Løbecykler med uønsket kemi

Tænk har testet ti løbecykler for et udvalg af problematiske kemikalier. Tre af dem havde ftalaterne DEHP, DIDP og DPHP i håndtag eller sadler. De tre ftalater er alle mistænkt for at være hormonforstyrrende. Derudover kan DEHP skade evnen til at få børn, ligesom stoffet er mistænkt for at give kræft.

To andre sadler indeholdt flammehæmmeren TCPP, der mistænkes for at skade fosteret og give varig skade på helbredet. Stoffet minder desuden så meget om en anden særlig problematisk flammehæmmer TCEP, at det ikke bør være i legetøj, vurderede en EU komite i 2012.

Du kan se vores omtale af EU komiteens vurdering af flammehæmmerne her.

Tænk fik testet om håndtag og saddel på ti løbecykler indeholdt PAH’er, en række forskellige ftalater og visse flammehæmmere.

Blødgørere må ikke være i legetøj til småbørn

Løbecykler anses i lovens forstand som legetøj, og ftalaten DEHP må derfor ikke findes i hverken saddel eller håndtag. Derudover er der - med enkelte undtagelser - et totalforbud mod alle ftalater i legetøj til børn under tre år.

- Det er udbredt, at børn helt fra 2-års alderen udfordrer balancen på løbecykler. Løbecyklerne bør derfor leve op til de krav, der stilles til legetøj for børn under tre år, og de blødgørende ftalater hører derfor ikke hjemme i løbecyklerne, siger Stine Müller testansvarlig fra Tænk. Efter testen har vi anmeldt tre løbecykler med ftalater i til Miljøstyrelsen, tilføjer hun.

Undtagelse fra totalforbud

Tre ftalater, heriblandt DIDP, er tilladt i legetøj til børn under tre år, med mindre det kan komme i munden. Som tommelfingerregel er definitionen på legetøj, som ikke kan komme i munden, at det er over fem centimeter på alle led.

Det kan du gøre

Vil du undgå ftalater eller flammehæmmere i dit barns løbecykel, kan du lade dig vejlede af Tænks test. Fem af løbecyklerne var fri for de testede kemikalier, men ingen af dem levede op til alle Tænks krav om sikkerhed, styrke og kemi.

Du kan få mere viden

• Råd om legetøj
  

  Løbecykler anses som legetøj. Her kan du finde gode råd om, hvordan du kan undgå legetøj med problematisk kemi.

• Råd om udstyr til babyer og børn
  

  Babyer og børn er udsatte - bl.a. fordi de undersøger verden omkring sig, ved at sutte på de ting der omgiver dem. Her kan du læse lidt om, hvad du kan gøre for at mindske udsættelsen for problematiske stoffer.

• Ftalater
  

  Læs om de forskellige ftalater og deres effekter.

• Løbecykler testet for uønsket kemi (Tænk)
  

  På Forbrugerrådets hjemmeside og i bladet Tænk kan du finde de ti løbecykler, som blev testet for ftalater, flammehæmmere og PAH’er. Vær opmærksom på, at Tænk kræver betalingslogin.

Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.

Hormonforstyrrende stoffer kræver handling

Mange af forskerne fra konferencen i København står også bag et opråb til politikerne i EU, om at få de hormonforstyrrende stoffer skrevet ind i lovgivningen for at beskytte miljø, dyr og mennesker.

Selvom der er meget, som forskerne endnu ikke ved, er der efterhånden så meget, der tyder på, at disse stoffer er problematiske. Politikerne er derfor nødsaget til at handle nu, mener forskerne.

Op mod 100 videnskabsmænd og -kvinder har underskrevet The 2013 Berlaymont Declaration on Endocrine Disrupters.

En lang række af sygdomme forbindes med hormonforstyrrende stoffer

I det sidste års tid er der udgivet flere rapporter om hvilke påvirkninger, hormonforstyrrende stoffer kan have – og det er disse effekter, som bekymrer forskerne. Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og FN har for nyligt udgivet en meget omfattende rapport, som giver et overblik over de sidste ti års forskning på området.

