Brystkræft kan stamme fra imprægnering

Slip let-pander og vandtætte støvler gør hverdagen nemmere. Fluorstoffer sørger nemlig for at vand, fedt og snavs kan prelle af pander, potter, møbler og tøj, og at pap og papir kan bruges til at pakke maden ind. Men de praktiske stoffer mistænkes for en række effekter på vores sundhed og miljøet. Som noget nyt viser danske forskere, at risikoen for brystkræft kan hænge sammen med mængden af fluorstoffer i blodet.

- Hvis du gerne vil undgå fluorstofferne, kan du f.eks. bruge svanemærket mad- og bagepapir eller undgå engangsemballage, der skal varmes op sammen med maden, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Mia Kjærstad fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Øger måske risikoen

De danske forskere har kigget nærmere på grønlandske kvinder med brystkræft. Det viser sig, at de brystkræftramte kvinder har cirka dobbelt så meget af visse fluorstoffer i blodet som de raske.

- Resultatet er helt nyt. Ingen andre har før vist, at de fluorerede stoffer er en risikofaktor for brystkræft i mennesker, siger professor Eva Cecilie Bonefeld- Jørgensen fra Aarhus Universitet.

Kvinder fra Nuuk og Danmark har omtrent de samme mængder af fluorstofferne i deres blod. Forskerne har kigget på en gruppe særligt problematiske fluorstoffer, de såkaldte perfluorerede stoffer.

- I Danmark vil man også undersøge om kvinder, som har udviklet brystkræft, har højere niveauer af perfluorerede stoffer i blodet, for risikoen kan også tænkes at være til stede hos danske kvinder, fortsætter Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Perfluorerede stoffer er en gruppe af fluorstoffer. Læs en beskrivelse på kemiinfo.dk.

Baggrund for undersøgelsen

Mens brystkræft længe har været et stigende problem i vestlige lande, er sygdommen først fornylig steget voldsomt hos Inuiterne i det Arktiske område ved Grønland og Canada. Forskerne lavede derfor en undersøgelse af, om de kemiske forureningsstoffer, som findes i deres fødevarer fra havet og i vestlige fødevarer fra supermarkedet, har en betydning. Man ved, at de velkendte fedtopløselige POP’er, som f.eks. PCB’er (polychlorerede biphenyler), findes i høje koncentrationer i den arktiske kost fra havet og kan medvirke til udvikling af brystkræft. Men om den pludselige stigning i brystkræft er forbundet med mængden af fedtopløseliger POP’er eller andre stoffer som f.eks. fluorstoffer i blodet, var ikke tidligere undersøgt.

Nogle perfluorerede stoffer anses også som POP’er, selvom de afviger fra de gammelkendte POP’er, som er fedtopløselige. Fluorstoffet PFOS er nu forbudt at bruge i Europa og er desuden på Stockholm konventionens liste over POP’er, som skal begrænses. Men stoffet findes mange steder. Dels fordi det nedbrydes meget langsomt, og dels fordi andre fluorerede stoffer nedbrydes til PFOS.

Da de fluorerede stoffer ikke opløses i fedt, troede man før i tiden ikke, at de ville ophobe sig i mennesker. Forskning tyder på, at stofferne binder sig til proteiner i blandt andet lever og nyrer og kan forhindre proteiner i at virke, som de skal.

Lidt om undersøgelsen

Studiet var et såkaldt case-kontrol studie. I dette tilfælde vil det sige, at 31 kvinder med brystkræft sammenlignedes med 115 kvinder uden sygdommen. I studiet fandt de som nævnt, at de perfluorerede stoffer var en markant risikofaktor for brystkræft. Ti forskellige perfluorerede stoffer blev analyseret, heriblandt PFOS og PFOA, som blev fundet i de højeste koncentrationer.

Men forskerne så også, at kvinderne med brystkræft, havde de højeste koncentrationer af PCB’er. Stofferne er unedbrydelige og er tidligere forbundet med blandt andet brystkræft. Blodprøvetagning - og besvarelse af spørgsmål som antal fødsler, amning, alder og fødeindtag - blev udført i perioden 2000-2003. Cirka 80 procent af alle de kvinder fra Grønland, som udviklede brystkræft i denne periode, var med i undersøgelsen. Målinger af de kemiske stoffer foregik fra 2008 til 2011. Du kan se en nærmere beskrivelse af projektet her: Sundhedsstyrelsens Rådgivende Videnskabelige Udvalg for Miljø og Sundhed.

Samlet udsættelse er hormonforstyrrende

Ved at udtrække de fedtopløselige forureningsstoffer (f.eks. PCB) fra kvindernes blod, kunne forskerne vise, at den samlede udsættelse for disse stoffer har potentialet til at virke som de mandlige og kvindelige kønshormoner. Forskerne antyder hermed, at hormonforstyrrende effekter af disse kemiske stoffer også kan spille en rolle i udviklingen af brystkræft. De har ikke testet den del af blodet som indeholdt de fluorerede stoffer, da det ikke var muligt at adskille det.

