Jeans uden problemstoffer

06. januar 2010
Vi fandt ingen kradse kemikalier i denne IMS-test af cowboybukser.
Jeans uden problemstoffer

IMS' tema i 2009/10 er tekstiler og kemi

Hvis du bekymrer dig om unødig kemi, så kan du roligt hive jeans ned fra hylderne under januarudsalget. IMS har nemlig testet ti par cowboybukser til herrer for en række problematiske kemikalier. Ingen af bukserne indeholdt krads kemi.

Læs hele testen her.

Overraskende resultat

Tidligere i år viste en svensk test af jeans, at man risikerede at støde på nogle kradse kemiske stoffer, når man hopper i cowboybukserne. Derfor er resultatet af denne test af jeans på det danske marked ekstra overraskende.

- Bukserne indeholder ikke målelige mængder af de 31 problematiske kemikalier, vi har testet for. Hvis det billede er dækkende for resten af markedet, tyder det på, at de danske forbrugere ikke behøver at bekymre sig i denne omgang, siger testkoordinator i IMS, cand. scient. Rikke Bille.

Cowboybukserne er analyseret for en lang række kemiske stoffer, som enten er hormonforstyrrende, allergifremkaldende eller problematiske for vandmiljøet. Det er bl.a. stoffer som tributyltin, dimethylfumerat og nonylphenol.

Husk at vaske bukserne

Trods testens positive budskab, er det stadig en god idé at vaske nyt tøj før, man tager det i brug. Derved vasker man nemlig eventuelle kemikalierester ud af tøjet.

- Netop cowboybukser kan indeholde en del overskudfarve og andre kemikalierester. Det er derfor et godt råd at vaske bukserne mindst én gang, før man begynder at spankulere rundt i sine nye jeans, siger Rikke Bille.

Hun understreger, at den aktuelle test ikke siger noget om et eventuelt indhold af andre kemikalier, end de undersøgte. Ligesom der kun er undersøgt et udpluk af cowboybukser på markedet.

Se også

For yderligere informationer kontakt Rikke Bille på tlf. nr. 77417774

IMS har lavet en pjece om tøj og kemi, som kan give dig gode ideer til mere miljø- og sundhedsvenlige tøjvaner. Pjecen er gratis og kan bestilles her eller på tlf. 33 13 66 88 - alle hverdage mellem kl. 9-12 og 13-15.

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under ,
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Test, råd og fakta om tøj og sko

Vask dit nye tøj, før du bruger det første gang, lyder et af mange råd

Forstå mærkerne til tekstiler

Se vores gennemgang af miljø- økologi- og sundhedsmærker på tekstiler

Tøj og kemi

Pjece om tekstiler

Pjecen giver dig idéer til mere miljørigtige tøjvaner.