Fakta om legetøj

Glæden over et nyt stykke legetøj er ikke til at stå for. Men det er ikke altid lige nemt, at finde ud af om det er bedst at vælge det ene eller det andet stykke legetøj. Slet ikke, hvis du samtidig gerne vil beskytte den lille mod problematiske stoffer.

Børn kan lege med et stykke legetøj i timevis. De putter det i munden, rører ved det og lugter til det. Desuden vokser deres organer hurtigt, og deres kropsvægt er lille i forhold til voksnes. Så børn er i mange tilfælde mere følsomme overfor kemiske stoffer end voksne. Derfor kan der være grund til at være ekstra forsigtig, med hvilke stoffer netop de små er i nærkontakt med – også når det gælder deres legetøj.

Træ, tekstil, metal og plast er typiske bestanddele i legetøj, men det kan også bestå af andre materialer.

Luft og vask legetøjet

Man kan ikke undgå kemiske stoffer i legetøj. Nogle af dem er nødvendige for at gøre legetøjet til det, det er. Men desværre har test og undersøgelser vist, at noget legetøj indeholder stoffer, som kan være problematiske. Legesagerne kan f.eks. indeholde flammehæmmere, PAH’er, dibutyltin, nikkel, nonylphenol, nonylphenolethoxylat og duftstoffer. Og nogle af kemikalierne kan afgives fra legetøjet under brug.

Hvis du vasker eller rengør legetøj, før det bruges første gang, er det sandsynligt, at mængden af problematiske stoffer begrænses - hvis der altså er sådan nogle i legetøjet. Kemiske forbindelser fra produktionen kan f.eks. utilsigtet ”hænge” i legetøjet, når det bliver pakket ud.

Legetøj skal kunne tåle rengøring og/eller vask, men husk at læse brugsanvisningen, da bamsen måske ikke kan holde til alle former for maskinvask. Alternativt kan du lade legetøjet dampe af et stykke tid, før barnet leger med det første gang.

Man kender ikke indholdet

Ofte er det ikke muligt at se på legetøjet, hvad det indeholder. Loven stiller nemlig ikke krav om, at legetøj skal deklareres. Men en dansk tekst skal fortælle, hvis man skal tage særlige sikkerhedshensyn, f.eks. skal det være tydeligt, hvis legetøjet ikke må bruges af børn under tre år.

Legetøj skal være forsynet med et CE-mærke. Mærket signalerer blot, at producenten lever op til EU's lovgivning. Myndighederne kontrollerer dog kun sjældent, om kravene til mærket bliver overholdt.

Stof findes i meget legetøj

Der bruges forskellige slags tekstiler i bamser, bolde, dukker og meget andet legetøj. Under produktionen af disse tekstiler kan der være brugt flere problematiske kemikalier, som kan sidde tilbage i tekstilerne, når du og dit barn får det i hænderne. Der er lovgivet omkring nogle af de problematiske stoffer, som kan findes i tekstiler, bl.a. er 22 azofarvestoffer forbudte, fordi de kan give kræft og skade miljøet. Læs mere under Test og råd om tøj.

Bamsen er fyldt op

Blødt legetøj kan være stoppet med fyldstoffer. Børnene kommer ikke i direkte kontakt med fyldet, men problematiske stoffer kan alligevel trænge ud. Polyester er et eksempel på et populært fyldstof, og det kan - i nogle tilfælde - indeholde tungmetallet antimon eller frigive formaldehyd.

Når legetøjet er af plast

Plast kan indeholde forskellige tilsætningsstoffer. Der har især været fokus på ftalater, som bruges til at gøre visse plasttyper bløde. Flere af medlemmerne af denne stofgruppe er enten bevist hormonforstyrrende eller mistænkt for at være det. Ftalater bliver især brugt til at blødgøre plast af typen PVC, men det kan også findes i andet plast, f.eks. skumplast af typen PUR og EVA. Blød plast kan dog også være blødgjort med andre stoffer end ftalater.

Seks af ftalaterne er forbudte i legetøj til børn mellem tre og fjorten år, hvis det vurderes, at legetøjet kan kommes i munden. Kan legetøjet derimod ikke kommes i munden, er der kun forbud mod tre af ftalaterne. Som tommelfingerregel er definitionen på legetøj, som ikke kan komme i munden, at det er over fem centimeter på alle led.

Legetøj til børn under tre år, som kan kommes i munden, må ikke indeholde ftalater overhovedet. Dog gælder totalforbudet kun i Danmark. Så hvis du køber legetøj til et lille barn i udlandet, er der risiko for, at varen indeholder ftalater. EU har nemlig de samme ftalat-regler for produkter til alle børn under 14 år.

