Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Krads kemi i tekstilproduktionen

01. juni 2009
Her kan du se en liste over de mest problematiske kemikalier, der indgår i tøjets rejse fra mark og fabrik til butikken.
Krads kemi i tekstilproduktionen

Der indgår mange kemikalier i tekstilindustrien.

(Se opdateringer i Fakta om tøj og tekstiler)

Antibakterielle stoffer

Cykelshorts, fodboldtrøjen, skiundertøj, vandretøj og strømper kan hurtigt komme til at lugte af sved. Ved at tilsætte antibakterielle midler til fx sportstøj er det hensigten at fjerne meget af lugten. Triclosan er et af stofferne, der bruges. Stoffet skader miljøet og er mistænkt for at fremme resistente bakterier. Et andet bakteriedræbende kemikalie, der er i fremmarch, er nanosølv.

Et forbrugerprodukt som tekstiler skal ikke have fuld indholdsdeklaration. Men man kan typisk undersøge om tøj indeholder antibakterielle midler, ved at se efter, om tøjet sælges som "antibakterielt", "meldug resistent", "bakteriehæmmende" eller lignende. Miljøstyrelsen anbefaler, at man vælger produkter uden bakteriedræbende stoffer.

Azofarvestoffer

Hylderne i tøjbutikkerne er et farvestrålende skue. Desværre kan der være problemer med kulørerne. Markedet har omkring 2000 azofarvestoffer og flere af dem anses for at have sundheds- og miljøskadelige egenskaber. Visse azofarvestoffer kan nemlig danne kræftfremkaldende stoffer (arylaminer), fremkalde allergi eller være meget giftige for vandmiljøet. I EU er det forbudt at importere, sælge og anvende en række azofarvestoffer, der kan frigive kræftfremkaldende stoffer, samt visse varer, der indeholder azofarvestoffer. Azofarvestoffer bliver især brugt til at farve bomuld.

Flammehæmmere

Tøj kan brande. I nogle tilfælde kan det derfor være praktisk at tilsætte et middel til tøjet, der bevirker, at det bliver svært at antænde. Det er dog ikke nødvendigt for den "almindelige" forbruger. De bromerede flammehæmmere har længe været i fokus, fordi de kan være problematiske i forhold til miljø og sundhed. Visse af stofferne kan ophobes i miljøet, og de er mistænkt for at kunne nedsætte fertiliteten og være årsag til fosterskader og kræft. Miljøstyrelsen ser da også gerne brugen af bromerede flammehæmmere begrænset. De bromerede flammehæmmere penta- og octabromodiphenylethere (penta- og octa-BDE) har begge været forbudt siden 2004 til alle anvendelser, herunder tekstiler. Forbudet gælder både anvendelse, import og salg.

I visse lande fx i England og USA kræver lovgivningen at visse typer af tekstiler er flammehæmmet. Det er derfor muligt at produkter, som er flammehæmmede, når frem til de danske forbrugere.

Formaldehyd

De fleste tekstiler består af organisk materiale, der kan gå i forrådnelse ligesom madvarer. Konserveringsmidler er derfor ikke ualmindelige i tøj. Desværre kan nogle konserveringsmidler fraspalte formaldehyd.

Formaldehyd kan også blive fraspaltet fra tekstil, som er blevet gjort "krympe- strygefrit" ved hjælp af kemikalier.

Ifølge Miljøstyrelsen bør vi generelt undgå at udsætte os for formaldehyd. Kemikaliet kan nemlig give allergiske reaktioner og åndedrætsproblemer.  Det er desuden mistænkt for at kunne give kræft, hvis det indåndes i meget høje koncentrationer.

Ftalater

Der findes forskellige måder at trykke mønstre eller tekst på tekstiler. En af dem er, at påføre et tyndt lag PVC-plast på t-shirten eller trøjen. Men trykket vil blive stift og upraktisk, hvis PVC'en ikke er blødgjort med ftalater. Ftalaterne er enten hormonforstyrrende eller er mistænkt for at være det. De mest problematiske ftalater er derfor forbudt i legetøj og småbørnsartikler som fx puslepuder og bæreseler. Men ftalaterne er stadig tilladt i almindeligt tøj og tekstiler - også til børn. Nogle gummistøvler er også lavet af PVC, der er blødgjort.

Kloreret blegemiddel

Hvide lagner kan være problematiske, hvis de er bleget med klorerede forbindelser. De klorerede stoffer kan nemlig danne giftige stoffer, som er svære at nedbryde og som kan ophobes i naturen. Man bleger tekstiler for at gøre dem hvide, eller for at lette en eventuel efterfølgende farvning.