- En ting er, at man har fundet mange flere kemikalier med hormonforstyrrende effekter, end man kendte til for ti år siden. En anden er, at man nu også ved, at stofferne kan påvirke andre hormoner end de mandlige og kvindelige kønshormoner. Man mistænker således også stofferne for at spille en rolle i forhold til diabetes, ligesom de menes at påvirke hjernens og immunforsvarets udvikling. Man har også fundet ud af, at det har stor betydning, hvornår i livet man udsættes for stofferne, f.eks. i forhold til risikoen for senere at udvikle kræft, siger Berit Asmussen, sekretariatschef i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Rapporten fra WHO og FNs miljøprogram hedder State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals – 2012.

Hvis du vil undgå hormonforstyrrende stoffer

Vil du undgå stofferne i din hverdag, kan du:

• følge med på forbrugerkemi.dk, hvor vi løbende holder dig orienteret om, hvad du kan kigge efter når du handler ind.

• tjekke din kosmetiks indholdsdeklaration ved at slå stofferne op i Kemiinfo. Så kan du se, om produktet indeholder stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.

• vælge svanemærket produkter til personlig pleje. Svanemærket er en garanti for, at produktet ikke indeholder stoffer, som står på EU’s liste over potentielt hormonforstyrrende stoffer.

Du kan få mere viden

• Hormonforstyrrende stoffer
  

  Du kan læse mere om, hvordan kemikalier i hverdagens produkter kan virke hormonforstyrrende på vores side i Kemiinfo.

• Forskernes opråb til politikerne om hormonforstyrrende stoffer
  

  Læs selv Berlaymontdeklarationen fra den 24. maj 2013, hvor de mange forskere opfordrer politikerne til at tage hormonforstyrrende stoffer alvorligt.

• WHO og UNEPs SOS 2012
  

  I rapporten State of the Science of Endocrine Disrupting Chemicals – 2012 kan du læse mere om de ny områder, som hormonforskerne har fokuseret på de sidste ti år.

• To programmer om hormonforstyrrende stoffer på P1
  

  Det første program handler om hormonforstyrrende stoffer generelt og ovennævnte konference. Det andet indslag handler om hormonforstyrrende stoffer i mad.

Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.

Du kan få gode råd

Et både nyttigt og simpelt råd lyder, at bruge ting til det de er beregnet til. En vandflaske egner sig formodentlig ikke til opbevaring af olivenolie, ligesom køkkenrulle ikke er egnet til fødevarekontakt.

Jern er som regel ikke problematisk, fordi kroppen har brug for det. Den tynde blanke overflade på et rivejern kan derimod være problematisk, hvis rivejernet begynder at ruste i kanterne, idet overfalden kan være lavet af krom eller nikkel.

Glas er et materiale, som generelt er uproblematisk i forbindelse med fødevarekontakt, men der kan være problematiske stoffer i låget. For eksempel har man fundet kemiske stoffer som ftalater, bisphenol A og melamin i låg til glas.

Vi har samlet alle vores råd om materialer i kontakt med fødevarer her. Hvis du vil have mere viden og dokumentation, kan du læse Fakta om materialer i køkkenet, hvor vi bl.a. gennemgår materialetyperne et for et.

Vores tema om køkken

Vi har i øjeblikket fokus på at formidle vores viden om problematiske stoffer i køkkenet. Det gør vi ved at producere nyheder, og opdatere vores råd og fakta om emner der har med køkkenet og fødevarer at gøre. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.

Du kan få mere at vide

• Råd om gryder, pander og forme
  

  Metalgenstande med og uden belægning kan afgive stoffer til maden.

• Råd om konserves og andre emballager til mad
  

  Når fødevarer står på supermarkedernes hylder, kan de optage kemiske stoffer fra emballagen.

• Råd om køkkenredskaber
  

  Træ, plast, gummi og metal mm. kan afgive stoffer, som er problematiske for miljø og sundhed.

• Råd om madkasser og drikkedunke
  

  Når du pakker maden ind til skolefrokosten eller sommerudflugten kan der følge problematiske stoffer med over i maden.

• Råd om opbevaring af mad
  

  Tupperware og andre beholdere af plast kan afgive kemiske stoffer til fødevarerne.

• Råd om service i køkkenet
  

  Nogle overflader kan afgive problematiske stoffer.