Dele af legetøj til børn under tre år, som ikke kan kommes i munden, må i princippet godt indeholde visse ftalater. Kroppen og hovedet på en middelstor dukke må indeholde ftalater, hvis delene er over fem centimeter på alle leder og kanter. Men arme og ben må ikke, da de kan kommes i munden.

Plastlegetøj af PVC belaster miljøet, når det er udtjent og smides ud. Derfor skal det afleveres på genbrugsstationen. Men man kan sjældent se, om legetøjet er lavet af PVC, og en lille tekst med "PVC-free" henviser måske kun til, at emballagen er uden PVC. Jo mere PVC, der brændes i et affaldsforbrændingsanlæg, jo flere ressourcer skal der bruges til at rense røgen effektivt.

Legetøj har mange farver

Træ og metal kan være overfladebehandlet med maling eller lak. Når et barn sutter på legetøjet, er der risiko for, at nogle af stofferne fra malingen eller lakken indtages af barnet. Er der tale om problematiske stoffer, kan det muligvis påvirke barnets sundhed.

TÆNK viste i 2011, at kunstig sved kan opløse overfladen på et af fem testede stykker legetøj af træ til børn over tre år. Når overfladen bliver opløst, er der øget risiko for, at kemikalier, maling eller lak afgives fra legetøjet, når børnene leger med det. Samme test viste, at lakken på et af træ-produkterne indeholdt organiske tinforbindelser, blandt andet dibutyltin.

I 2005 undersøgte Miljøstyrelsen 15 stykker trælegetøj, som børn kan komme i munden. Man undersøgte de stoffer, som kan frigives fra overfalden på legetøjet, når børn f.eks. sutter på det. I alt fandt man 125 forskellige stoffer. Af dem var 43 på Listen over farlige stoffer (nu erstattet med EU's liste over harmoniseret klassificering) og 16 var på selvklassificeringslisten. Bemærk, at listerne kan være blevet opdateret siden 2005.

Miljøstyrelsen vurderede, at ingen af de undersøgte stykker legetøj udgjorde en direkte sundhedsmæssig risiko for børn. Men også, at sådanne produkter bidrager til den samlede belastning af farlige stoffer, som børn udsættes for.

Nogle legesager blinker og laver lyde

Elektrisk og elektronisk legetøj, som racerbaner og børnecomputere, kan indeholde problematiske stoffer som f.eks. flammehæmmere og tungmetaller. Der er også fundet bly i noget elektronisk legetøj, selvom det er forbudt. Desuden bruger det ofte batterier, som kan belaste miljøet både under produktionen og bortskaffelsen. Man må ikke smide elektronisk legetøj, som er mærket med elektronik-mærket i den almindelige skraldespand. I stedet skal du aflevere det på genbrugsstationen. Du kan få gode råd om legetøj med batterier her.

I råd om elektronik får du inspiration til, hvordan du beskytter dine børn, når de bruger elektronik.

Legetøj kan dufte

Duftstoffer vækker barnets opmærksomhed og kan gøre barnet ekstra nysgerrig. Parfume kan også være tilsat for at skjule dårlig lugt fra materialerne. I sagens natur bliver parfumestoffer hele tiden frigivet fra legetøjet i små mængder. Ellers ville det jo ikke dufte. Alle former for parfume kan fremkalde allergi. Hvis du vil undgå, at dit barn udvikler allergi, er det derfor en god idé at vælge legetøj uden parfume til dit barn. Spørg producenten eller lugt dig frem.

Varme bamser kan afgive duftstoffer. I hvert fald undersøgte Miljøstyrelsen i 2009 forskellige bamser, som er beregnet til at blive varmet op. Både som varme og kolde afgav de duftstoffer, som sandsynligvis stammer fra lavendelolie, der kan fremkalde allergi. Undersøgelsen fandt ikke duftstoffer i de bamser (tre), som ikke er beregnet til at blive varmet op. Se undersøgelsen her.

Slimet legetøj

Grønne, blå og røde slimede masser kan være sjove at lege med. Desværre kan de også indeholde problematiske kemikalier. I 2006 analyserede Miljøstyrelsen flere af de slimede legetøjsprodukter og fandt, at de kunne indeholde stoffer, som kan være problematiske for miljø og sundhed, f.eks. parabener og ftalater.

