Råd om shampoo og balsam til babyer og børn
På butikkens hylder er der nok at vælge imellem, når du skal købe shampoo og balsam til børnene, men spørgsmålet er, om de i det hele taget behøver at have vasket hår med andet end vand.
Når du køber, kan du
-
vælge en shampoo eller balsam mærket med det nordiske miljømærke Svanen. Du kan ikke få baby- og børneshampoo med Blomsten. Hvis du vælger en blomstermærket voksenshampoo til dit barn, kan du være opmærksom på, at der er en tendens til, at Blomsten ikke lever op til helt de samme krav som Svanen.
-
vælge et produkt uden parfume, da parfume ofte er allergifremkaldende. Hvis produktet indeholder parfume, skal ordet "parfume" eller "parfum" fremgå af deklarationen. Parfume er ikke tilladt i miljømærkede produkter til børn.
-
læse indholdsdeklarationen og undgå de stoffer, som er på IMS' liste over problematiske stoffer i kosmetik.
Når du bader den lille, kan du
-
undlade at bruge shampoo og sæbe til spædbørn. Rent vand er som regel nok. Brug først hårshampoo, når barnet har rigtigt hår, og kun når det er nødvendigt.
-
vælge højst at vaske hår på den lille en til to gange om ugen.
-
begrænse mængden af hårshampoo.
-
skylle barnet i rent vand efter karbad, hvis der er brugt shampoo eller sæbe.
-
Kun bruge balsam, når det er nødvendigt. Balsam er typisk mere miljøbelastende end shampoo.
Du kan få mere viden
- Fakta om shampoo og balsam (til voksne)
Baggrunden for at give ovenstående råd er beskrevet her.
- Råd om shampoo og balsam (til voksne)
Skal du købe til dig selv, kan du læse her.

