan du følge disse råd:

  • Vælg et opvaskemiddel, som kan vaske rent ved 50/55°C. Elmåleren snurrer langsommere, hvis du vælger 55°C frem for 65°C.

  • Vælg et opvaskemiddel med det nordiske miljømærke Svanen eller det europæiske miljømærke Blomsten.

  • Dosser mængden i forhold til maskinens størrelse. Tabletter er som regel nemme at dossere, men måske er din opvaskemaskine for lille til en hel tablet. Og hvis indholdet af kalk i vandet er lavt, kan du nøjes med mindre opvaskemiddel end normalt.

  • Fyld opvaskemaskinen helt op, inden du sætter den i gang. Mange nye opvaskemaskiner har elektronisk mængdekontrol, hvor maskinen tilpasser mængden af vand til mængden af opvask, men forbruget af opvaskemiddel er, hvad du har dosseret.

  • Hvis husstanden ikke er tilsluttet et kommunalt renseanlæg, vælg da et maskinopvaskemiddel uden fosfat. Men vælg gerne fosfatmidler, hvis du bor i et boligområde.

  • Brug mindre afspændingsmiddel hvis servicen er stribet. For meget afspændingsmiddel kan nemlig give striber.

Når du vasker op i hånden, kan du:

  • købe opvaskemiddel der er mærket med Blomsten eller Svanen.

  • undgå at vaske op under rindende vand. Det medfører større forbrug af vand og opvaskemiddel. Hvis der kun er lidt at vaske op, kan du dyppe børsten i en kop vand med et par dråber opvaskemiddel. Lad koppen med opvaskemiddel stå til næste gang.

  • skylle servicen efter opvasken. Så får du skyllet mulige rester af sæbe af, men får lettere kalkpletter, og du bruger mere vand.

  • tjekke doseringsvejledningen på flasken. Der behøver ikke være en masse skum.

Du kan få mere viden

  • Fakta om opvaskemidler

    Her får du en beskrivelse af lovgivningen på området og de forskellige stoffer i opvaskemidler.

Handlinger tilknyttet webside