Fakta om tatoveringer

Når tatovøren laver sine kunstværker, er det nok de færreste, som tænker over, hvad der sker med farverne, når de er prikket ind under den øverste hud. Men det skulle de måske. For farverne bliver optaget i kroppen og kan indeholde stoffer, som kan fremkalde allergi og kræft.

Tatoveringsfarver

De farver som tatovørerne bruger, er en væske, som indeholder farvestoffer (pigmenter) og opløsningsmidler. Ofte vil de være tilsat konserveringsmiddel, og stoffer som giver den rigtige konsistens. Kemiske urenheder eller nedbrydningsprodukter kan også være til stede i produkterne.

Når farven placeres i huden, vil opløsningsmidler og en del af pigmentet blive optaget i kroppen. Det ved man, bl.a. fordi lymfeknuderne i de tatoverede områder tager farve efter tatoveringen.

Farvestofferne

I en undersøgelse af 65 tatoveringsfarver fra 2012 har Miljøstyrelsen set på, hvilke kemiske stoffer, der bliver anvendt i farver på det danske marked.

Azofarvestoffer bliver anvendt i nogle tatoveringsfarver. I sig selv er azofarver ikke problematiske, men de kan nedbrydes til aromatiske aminer, som kan være kræft- og allergifremkaldende. Azofarverne kan f.eks. være brugt i røde, gule og grønne farver. Miljøstyrelsen udvalgte derfor 19 røde, grønne, blå, gule, lilla, orange og brune tatoveringsfarver til analyse for aromatiske aminer. Og i alle 19 farver blev der fundet aromatiske aminer.

Svært opløselige metaller og metalblandinger kan også være til stede i farvepigmenterne. Undersøgelsen fra Miljøstyrelsen fandt flere forskellige metaller og tungmetaller i produkterne, og i flere tilfælde var anbefalingerne fra Europarådet (se afsnit om lovgivning) overskredet. Indholdet af nikkel og krom blev overskredet i henholdsvis alle og næsten alle af de 61 produkter, der blev analyseret for metaller.

19 sorte, orange, lilla, blå og røde tatoveringsfarver blev undersøgt for indhold af PAH. I 14 af dem var der mere PAH end anbefalet af Europarådet. De højeste koncentrationer blev fundet i sorte farver, men der var også sorte farver uden PAH.

I undersøgelsen blev der også fundet andre kræftfremkaldende stoffer end azofarvestoffer og PAH, og der blev fundet andre allergifremkaldende stoffer end azofarvestofferne. Undersøgelsen tyder på, at rød, gul, grøn og sort er mest problematisk med hensyn til risiko for kræft. Analyserne peger også på, at rød tatoveringsfarve kan give irritation, kløe og væskende sår. Det samme gælder for orange, lyserød, brun og lilla, da de kan indeholde røde farvestoffer.

Miljøstyrelsen offentligjorde i juni 2012 rapporten Kemiske stoffer i tatoveringsfarver med tilhørende risikovurdering, som er en del af Miljøstyrelsens serie Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Indkøb af produkter blev gennemført i september måned 2010. De undersøgte produkter er ikke nævnt ved navn, og rapporten fortæller ikke, om det er de samme farver, som findes hos tatovørerne i dag.

Andre typer af tatoveringer

En anden type tatoveringer er semipermanente tatoveringer, som f.eks. bruges, hvis du vil have tegnet dine læber op eller lagt en fast eyeliner. De såkaldte kosmetiske tatoveringer er kun beregnet til at holde nogle år, selvom du risikerer, at de er umulige at fjerne igen. Vi har ikke specifik viden, om disse tatoveringsfarver kan indeholde problematiske stoffer.

En tredje type er midlertidige tatoveringer, som også ofte kaldes sorte hennatatoveringer. De males direkte på huden, hvor de kan holde nogle uger. Henna er et naturstof, som ikke i sig selv er særligt allergifremkaldende. Men den rødbrune hennaplantefarve giver ikke meget farve i sig selv, så ofte gøres farven mere kraftig ved at tilsætte andre farvestoffer. Videncenter for Allergi skriver, at det f.eks. kan være p-phenylenediamine (PPD) eller lignende farvestoffer. PPD er forbudt at anvende i produkter, som er beregnet til at komme på huden.

Lovgivning

I Danmark findes der ingen særlige krav til tatoveringsfarver. Den eneste lovgivning, der findes på området, er den, som gælder for alle kemiske produkter. Så, selvom tatoveringsfarve prikkes ind under huden på mennesker, er der i princippet ikke strengere krav til produkterne, end dem som gælder for f.eks. almindelig vægmaling. Men producenterne skal naturligvis sikre sig, at produkter er sikre at bruge, til det de er beregnet til.

I 2008 lavede Europarådet, som ikke skal forveksles med EU, en række anbefalinger til tatoveringsfarver. De indeholder specifikationer for det kemiske indhold, emballering, mærkning mv. Desuden er der en liste over aromatiske aminer, dvs. nedbrydningsprodukter fra azofarvestoffer, der ikke må kunne findes, og en liste over hvilke metaller og sporstoffer der må bruges. Se anbefalingerne her (engelsk).

Du kan få mere viden

• Råd om tatoveringer
  

  Her kan du se, hvad du kan gøre for at undgå de de værste farver.

• Tips om tatoveringer og semipermanente tatoveringer
  

  Læs bl.a. om, at Miljøstyrelsen ikke anbefaler, at du får din tatovering fjernet, hvis den er lavet med ulovlig farve, med mindre der er væsentlige gener forbundet med den.

• Allergi over for tatoveringsfarver
  

  Videncenter for Allergi forklarer, hvordan man kan få allergi over for tatoveringer.

• Kemiske stoffer i tatoveringsfarver
  

  Miljøstyrelsens kortlægning af kemiske stoffer i tatoveringsfarver.

• Miljøstyrelsens risikovurdering af farlige stoffer i tatoveringsfarver baseret på forbrugerprojektet, "Kemiske stoffer i tatoveringsfarver"
  

  Her vurderes det om der er en uacceptabel forøget risiko ved brug af de undersøgte tatoveringsfarver.

• Miljøminister vil fjerne farlige stoffer i tatoveringsfarver
  

  Her kan du se pressemeddelelsen fra Miljøministeren.

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.