Praktiske stoffer har en pris

Imprægneringsstoffer med fluor er tidligere sat i forbindelse med hyperaktivitet hos børn, øget kolesterol og nedsat frugtbarhed. Desuden er de fluorerede stoffer svære at nedbryde i naturen, og ophobes f.eks. i vores fødevarer (kød) og i de arktiske sæler og isbjørne.

- At fluorforbindelserne kan være med til at give brystkræft er skræmmende. Stofferne findes i alt fra sko, regntøj og tekstiler til pizzabakker og bagepapir og teflon potter og pander. Vi elsker de her stoffer – men det har sin pris, siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen

Vi har tidligere skrevet om de fluorerede stoffers effekter på mennesker:

Hverdagskemikalier forringer sædkvalitet handler om nedsat sædkvalitet hos mænd, der har høje koncentrationer af PFOS og PFOA i blodet. I Kemikalier påvirker måske frugtbarhed kan du læse, at det tager længere tid for kvinder at blive gravide, jo højere koncentration af PFOS og PFOA de har i blodet. Ny mistanke til imprægneringskemi drejer sig om, at høje koncentrationer af fluorforbindelser hænger sammen med forøget kolesterol i blodet. Nye beviser mod imprægneringskemi fortæller om, at stofferne påvirker køns- og stresshormoner. Imprægnering påvirker måske adfærd berører, at stofferne måske kan være skyld i hyperaktivitet hos børn.

Du kan også læse vores omtale af polyfluorerede stoffer, som findes i emballage til mad. Stofferne  kan nedbrydes til de perfluorerede stoffer: Mad emballeres med fluor.

Svært at bevise

Som sædvanlig, når det drejer sig om kemikaliers effekter på mennesker, er det svært at bevise, at de fluorerede stoffer er direkte skyld i brystkræft. Vi mennesker lever så forskelligt, og mange andre forhold i vores liv kan have betydning.

- Brystkræft er en sygdom, hvor mange faktorer spiller ind samtidig, siger Eva Cecilie Bonefeld-Jørgensen.

Risikoen for brystkræft kan arves. Men også livslang udsættelse for de kvindelige kønshormoner, fedme efter overgangsalderen, alkohol, rygning og fedtindtag kan have en negativ betydning. Men udsættelse for kemiske stoffer kan altså også spille en rolle.

Det kan du gøre

Vil du gerne formindske din udsættelse for fluorstoffer, kan du:

• bruge svanemærket mad- og bagepapir, da det er uden fluorforbindelser.

• spise mindre fastfood, da det kan være pakket ind i papir og pap, som er behandlet med stofferne.

• undgå engangsemballage, som har lang kontakttid med fødevarer, eller som skal varmes op sammen med fødevaren. Ikke al engangsemballage er behandlet med fluorstoffer, men det er ikke til at se, hvad der er - og hvad der ikke er.

• undgå at spise popkorn, som poppes i mikrobølgeovn. En undersøgelse fra 2008 viste, at nogle mikroovns-popkorn indeholdt polyfluorerede stoffer. Du kan læse vores omtale af undersøgelsen her.

• vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.

• vælge et imprægneringsmiddel uden fluorstoffer, f.eks et som er baseret på en blanding af voks og paraffin. Se vores liste over gode valg af imprægnering.

Du kan få mere viden

• Råd om emballage til fødevarer
  Læs vores råd om emballage til fødevarer og klik videre til fakta.

• Råd om imprægnering af tekstiler
  

  Få gode råd når du vil imprægnere dit tøj.

• Polyfluorerede stoffer
  

  På kemiinfo.dk kan du læse mere om de per- og polyfluorerede stoffer, som nu forbindes med brystkræft.

• Hormonforstyrrende stoffer
  

  På kemiinfo.dk kan du læse om hormonforstyrrende stoffer, og om at de mistænkes for at kunne være med til at give kræft i bryster, prostata og testikler.

• Blad om hormonforstyrrende stoffer
  

  Bladet Global Økologi udkom i juni 2010 med et temanummer om hormonforstyrrende stoffer. På side 11-13 kan du læse, hvordan forsker Xenia Trier beskriver de polyfluorerede stoffer.

• Artikel fra Environmental Health
  

  De danske forskeres artikel om sammenhængen mellem brystkræft og høje koncentrationer af fluorerede stoffer i blodet. Du kan læse et sammendrag på engelsk på side 5.

• Pressemeddelelse fra Aarhus Universitet
  

  Forskerne bag undersøgelsen hører til Aarhus Universitet. Du kan læse deres pressemeddelse her.

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.