Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Nye beviser mod imprægneringskemi

16. juli 2010
Fluorstoffer kan påvirke vigtige hormoner, viser ny norsk forskning.
Nye beviser mod imprægneringskemi

Fluorstoffer anvendes fx som imprægneringsmidler til tekstiler såsom sports- og fritidstøj, til slip-let-belægninger og fedtafvisende mad- og bagepapir.

Fluorerede imprægneringsstoffer kan påvirke kroppens hormonsystemer, på en mere kompliceret måde end tidligere antaget. Det konkluderer en ny Ph.D-afhandling fra den norske Veterinærhøjskole.

Hormonerne påvirkes

Den norske forskning viser, at fluorstoffer kan påvirke produktionen af steroidhormoner, som f.eks. østrogen, testosteron og kortisol. Hormonerne er nødvendige for at opretholde en lang række vigtige funktioner hos mennesker og dyr. F.eks. kan en ændring af steroidhormonerne påvirke vores evne til at få børn, vores udvikling, hvordan vi håndterer stress og mange af kroppens andre funktioner.

Bruges mange steder

Fluorstofferne bruges vidt og bredt pga. deres evne til at sky både vand, fedt og snavs. De anvendes fx som imprægneringsmidler til tekstiler såsom sports- og fritidstøj, til slip-let-belægninger og fedtafvisende mad- og bagepapir.

Stofferne er sat i forbindelse med en lang række effekter på sundheden. Desuden er de fluorerede stoffer svære at nedbryde i naturen, og ophobes derfor i miljøet. Der er f.eks. fundet høje koncentrationer i sæler og isbjørne, ligesom de fleste mennesker vil have målelige niveauer af stofferne i kroppen.

Det kan du selv gøre

Hvis du vil være forsigtig og undgå så mange som muligt af de problematiske fluorforbindelser, kan du:

  • vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.

  • undlade at imprægnere, medmindre det er strengt nødvendigt.

  • vælge et imprægneringsmiddel, som er baseret på en blanding af voks og paraffin.

  • bruge en svamp, når du imprægnerer i stedet for at spraye.

  • vælge miljømærket madpakke- og bagepapir.

Hvis du vil undgå, at fluorstofferne ender i miljøet, kan du yderligere vælge, ikke at købe produkter med slip-let-belægning med fluorstoffer, fx pander og gryder med teflon.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Tøj og kemi

copy3_of_pjece.jpg

Pjecen giver dig idéer til mere miljørigtige tøjvaner.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Afmeld nyhedsbrevet

Her kan du melde dig fra som abonnent

Råd til nye og kommende forældre

Pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Gratis pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Tema om personlig pleje

Tema20112x3.jpg

En guide til når du køber kosmetik og andre produkter til personlig pleje