Mineralolier

Ofte tilsætter man tensider til mineralolie. Begge produkter kan være svært nedbrydelige. Nogle mineralolier indeholder desuden PAH'er, som kan være kræftfremkaldende, giftige for vandlevende organismer og problematiske i forbindelse med drikkevandet.

Nonylphenolethoxylat

NPE er et tensid, som kan indgå i vaskemidler. Stoffet kan udvaskes til vandmiljøet under produktionen af tekstiler. Det kan blive nedbrudt til nonylphenol, som er meget farligt for miljøet og har hormonforstyrrende virkning. NPE må ikke bruges i tekstilproduktionen i EU, med mindre tekstilfabrikken har et lukket spildevandssystem, således at NPE ikke at kan slippe ud i miljøet. Stoffet bruges fortsat i tekstilproduktionen i lande udenfor EU og der kan derfor godt forekomme rester af det i tekstiler på det europæiske marked.

Natronlud

Bomuld tager bedre imod farve, hvis det bliver behandlet med natronlud (natriumhydroxid). Stoffet er ætsende og kan udgøre et problem for arbejderne på fabrikken og miljøet, hvis det ledes urenset ud i vandløbet.

Optisk hvidt

Pigmentet sætter sig på tekstiloverfladen, og gør den ekstra hvid. Det er svært nedbrydeligt og meget giftigt for vandlevende organismer.

Perfluorerede stoffer

Meget udendørs tøj, fx sports- og fritidstøj, bliver imprægneret, så det bliver bedre til at holde regnen ude. Imprægneringen er også støvafvisende, og giver tøjet en nydelig overflade. Perfluorede forbindelser er de mest brugte midler til at beskytte tøjet mod vand og støv. Fluorstofferne bliver nærmest ikke nedbrudt i naturen, og bliver derfor ophobet forskellige steder i miljøet. Der er fx fundet høje koncentrationer i sæler og isbjørne. Stofferne mistænkes for at være sundhedsskadelige for mennesker, blandt andet ved at virke hormonforstyrrende. Forskningen på området er dog begrænset. Et af fluorstofferne, PFOS, er forbudt at benytte i EU, men der er ikke indført begrænsninger på de mange hundrede andre fluorforbindelser. Brugen af de perfluorede stoffer er stigende.

Pesticider

Under dyrkningen af plantefibre, fx bomuld, bruger man ofte pesticider. Pesticider er i sagens natur giftige, da de er designet til at slå ihjel - om det så er skadedyr, ukrudt eller svampe. Nogle pesticider er sundhedsskadelige for mennesker, og de er mistænkt for at være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller for at kunne nedsætte evnen til at få børn. I naturen kan pesticider give negativ effekt og ødelægge naturlige økosystemer, forstyrre dyrelivet og forurene overflade- og grundvand.

Slettemidler

For at gøre tekstilfibrene stærkere tilsætter man slettemidler under produktionen af stof. Midlerne er ofte let nedbrydelige og sjældent giftige for vandlevende organismer. Men de kan bidrage til, at spildevandet får en høj koncentration af iltforbrugende stoffer, som nedsætter vandkvaliteten.

Syrer/baser

pH-værdien skal af og til ændres, når man bleger eller farver tekstiler. For høje eller lave pH-værdier i afløbsvandet kan påvirke vandlevende dyr og planter.

Tensider

Især de svært nedbrydelige tensider som fx nonylphenolethoxylat kan skade vandmiljøet. Tensider er stoffer, der får fedt til at blande sig med vand.

Tributyltin

TBT bliver i visse tilfælde brugt som konserveringsmiddel i tekstilindustrien, da det har antibakteriel og dermed lugthæmmende virkning. TBT er meget skadeligt for miljø og sundhed. Det er giftigt for mennesker og kan optages vi maden eller gennem huden. Herudover er TBT giftigt i vandmiljøet.

Tungmetaller

I farvepigmenter kan der være små mængder af tungmetaller, specielt i blå og grønne nuancer. Krom, kobber, nikkel, zink, kadmium og bly er nogle af de tungmetaller, man finder i det kulørte tøj. Tungmetaller er ofte giftige og ophobes i naturen. Derfor er der regler for, hvor stor koncentrationen af visse af metallerne, der må være i forbrugerprodukter. Nikkel må fx ikke indgå i produkter, der er beregnet til at komme i direkte og langvarig berøring med huden, hvis afgivelsen af stoffet overstiger en vis mængde. Arsen- og kviksølvforbindelser til desinfektion og konservering af tekstiler må kun anvendes til sejldug, presenninger, markiser og lignende genstande der bruges i det fri.

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under ,
Ren information om tøj og kemi - fra top til tå

toejogkemi_bestil.jpg

Pjecen giver dig idéer til mere miljørigtige tøjvaner.