Øko- og natur bodylotion (deklarationstest)
DE GODE VALG
Decubal Ecological, Body Lotion: Købt på Gl. Kongevej Apotek, Gl. Kongevej 76, 1850 Frederiksberg C, kr. 69,95
DE GODE VALG
Derma Eco, Bodylotion: Købt i Føtex, Frederiksberg Centeret - Falkoner Alle 21, 2000 Frederiksberg, kr. 99,-
DE GODE VALG
Organic Circle, Bodylotion: Købt i Rema 1000, Rosenørns Allé 31, 1970 Frederiksberg, kr. 29,95
DE GODE VALG
Urtekram, Body Lotion Uden Parfume: Købt i Helsemin, Vesterbrogade 6 D, 1620 København V, kr. 59,-
Når hudplejen skal i indkøbskurven, overvejer du måske produkter, som signalerer at de er økologiske eller naturlige - med den tanke at passe på miljøet og din egen sundhed. Men det er ingen garanti for, at produktet er fri for problematiske kemikalier.
Det viser en test af 36 forskellige økologiske eller naturlige bodylotions. Informationscenter for Miljø & Sundhed har tjekket de næsten fyrre cremers indholdsdeklaration, for indhold af problematiske stoffer.
Vil du have et hurtigt overblik over vores test og hvad vi har fundet, så læs vores nyhed om testen.
Syv gode valg
Vi indkøbte 36 bodylotions, og syv af dem var uden miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. Øverst på siden, kan du klikke dig ind på hvert enkelt af de gode valg og se nærmere detaljer. Du kan også se en liste over de gode valg her.
Vi har kigget på produkter med en række forskellige øko/natur-mærker. Produkter med Soil Association eller Den blå krans, var alle gode valg. Det skal dog nævnes, at der kun er testet ét produkt mærket med Soil Association og tre med Den blå krans. Fire ud af de syv gode valg, havde flere forskellige mærker, som dækker forskellige fokusområder.
Fire af de syv gode valg var blandt den billigste fjerdedel af produkterne. Prisen blandt alle de testede produkter varierede fra 110 kr pr. liter til 2950 kr pr. liter.
Mange knap så gode valg
I 29 af 36 cremer fandt vi kemiske stoffer, som kan belaste vandmiljøet eller påvirke din sundhed.
Er du mest interesseret i at undgå produkter med visse stoffer, har vi lavet fire lister med bodylotions
- Bodylotions uden allergifremkaldende stoffer
Se en oversigt over alle testede cremer uden stoffer, der er allergifremkaldende.
- Bodylotions uden stoffer der mistænkt for at være hormonforstyrrende
Se en oversigt over alle testede cremer uden stoffer, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
- Bodylotions uden miljøbelastende stoffer
Se en oversigt over alle testede cremer uden stoffer, der belaster miljøet.
- Bodylotions uden stoffer der er mistænkt for at have CMR-effekt
Se en oversigt over alle testede cremer uden stoffer, der er mistænkt for at kunne give kræft, være mutagene eller skade forplantningsevnen.
- Liste over alle produkter i testen
Her kan du se en samlet liste over alle cremer og deres testresultat.
Vær opmærksom på parfume
I denne test stødte vi på forskellige problematiske stoffer i de knap så gode valg. Hovedparten af de stoffer vi fandt, var parfumestoffer, både syntetiske og naturlige (19 ud af de 31 problematiske stoffer).
Dette kunne tyde på, at chancen er stor for at vælge et uproblematisk produkt ved at vælge naturlige og økologiske kropscremer uden parfume.
- Problematiske stoffer i øko- og naturbodylotions
Læs mere om de stoffer vi fandt i de testede cremer og deres effekter på miljøet og vores sundhed.
Sådan har vi gjort
Cremer til kroppen findes i mange varianter. I testen har vi fokuseret på bodylotion, bodymilk og bodybutter, som giver udtryk for at være økologiske og/eller naturlige. F.eks. har vi udvalgt produkter, der direkte på emballagen nævner at de er grønne, sunde, naturlige eller økologiske. Men vi har også købt cremer, som indirekte gennem design, gør at man opfatter dem sådan.
- Testcremerne udvælges
Læs mere om hvordan vi har udvalgt cremer til testen.
