Råd om sminke til børn
Er emballagen for lille til en indholdsdeklaration, skal den være vedlagt eller kunne fås i butikken
Her er nogle gode råd, du kan følge, hvis du gerne vil reducere børnenes kontakt med problematiske stoffer fra sminke til børn.
Når du køber sminke, kan du
-
købe produkter med indholdsdeklaration. Hvis emballagen er for lille til at have en indholdsdeklaration, skal den enten være vedlagt eller kunne fås i butikken.
-
tjekke deklarationen og sammenligne med listen over stoffer i kosmetik, som vi vurderer som værende problematiske.
-
købe sminke uden stoffer, der kan give allergi, bl.a. parfume. Ordet "parfume", "parfum" eller "aroma" skal stå i indholdsdeklarationen, hvis derer parfume i produktet. Se listen over stoffer, som kan give allergi på Kemiinfo.
-
undgå stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Se en liste her.
-
købe sminke, der er CE-mærket. Mærket er producentens garanti for, at produktet lever op til sikkerheds- og sundhedskravene for legetøj.
Når børnene bruger sminke, kan du
-
bruge sminke med omtanke. Lad det ikke blive en hverdagsfornøjelse. Ifølge Astma-Allergi Danmark er en gang om året sjældent et problem med hensyn til allergi.
-
være opmærksom på allergi eller irritation.
-
bruge en uparfumeret, svanemærket creme på huden, inden du anvender sminken.
-
undgå at anvende produkterne på hud med eksem eller udslet, eller hvis huden er tør og sprukken.
-
være omhyggelig med at fjerne sminken, når festen er ovre.
-
fjerne sminken med vat og svanemærket renselotion. Så ender meget af sminken i skraldespanden, ikke i vandmiljøet.