Nogle af de slimede klatter dufter kraftigt. Det vil naturligvis sige, at de frigiver stoffer til luften. I disse tilfælde kan man ikke udelukke, at nogle børn kan få akut irritation i øjne, næse og hals, hvis de leger med slimen, skrev Miljøstyrelsen i rapporten fra 2006. Og hvis man har slimet i kontakt med huden i længere tid,  er der risiko for kontaktallergi. I Miljøstyrelsens undersøgelse, blev der f.eks. fundet limonene og hexyl cinnamal. Men det er ikke kun duftstoffer, der kan give en risiko for allergi. Undersøgelsen fandt også flere andre allergene stoffer i de slimede produkter.

Balloner er ikke den rene luft

De fleste børn synes, at balloner er sjove at lege med, og der findes mange forskellige balloner i butikkerne. De fleste balloner er fremstillet af naturlatex. Når man ser på problematiske kemikalier i balloner, er der særlig fokus på afgivelse af nitrosaminer. De bruges til at gøre gummien blød – og er kræftfremkaldende. Undersøgelser viser, at nitrosaminer kan frigives fra f.eks. balloner via kunstigt spyt. Der kan også være andre problematiske kemikalier i balloner, f.eks. farvestoffer - og så kan naturlatex give kraftige allergiske reaktioner hos en lille del af befolkningen. Nogle af de billigste balloner kan være lavet af PVC, og blødgjort med en eller flere ftalater der kan være hormonforstyrrende.

Balloner betegnes da også som farligt legetøj til børn under otte år. Balloner skal mærkes med CE-mærket og være forsynet med advarsler om, at børn under otte år skal være under opsyn, når de leger med balloner. Der er også krav om, at balloner fremstillet af naturlatex skal være mærket ”fremstillet af naturlatex”.

Tryg leg med Svanen

Legetøjsproducenterne Dantoy og Brio har sat Svanen på en række af deres produkter. Mærket garanterer, at legetøjet er blandt de mest miljøvenlige på markedet, og at der bliver stillet krav til de kemikalier, som kan være problematiske for børnenes sundhed.

Varefakta stiller også krav

Svanemærket er ikke det eneste mærke, som stiller miljø- og sundhedskrav til legetøj. Det gør Varefakta også, selvom mærket langt fra stiller lige så skrappe krav som Svanen. Finder du et stykke legetøj med det velkendte trekantet varefakta-logo, kan du være sikker på, at det ikke indeholder PVC eller azofarvestoffer. Kravene til afgivelse af nikkel er skærpede, i forhold til de krav myndighederne stiller. Desuden er der fastsat en grænse for indholdet af dioctyltinforbindelser.

Du kan få mere viden

• Råd om legetøj
  

  Her får du råd om hvordan du kan tage hensyn til miljø og sundhed i forbindelse med legetøj.

• Råd om legetøj der bruger batterier
  

  Du kan tage hensyn til miljø og sundhed, når du køber plastlegetøj.

• Test af legetøj til børn over tre år (Tænk)
  

  Tænk testede 15 stykker legetøj i 2011 og fandt problematiske stoffer i seks af dem. Login er nødvendig.

• Tips om legetøj (Miljøstyrelsen)
  

  Her giver Miljøstyrelsen gode råd om legetøj til forbrugerne.

• 2-åriges udsættelse for kemiske stoffer (Miljøstyrelsen)
  

  I denne kortlægning fra Miljøstyrelsen fra 2009 har man, blandt flere andre produkter, undersøgt bamser. I fire ud af fem testede bamser fandt man problematiske stoffer.

• Kortlægning af parfumestoffer i legetøj og småbørnsartikler (Miljøstyrelsen)
  

  I denne rapport viser Miljøstyrelsen, at mange legetøjsprodukter indeholder duftstoffer. En bred vifte af forskellige legeaktiviteter er repræsenteret, og både små børn under tre år og ældre børn bliver udsat for duftstoffer gennem legetøj.

• Faktaark: Ftalater i legetøj og småbørnsartikler (Miljøstyrelsen)
  

  Her kan du se Miljøstyrelsens fakta om legetøj til virksomheder og andre myndigheder.

• Kortlægning og afgivelse samt sundhedsmæssig vurdering af kemiske stoffer
  i legetøj og børneartikler af skumplast (Miljøstyrelsen)
  

  I denne analyse blev der fundet ftalater i skumplast af typen PUR og EVA.

• Kortlægning af kemiske stoffer i balloner (Miljøstyrelsen)
  

  Viser bl.a. at der blev fundet nitrosaminer og nitroserbare stoffer i nogle balloner.