Et tyndt lag solcreme giver bagslag

Solcremens faktortal beskytter kun, hvis man følger brugsanvisningen. Det betyder, at man skal bruge en god håndfuld solcreme per person. Det er der mange, der ikke gør. De smører for lidt på.

- Et tyndt lag med faktor 15 svarer kun til faktor to eller tre, oplyser Ewa Daniél, toksikolog i Astma-Allergi Danmark.

- Mange tænker, at så tager jeg bare en solcreme med en højere faktor, men det hjælper ikke. Et tyndt lag med faktor 50 svarer til en faktor på omkring tre til fem. Det vil altså sige, at beskyttelsen mod solens stråler næsten ikke stiger, selvom du går meget højere op i faktortal, forklarer hun.

I Danmark er faktor 15 normalt nok. I sydens sol har man dog behov for en højere beskyttelse.

- Men ingen af solcremerne vil beskytte dig i solen, hvis du tager for lidt på, advarer Ewa Daniél.

Brug solcreme – men med omtanke

Solcreme er et af de plejeprodukter, der indeholder flest kemikalier. Samtidig er det meningen, at stofferne skal blive siddende på huden længe. Derfor er det en god ide at overveje, hvad dit behov er, før du køber solcreme.

- Vi ved, at jo højere faktortallet er, jo mere solfilter indeholder cremen. Solfiltre er generelt allergifremkaldende. Derfor vil der i en solcreme med højt faktor tal, være større risiko for allergi, end med en solcreme med faktor 15, siger Ewa Daniél. Brug derfor en solcreme med faktor 15, når du er i Danmark – og brug nok af den, råder hun.

Kig solcremens indhold igennem

Solcreme indeholder også andre stoffer, der f.eks. kan fremkalde allergi, belaste miljøet eller være hormonforstyrrende.

- Tjek altid indholdsdeklarationen igennem, hvis du vil passe på miljø og sundhed, råder Maria Hansen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Du kan også vælge solcremer, der er mærket med både Svanen og allergimærket Den blå krans, fortsætter hun.

Når du bruger solcreme, kan du

• sørge for at smøre den anbefalede mængde solcreme på. Dvs. en god håndfuld solcreme til hele kroppen - svarende til 40 ml til en voksen og 20 ml til et barn.

• nøjes med at benytte solcreme på den ikke tildækkede hud. Og i øvrigt følge sol-rådene fra Kræftens Bekæmpelse.

• vælge svanemærket solcreme uden octocrylene og parfume eller vælge produkter med både svanemærket og Astma-Allergi Danmarks blå krans.

• læse indholdsdeklarationen igennem og købe produkter uden problematiske stoffer. Du kan slå stofferne op i søgefeltet på forbrugerkemi.dk. I øverste højre hjørne skriver du bogstaverne ki (står for kemiinfo) efterfulgt af det konkrete stofnavn.

Du kan få mere viden

• Test selv din solcreme
  I vores råd om solcreme kan du blandt andet læse, hvad du kan kigge efter, når du vælger solcreme, og hvordan du selv kan tjekke indholdsdeklarationen.

• Allergi overfor kemiske stoffer
  

  Mange mennesker udvikler allergi. Kemiske stoffer fra solcreme kan være en årsag. Læs mere om hvordan allergien opstår.

• Hormonforstyrrende stoffer
  

  Læs om de kemikalier, der kan påvirke vores hormonsystem.

• Solcremens kemikalier og miljøet
  

  Stofferne i solcreme og andre plejeprodukter kan belaste miljøet. Du læse mere om det her.

• Astma-Allergi Danmark
  

  I deres blad for maj/juni beskriver foreningen vigtigheden af, at smøre et tykt lag solcreme på huden frem for at vælge en høj solfaktor (se side 26-27).

Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her.

Informationscenter for Miljø & Sundhed har købt ni dagcremer, og vurderet om produkterne til ansigtet indeholder problematiske kemiske stoffer. Og der er godt nyt til forbrugerne. Over halvdelen af produkterne i testen kommer ud som gode valg. Det vil sige, at de er fri for stoffer, som er problematiske for miljø eller sundhed.

