Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Info om kemi

Kemiinfo giver dig viden om problematiske stoffer i hverdagen

Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Råd om produkter til pleje af bilen

12. august 2011
Produkter til sminke og vedligeholdelse af bilen kan belaste miljø og sundhed. Men du har mange muligheder for at styre uden om de produkter, som belaster
Råd om produkter til pleje af bilen

Bilplejeprodukter kan indeholde problematisk kemi

Hvis du vil være forsigtig, når du plejer bilen, kan du:

  • bruge så små mængder som muligt. Jo mindre bilplejemiddel, du bruger, jo mindre vil du belaste miljø og sundhed.

  • følge en evt. brugsanvisning nøje og bruge de anbefalede mængder.

  • vælge svanemærkede produkter, når du plejer bilen. Se en liste med de svanemærkede bilplejeprodukter her. I mange tilfælde kan du også bruge ganske almindelige produkter til at vedligeholde bilen. Svanen og Blomsten findes f.eks. på mange universal rengøringsprodukter.

  • komme sprayprodukter på en klud eller påføre det med en malerrulle. På den måde vil du undgå mange af de aerosoler, som dannes, når produktet sprayes.

  • tage gummihandsker på, når du bruger plejeprodukter til bilen. Så bliver hudkontakten minimeret.

  • sørge for god udluftning, hvis du f.eks. vokser bilen ind inde i garagen. Og luft godt  ud inde i bilen, når og efter du bruger bilplejemidler inde i bilen.

  • vaske bilen i en vaskehal, gerne en svanemærket af slagsen. Så bliver olien skilt fra, før vaskevandet ledes ud i kloakken.

Hvis du vil undgå stoffer, som kan give allergi, kan du:

  • lade være at bruge duftfriskere. Duftstofferne kan fremkalde allergi.

  • vælge produkter, hvor der står udtrykkeligt, at de ikke indeholder parfume.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under ,