Testen er en såkaldt deklarationstest, hvor vi har gennemgået samtlige indholdsstoffer, der er angivet i deklarationerne. Vi har derefter vurderet, om produkterne indeholder stoffer, der kan være problematiske for miljø eller sundhed. Der er ikke foretaget en risikovurdering af hele produktet, men alene set på, hvilke effekter enkeltstofferne kan have.
- Deklarationstest
Her kan du læse mere om hvordan vi gennemfører en deklarationstest. Du kan også læse om begrænsningerne ved denne type test.
Når vi tester går vi udfra at produkterne, vi finder i butikkerne er lovlige. I denne test har vi også gennemgået om produkternes indholdsstoffer er angivet efter gældende lovgivning.
- Lovgivningen på kosmetikområdet
Her kan du læse om de krav kosmetiklovgivningen bl.a. stiller til prodcenterne.
- Produkter vi har sendt til vurdering
Læs mere om de produkter, vi har vurderet overtræder loven og som vi derfor har sendt til vurdering hos Miljøstyrelsen.
I løbet af en test informerer vi altid producenterne og importørerne om vores testresultater. Producenter og importører har dermed mulighed for at kommentere på vores test eller indsende data, hvis de ligger inde med fortrolige oplysninger, om et stofs effekt.
- I dialog med producenter og importører
Du læse mere om vores kommunikation med producenter og importører ifm. testen. Her kan du også læse, hvordan vi skaffer mere viden om stoffernes effekter, gennem dialogen med producenterne.
-
Kommentarer fra producenter og importører
Det er ikke altid, at producenterne og importørerne er enige i vores vurderinger af stofferne eller den måde vi gennemfører test. Her kan du læse de kommentarer som er indsendt, samt vores svar til disse.
Oversigt over de knap så gode valg
Nedenfor kan du se de 29 cremer, som indeholdt et eller flere stoffer, der kan være problematiske for miljø og sundhed. Klik på billederne i oversigten, for at få flere detaljer om de enkelte produkter. Du kan se hvilke effekter stofferne i produkterne har, ved at holde musen hen over de farvede prikker.
Under oversigten kan du finde gode råd og links til andre relevante sider om produkter til personlig pleje.
Testen fokuserer på følgende elementer:
Det kan du gøre
-
vælge økologiske og naturlige produkter med omtanke. Vores test viser, at man ikke er garanteret at produktet er uden problematiske stoffer.
-
vælge svanemærkede produkter uden parfume. Produkter mærket med Svanen indeholder ikke stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og der er også forbud mod flere af de allergifremkaldende stoffer. Til gengæld stilles der ikke krav til at indholdsstofferne skal være økologiske.
-
købe produkter med Den blå krans. Mærket sikrer at produktet er uden allergifremkaldende stoffer.
-
vælge produkter der både er mærket med Svanen og Den blå krans. Så kan du både undgå muligt hormonforstyrrende, miljøbelastende stoffer, samt de stoffer, der kan give allergi.
-
kigge efter produkter, der kombinerer Svanen og/eller Den blå krans med et mærke, der stiller krav til at en del af ingredienserne skal komme fra økologisk dyrkning.
-
se på hele indholdsdeklarationen, og ikke kun hvad producenten fremhæver på forsiden. I Kemiinfo kan du se en liste med de stoffer, som vi har vurderet. Møder du et stof, som ikke er på listen, kan du sende os en mail.
Du kan få mere viden
- Tema om personlig pleje
Vi havde i 2011 særligt fokus på problematiske kemikalier i produkter til personlig pleje. Temaet tilbyder dig råd og viden om, hvordan du begrænser mødet med problematisk kemi, når du vil pleje din krop og se godt ud.
- Personlig pleje med mærker
Her kan du slå op, hvad de mange forskellige mærker på personligpleje betyder.
- Allergifremkaldende stoffer
På kemiinfo.dk kan du læse, om hvad allergi er.
-
Hormonforstyrrende stoffer
Her kan du få en beskrivelse af, hvad problemet med hormonforstyrrende stoffer er. -
Miljøbelastende stoffer
Læs mere om hvordan nogle stoffer belaster miljøet.
-
CMR-stoffer
Visse stoffer kan påvirke kroppen på langt sigt. Du kan læse mere om, hvordan de gør det på Keminfo. -
Parfume
Læs vores side om parfumestoffer og få bl.a. mere viden om effekter af disse stoffer og lovgivningen. -
Æteriske olier
Æteriske olier er olier udvundet fra naturen. Disse olier indeholder ofte parfumestoffer.



