Solcreme til familien (deklarationstest)
DE GODE VALG
Änglamark Minirisk Sollotion SPF 15: Købt i Kvickly, Nørrebrogade 157-159, København N, kr. 69,95
Når hele familien tager på stranden eller i sommerhuset, skal tasken også indeholde solcreme. Kræftens Bekæmpelse anbefaler en mellem-faktor solcreme (15-25), som et godt valg, der kan dække alle familiemedlemmers behov for beskyttelse mod solens stråler. Årets deklarationstest af 32 solcremer til hele familien, viser at du kan beskytte dig selv og børnene og samtidig begrænse mødet med problematiske stoffer. Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS) har udført testen i foråret 2011.
IMS tester næsten hvert år solcremer, så du har mulighed for at købe en creme uden problematiske stoffer i. Men hovedreglen er, at alle solcremer er bedre end ingen. Også selvom de eventuelt indeholder stoffer, som kan belaste miljøet eller sundheden.
Testen er en såkaldt deklarationstest, hvor vi har kigget på indholdsstoffer i produkterne. Vi har ikke undersøgt andre forhold, som f.eks. faktortal.
Læs også vores test af solcremer til børn
Seks gode valg
Seks ud af de 32 solcremer kom ud som gode valg i testen. Du kan se dem i karrusellen øverst på siden. Du kan få flere detaljer om produkterne ved at klikke på billederne.
Længere nede på siden kan du se de produkter, der blev testens knap så gode valg.
Se hvilke stoffer vi fandt og læs mere om problematikken omkring de fundne stoffer
Vil du se en liste over samtlige testede produkter kan du kigge her.
Sådan har vi gjort
Markedet for solcremer er stort. Vi har derfor tidligere i år offentliggjort en test af solcremer til børn, mens vi i denne test har valgt at fokusere på solcremer til hele familien med en mellemfaktor (15-25). Dette er den solcreme, som Kræftens Bekæmpelse anbefaler, da den yder de fleste danskere en god beskyttelse. I alt indgår 32 solcremer i testen. Læs mere om udvælgelsen af produkterne.
Testen er en såkaldt deklarationstest, hvor vi har gennemgået samtlige indholdsstoffer, der er angivet i deklarationerne. Vi har derefter vurderet, om produkterne indeholder stoffer, der kan være problematiske for miljø eller sundhed. Se mere om testtypen og dens begrænsninger.
Læs om vores dialog med producenter og importører.
Og læs mere om de produkter, vi har vurderet overtræder loven.
De knap så gode valg
26 produkter indeholdt et eller flere stoffer, udover UV-filtre, som kan være problematiske for miljøet eller sundheden. Nedenfor kan du se en oversigt over, hvilke stoffer vi har fundet. Ved at klikke på billederne i oversigten, kan du se detaljer for de enkelte produkter. Hvis du holder musen hen over de farvede prikker, kan du se hvilken effekt, der er fundet i produktet.
Under oversigten kan du finde gode råd og links til andre relevante sider om sol og solbeskyttelse.
Testen fokuserer på følgende elementer:
Det kan du gøre
-
Undgå middagssolen mellem kl. 12 og 15. Helt små børn bør slet ikke være i solen.
-
Søg skygge - medbring evt. selv parasol, strandtelt eller solsejl.
-
Brug hat og tag let sommertøj på som dækker kroppen godt.
-
Brug solcreme med mindst faktor 15 på den bare hud.
-
Brug solcreme med både UVA- og UVB-beskyttelse.
-
Vælg en solcreme med så få miljøbelastende stoffer som muligt.
-
Brug en creme uden allergifremkaldende og hormonforstyrrende stoffer.
-
Sørg for at bruge nok solcreme - en god håndfuld passer med mængden, der skal anvendes.
-
Kig efter Svanen og den blå krans.
-
Eller tjek selv deklarationen - brug IMS' liste over problematiske stoffer i personlig pleje
Se også
-
Råd om solcreme
-
TÆNK's funktionstest af solcremer fra 2010 (TÆNK kommer med en ny test 10. juni 2011)
-
skrunedforsolen.dk (Kræftens Bekæmpelse)

