Råd om plastlegetøj
Du kan tage hensyn til miljø og sundhed ved at:
-
fravælge legetøj der lugter kraftigt af kemikalier eller parfume.
-
vælge hård frem for blød plast. Blød plast afgiver flere stoffer.
-
efterspørge legetøj uden PVC-plast. PVC-plast kan være et miljøproblem, når det smides ud. Derudover kan legetøj af blød PVC til børn over tre år, indeholde ftalater. EVA-plast, polyethylen (PE) og polypropylen (PP) er gode alternativer til PVC.
-
købe legetøj af træ, stof og garn i stedet for plast.
-
lufte og vaske legetøjet inden brug.
-
tage imod brugt legetøj. Efter nogen tid er mange af stofferne dampet af produktet. Vær dog opmærksom på, at gammelt legetøj af PVC sandsynligvis indeholder ftalater, som stadig kan afdampe.
-
altid at aflevere kasseret legetøj af PVC på genbrugsstationen.