De fem gode valg i testen var:

• Änglamark Dagcreme

• Matas Natur 24h Creme

• Tusindfryd Dagcreme

• ACO Spotless Oil-Free Matifying Daily Moisturizer

• Neutral Face Cream

Nemt at vælge til fordel for miljø og sundhed

Fire af de gode valg i testen er mærket med miljømærket Svanen, og de to af dem bærer også allergimærket Den blå krans. Testen bekræfter dermed, at svanemærket evt. suppleret med allergimærket kan være en god hjælp, hvis man ønsker et nemt pejlemærke i butikken. De færreste forbrugere orker at stå og kigge indholdsdeklarationen igennem i forretningen, og endnu færre ved hvilke stoffer, de skal se efter i den lange liste af stoffer, hvis de vil undgå stoffer, som er problematiske for miljø eller sundhed.

Det kan du gøre

Hvis du gerne vil tage hensyn til miljø og sundhed, når du plejer dit ansigt, kan du:

• vælge et af de gode valg fra testen.

• gå efter uparfumerede produkter med miljømærket Svanen. Alternativt, produkter som både er mærket med Svanen og Den blå krans. Til sammen tager mærkerne hensyn til miljø og sundhed – herunder  allergi.

• købe produkter, som reklamerer med, at de er uden parfume. Se f.eks. efter udtryk som ”uparfumeret” eller ”uden parfume”. Duftstoffer kan være allergifremkaldende.

• se indholdsdeklarationen igennem og købe en dagcreme uden problematiske stoffer i. Du kan slå stofferne op på Kemiinfo.dk og se vores vurdering af dem. Skriv  "ki" i søgefeltet efterflugt af stoffets navnsøger du kun på vores stofvurderinger.

• være opmærksom på produkter, der indeholder AHA-stoffer. Stofferne gør huden mere følsom overfor sollys.

• undgå ansigtscremer med UV-filter. Produkterne er udviklet til at forebygge dannelsen af rynker i huden, og er ikke beregnet til at beskytte huden mod solen. Hvis du skal ud i solen, er det bedre at bruge en solcreme.

Vi har også testet andre produkter til ansigtets pleje. Se vores test af rensemælk og skintonic.

- Jeg glæder mig til at være i direkte kontakt med så mange som muligt på Facebook, siger sekretariatschef Berit Asmussen. Vi vil nemlig rigtig gerne følge med i, hvad det er, som folk bekymrer- eller undrer sig over, så vi kan gøre det lettere for alle, at træffe deres egne miljø- og sundhedsmæssige valg i det daglige.

Informationscenter for Miljø & Sundheds Facebookprofil

Nyt og ’godt brugt’ plast afgiver mere melamin og formaldehyd

Melaminplast er en hård plast, der bl.a. bruges til Margretheskåle, grydeskeer og meget børneservice – f.eks. kopper, tallerkener og bestik. Undersøgelser har vist, at der sker en mindre afgivelse af melamin og formaldehyd fra melaminplast – især når det er helt nyt, og når det er godt brugt. Formaldehyd kan give kræft ved indånding, allergi og irriterede øjne og luftveje, mens melamin kan ødelægge nyrerne, hvis man udsættes for stoffet gentagne gange i høje koncentrationer.

- Vil man være forsigtig, kan det være en ide at skifte service og andre produkter af melaminplast ud, når det er slidt. Hvis en tallerken eller kop er slidt, er det tegn på, at plast-byggestenene går fra hinanden, og dermed kan stofferne komme over i maden, siger Mia Kjærstad.

Vi har tidligere skrevet om, at melaminplast ikke tåler varme og sure fødevarer.

Nyt melaminplast må afgive mindre melamin

Grænseværdien, for hvor meget melamin tallerkener, kopper, skåle og andre fødevarekontaktmaterialer må afgive, er blevet sat ned af EU-Kommissionen. Det betyder, at ny plast-service, der er på butikshylderne efter 1. januar 2013, må afgive langt mindre melamin end det du har købt i 2012.

