Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Tørt tøj uden fluor, silikone eller nano

27. november 2010
Nu går vi sjap og slud i møde, og det er tid til at imprægnere sko og jakker. IMS viser de gode valg.
Tørt tøj uden fluor, silikone eller nano

IMS har udgivet en liste over gode valg af imprægneringsmidler

Vandafvisende midler kan påvirke miljøet og din sundhed. Overvej i første omgang, om det er nødvendigt at imprægnere. Hvis ja, har IMS lavet en liste over produkter til at imprægnere med, som er uden fluor, silikonestoffer og nanopartikler.

Se listen over gode imprægneringsmidler her

Effekten varer ikke evig

Ofte bliver sko og udendørs tøj imprægneret af producenten. Det giver tøjet en vand- og smudsafvisende effekt, men efter noget tid skylles eller vaskes imprægneringen væk. For at bevare effekten er det derfor nødvendigt ind imellem at imprægnere. Desværre kan imprægneringsmidler indeholde stoffer, der kan være problematiske for både miljø og sundhed.

Undgå fluor, silikone og nano

Flere vandafvisende midler indeholder polyfluorforbindelser (PFC’er), som er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende samt at påvirke stofskiftet og børns adfærd. Desuden vil de kunne findes i naturen i meget lang tid, når først de er sluppet løs. Silikonestoffer (polysiloxaner) findes også i mange imprægneringsmidler. Siloxanerne er problematiske for vandmiljøet og kan opkoncentreres i fisk. Endnu er det ikke undersøgt i dybden, om stofferne kan være problematiske for din sundhed. For de produkter, der virker ved brug af nanoteknologi, ved man ikke meget om effekter på miljø og sundhed.

Forbrugeren kan sjældent se på produkterne, om de indeholder fluor, silikone eller nano. Derfor har IMS lavet en liste med de gode valg af midler til imprægnering.

Listen indeholder seks produkter fra to forskellige producenter. To af de gode valg kan anvendes til forskellige former for tekstiler. To produkter er beregnet til fodtøj og to til tøj.

Åben liste

Listen er udført ved, at IMS har kontaktet forhandlere og importører af imprægneringsmidler, som har skrevet under på, at deres produkter ikke indeholder ovennævnte stoffer. Yderligere forhandlere kan komme på listen ved at kontakte IMS på info@forbrugerkemi.dk.

Det kan du selv gøre

Du kan overveje, om det er nødvendigt at imprægnere. I flere tilfælde kan du klare dig med tøj, sko og møbler, der ikke er imprægneret. Hvis du vil være ekstra forsigtig, når du imprægnerer, kan du

  • benytte produkterne på IMS’ liste over gode valg af imprægneringsmidler.

  • imprægnere udendørs. Undgå at stå i vindretningen, og lad det imprægnerede dampe af udendørs.

  • bruge svamp til at fordele imprægneringsmidlet med i stedet for spray. En spraydåse vil normalt være mere belastende for din sundhed end en fingerpumpe.

  • bruge læderfedt til læder med glat overflade.

  • købe imprægneringsmiddel der er baseret på en blanding af voks og paraffin.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Tøj og kemi

copy3_of_pjece.jpg

Pjecen giver dig idéer til mere miljørigtige tøjvaner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Afmeld nyhedsbrevet

Her kan du melde dig fra som abonnent

Råd til nye og kommende forældre

Pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Gratis pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Tema om personlig pleje

Tema20112x3.jpg

En guide til når du køber kosmetik og andre produkter til personlig pleje