Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd og fakta om rensning af pensler

01. juli 2009
Skyllevandet fra rensning af pensler og malerruller skal afleveres på genbrugsstationen. Ellers kan det gå ud over det lokale rensningsanlæg.
Råd og fakta om rensning af pensler

Alle typer af maling kan indeholde kemiske stoffer, der gør, at rester fra malerarbejde skal bortskaffes som farligt affald.

Når reolen, loftet eller væggen har fået ny farve, skal pensler og malerruller gøres rene. Men hvad stiller man op med rensevandet? Alle typer af maling kan faktisk indeholde kemiske stoffer, der gør, at rester fra malerarbejde skal bortskaffes som farligt affald. 

Maling kan ødelægge rensningsanlæggene

Rester af maling, lak og træbeskyttelse har ikke noget at gøre i kloakken, mener Miljøstyrelsen. Selv om det er nemt at skylle penslen, rullen og malersprøjten under rindende vand, er det ikke en holdbar løsning. Ingen kemikalier - herunder alle former for maling, lak og træbeskyttelse - er uskadelige for vandmiljøet, og Miljøstyrelsen anbefaler derfor, at vaskevand fra malerprojekter skal afleveres på genbrugspladsen. Dette gælder også vandopløselige produkter.

Når vand hældes i vasken, ledes det via kloakken videre til et rensningsanlæg. Her foregår en væsentlig del af rensningen ved hjælp af mikroorganismer. Selv små mængder malerrester kan dræbe mikroorganismerne, og det vil betyde, at rensningen bliver dårligere. Større rensningsanlæg kan godt håndtere vaskevand fra en enkelt pensel eller to, men ud fra et forsigtighedsprincip mener Miljøstyrelsen, at man selv til disse anlæg skal lade være med at komme rensevand i kloakken.

Brug så lidt vand som muligt

For at gøre det nemmere for dig selv, er det derfor en god ide at begrænse mængden af skyllevand. Et aflagt syltetøjs- eller rødbedeglas med vand og brun sæbe eller miljømærket penselrens er fx godt til at stille pensler i blød.

Råd om rensning af pensler

  • Rengør først dit malegrej når malerarbejdet er færdigt, eller hvis der vil gå noget tid, får du får tid til at male videre. Pak i stedet ruller og malerbakker ind i en tæt plastpose, og sæt pensler i blød i vand. Hvis du har beklædt bakken med en plastpose, inden du hældte maling op, er det bare at vende vrangen ud af posen og lukke godt til.

  • Tør penslen af i bøtten, før du renser den.

  • Du kan gøre malegrejet rent på samme måde, som når du vasker op i en balje. Al malegrejet renses først grundigt i en balje med vand, der evt. er tilsat brun sæbe eller miljømærket penselrens. Vandet udskiftes herefter med en ny portion, og rengøringen fortsætter på denne måde indtil malegrejet er rent.

  • Miljøstyrelsen fraråder, at du bruger terpentin, rensebenzin eller lignende til at rense pensler og malerruller.

  • Brugt rengøringsvand skal af hensyn til miljøet opsamles og afleveres på genbrugsstationen. Det gælder også for vandbaseret maling.

  • Er du i tvivl om, hvordan du skal komme af med dine malingsrester, bør du kontakte din kommune og spørge om de lokale regler.

Se også

Handlinger tilknyttet webside