- Ældre køkkenting af melaminplast vil derfor kunne afgive mere melamin end det, myndighederne synes, er sikkert nu. Og da mange forældre lader de yngre søskende arve de ældres tallerkener mm., kan det tænkes, at servicet ikke lever op til den nye grænseværdi, siger Mia Kjærstad, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

EFSA, som er EU’s videnskabelige rådgiver indenfor fødevaresikkerhed, vurderede i 2010, at det mest er børn, som udsættes for melamin fra fødevarekontaktmaterialer. Selvom børnene helt generelt ikke får for meget af stoffet fra tallerkener, kopper og anden service lavet af melaminplast, viste det sig, at de får tæt på det tolerable daglige indtag. EFSA anbefalede derfor, at grænsen for afgivelse af melamin blev sat ned, også fordi melamin kan komme fra andre kilder.

Det kan du selv gøre

Hvis du gerne vil undgå at forurene din mad med melamin, kan du:

• kassere gammelt og slidt melaminservice, skåle, grydeskeer mm.

• bruge glas eller porcelæn i mikrobølgeovnen og til varme fødevarer og ellers sørge for kun at bruge tallerkener og skåle i mikrobølgeovnen, som er beregnet til det.

• lade være med at benytte tallerkener og skåle af melamin til varme fødevarer. Er maden under 70 grader varm, er der ikke risiko for sundheden.

Du kan få mere viden

• EFSA: Scientific Opinion on Melamine in Food and Feed
  

  Her kan du læse vurderingen af melamin fra EU’s fødevaremyndighed. Det var denne vurdering, der ledte til, at migrationsgrænsen for melamin blev ændret.

• Tillæg til plastforordningen
  

  Grænseværdien for afgivelse af melamin fra fødevarekontaktmaterialer lavet af plast er sat ned fra 30 til 2,5 mg/kg. Læs regelsættet her.

• Råd om emballage til fødevarer
  

  Her kan du læse mere generelt om, hvad du kan gøre for at tage hensyn til miljøet og sundheden, når maden skal beskyttes.

• Melamin
  

  Her beskriver vi plasttypen melamin. Melamin-plast skal ikke forveksles med den kemiske forbindelse melamin.

• Råd om plast
  Plast gør nytte i mange produkter. Den kan dog være problematisk, enten fordi der under produktionen er tilsat problematiske stoffer, eller fordi plasttypen i sig selv er problematisk. Du kan klikke videre til Fakta om plast og korte beskrivelser af de forskellige plasttyper.

Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.

Tryk på dette link for at se hele årsberetningen for 2012

Danskerne og pressen bruger os

Stadig flere benytter vores hjemmeside. Sidste år havde vi 70.000 flere besøgende end året før. Og mange forbrugere tager imod vores tilbud om direkte rådgivning fra informationscenterets medarbejdere. De fleste skriver via vores mailformular på forbrugerkemi.dk, men der er også en del, der ringer.

- Spørgsmålene handler om alt fra allergi til økologi. Og når der er en specifik sag oppe i medierne om f.eks. fluorstoffer eller tekstiler med problematiske kemikalier, kan vi mærke en øget interesse for at få opklaret de spørgsmål, forbrugerne sidder tilbage med, siger Berit Asmussen, sekretariatschef i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Medierne har også brugt informationscenteret flittigt i 2012. Vi var direkte eller indirekte involveret i ca. 270 artikler/medieproduktioner, hvilket er næsten dobbelt så mange som i 2011. Dette afspejler en fokuseret indsats på at få vores viden bredt ud til så mange som muligt – også via de danske medier.

Tema i 2012/2013

Hvert år fokuserer informationscenteret på et tema, som vi går særligt grundigt til værks med. I 2012 og 2013 var/er det køkkenet. Det handler om de kemikalier, der er i spil, når vi laver mad, gør rent eller sidder og spiser. Vi ser på de produkter, vi benytter i køkkenet.

- Faktisk er køkkenet et af de steder, hvor vi kommer i kontakt med flest forskellige materialer og kemikalier, og hvor mange forbrugere ikke altid er bevidste om de simple valg, vi kan træffe til fordel for miljø og sundhed, siger Berit Asmussen.

Kvalitet koster

Vi udvikler hele tiden på vores informationsindsats. For vi skal levere det, som forbrugerne har brug for, på en måde der giver mening for flest muligt. Sidste år betød dette, at vi måtte nedprioritere et andet vigtigt område af vores arbejde.

