Råd om affald
Der er masser af ting at se til, når du smider skrald ud. Men du kan gøre flere ting for at gøre dine affaldsmængder mindre , og for at aflevere affaldet de rigtige steder.
Når du køber ind, kan du
-
vælge varer med mindst mulig emballage - undgå sampak og dobbeltemballage
-
vælge varer med genbrugsemballager og refill-emballager.
-
vælge varer med emballage, der kan genanvendes. For eksempel syltetøjsglas, papkasser og øldåser med pant.
-
bruge stofpose eller taske til indkøb.
-
forlænge produkternes levetid. Undersøg f.eks., om du kan opgradere computeren i stedet for at købe ny.
-
købe kvalitetsprodukter, der holder længere.
-
vælge produkter, som kan repareres.
Sortér dit affald
-
flasker og dåser med pant kan afleveres i returautomaterne. Nogle butikker modtager også dåser uden pant. Hvis ikke, kan de afleveres til metalgenbrug.
-
aviser, papir, pap, glas, flasker, metal og plastik kan blive genbrugt, hvis du afleverer det de rigtige steder. Tjek din kommunes hjemmeside.
Kom ikke alt i skraldespanden
Aflever følgende på genbrugsstationen. Eller til kommunens indsamlingsordning.
-
PVC (regntøj, badeforhæng, bademåtter, legetøj, ledninger, kunstlæder, tagrender mv. kan være fremstillet af PVC).
-
kemikalieaffald: For eksempel terpentin, maling, olie, benzin, ukrudtsmidler, insektmidler, klorin, lim, neglelakfjerner, salmiakspiritus og saltsyre.
-
batterier (alle typer).
-
el-sparepærer.
-
medicinrester og kviksølvtermometre (kan afleveres på apoteker).
-
elektronikaffald: fjernsyn, computere, fødselsdagskort med musik, slips med lys, løbesko med lys, el-tandbørster, barbermaskiner, krøllejern, strygejern, støvsugere, legetøj med lyd og lys, mobiltelefoner mv. Se efter elektronikmærket, som fortæller at produktet ikke må smides ud som almindeligt restaffald.
-
udtjente hårde hvidevarer. Nogle forhandlere tager brugte apparater retur, når de leverer nye.
-
trykimprægneret træ.
Gør dit affald mindre
Hvis du vil gøre mere for miljøet, kan du
-
kompostere dit affald.
-
overveje om andre kan bruge dine gamle ting. Måske kan venner eller humanitære organisationer få glæde af dem. Eller du kan sætte dem til salg på loppemarkeder, på nettet eller i avisen.
-
forære tøj m.m. i en tøjcontainer. Men hvis det ikke er funktionsdygtigt, nytter det ikke, for så bliver det alligevel smidt ud.
-
reparere dine ting i stedet for at købe nyt. Find hjælp på reparationsguiden.dk.
-
sige nej tak til reklamer og gratisaviser.
Du kan få mere viden
- Fakta om affald
Her får du en hurtig gennemgang af, hvad affald er.

