Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

MAL-koder beskytter

01. september 2009
Mange af de kemiske produkter til gør det selv, fx maling, lim og fugemasser, er udstyret med en MAL-kode. Er det sidste af de to tal i MAL-koden højere end 1, bør du beskytte dig.
MAL-koder beskytter

Den mildeste MAL-kode er 00-1.

Koden angiver risikoen ved at arbejde med produktet. Den består af to tal med en streg imellem. F.eks. 1-2. Det første tal angiver risikoen ved at indånde dampe fra produktet. Det andet tal udtrykker risikoen ved at komme i kontakt med malingen. Eller sagt på en anden måde, den beskyttelse, som kræves, når du bruger produktet. Den bedste eller mildeste MAL-kode er 00-1, og den værste 5-6. Koden er oprindeligt indført af hensyn til malernes arbejdsmiljø, men kan også bruges som vejledning af private brugere.

På grund af sundhedsfaren er der regler for, hvilke produkter private må brug indendørs:

  • Produkter med MAL-koderne 00-, 0-, 1- og 2- må bruges indendørs.

  • Produkter med MAL-kode 3- må indendørs kun bruges til gulve og vægge i badeværelse.

  • Produkterne med koderne 4- og 5- må kun bruges udendørs.

Og der er retningslinier for, hvordan du skal beskytte dig:

  • Kode -1 er vandbaseret, og du behøver ikke særlig beskyttelse.

  • Kode -2 kræver handsker.

  • Kode -3 og -4 indeholder allergifremkaldende og ætsende stoffer, og du skal huske at bruge syreresistente handsker og beskyttelsesbriller.

  • Kode -5 og -6 kræver yderligere beskyttelse og må kun bruges af professionelle.

Betegnelsen "MAL-koden" stammer ikke fra ordet maling, men er en forkortelse af "måleteknisk arbejdshygiejnisk luftbehov".

Se også

Handlinger tilknyttet webside