- For at nå længere ud, til flere målgrupper, valgte vi i slutningen af året, at en stærk indsats, via forskellige sociale medier, skal kendetegne starten af 2013, siger bestyrelsesformand Erik Lindegaard i forordet til årsberetningen. Det betød, at vi måtte nedprioritere vores arbejde med test af konkrete forbrugerprodukter kraftigt i det første halvår af 2013. Vi har ikke råd til begge dele, fortsætter han.

Hvordan mon vi eksisterer efter 2013?

2012 var det næstsidste år i vores nuværende bevillingsperiode, der er en del af Folketingets kemikaliehandlingsplan II.

- Vi ser frem til en afklaring af, om centeret videreføres efter 2013 og i hvilken form, siger Erik Lindegaard. Vi vil nemlig meget gerne fortsætte med at formidle al den nye viden om kemikalier, der genereres i Danmark og internationalt – på en måde så forbrugeren har glæde af den i hverdagen, og kan vælge til og fra på et oplyst grundlag.

Du kan få mere viden

• Årsberetning 2012
  

  Her kan du se en pdf-fil af hele årsberetningen for 2012.

• Om os - historie
  Her kan du se de foregående årsberetninger - og den korte historie om informationscenteret.

Her kan du se, hvordan du gør, og hvad du kan bruge det til.

Nyheder fra informationscenteret

Vi udsender stadig det almindelige nyhedsbrev med en til to ugers mellemrum, hvor vi samler det sidste nye. Men vil du gerne have nyhederne, så snart de er offentliggjort, får du dem hurtigst gennem vores nye presserum på Mynewsdesk. Vores hidtidige fast track-nyhedsbrev målrettet journalister stopper hermed.

Vil du passe på, kan du eksempelvis købe tøj af bomuld og udgå polyethylene i bl.a. tandpasta og skrubbecremer.

Tøj kan afgive mikroskopiske fibre af plast

En af kilderne til mikroplast er vores brug af syntetisk tøj. For eksempel bukser og bluser lavet af polyester, polyamid (nylon), elastan eller akryl. Når tøjet slynges rundt i vaskemaskinen, bliver bittesmå aflange fibre revet af. Nogle af plastfibrene kan være så små, at de ikke bliver fjernet i et rensningsanlæg, og derfor ender i vandmiljøet.

Skrubbecreme og tandpasta indeholder plast

En hollandsk NGO har, på baggrund af research fra forskellige forskningsinstitutioner, udarbejdet en liste med mere end 300 produkter til personlig pleje, som indeholder mikroplast. Polyethylene er den mest almindelige plasttype på listen, men den indeholder også f.eks. polypropylen (PP), polyethylen-terephthalat (PET) og nylon.

Også i danske plejeprodukter har man fundet mikroskopiske korn af plast. DR's forbrugerprogram Kontant undersøgte for et par uger siden indholdet af mikroplast, i ni forskellige produkter til personlig pleje. I en skrubbegele fandt DR, at hele ti procent af indholdet bestod af små plastkorn af polyethylene. En tandpasta gemte 0,1 procent.

- Vil man undgå mikroplast i sine plejeprodukter, kan man gå uden om de produkter, hvor f.eks. polyethylene er nævnt i indholdsdeklarationen. Det kræver dog sandsynligvis en nærmere analyse at afgøre, om stoffet er mikroplast, fortæller Jacob Sørensen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Det er ikke altid mikroplast
Alle produkter til personlig pleje skal, i modsætning til de fleste andre forbrugerprodukter, indeholde en fuld deklaration med indholdsstoffer. Selvom produktet indeholder et af de stoffer, som plast består af, er det dog ikke sikkert, at det er mikroplast. Det skal der en analyse til for at afgøre. Så hvis der f.eks. står polyethylene i deklarationen på en body creme, er det ikke givet, at den indeholder mikroplast.

Vandmiljøet lider

Mikroplast kan være et problem i vandmiljøet af tre årsager:

- Under produktionen af plast kan der være tilsat problematiske blødgørere, stabilsatorer, flammehæmmere og farvestoffer med mere, som vil komme ud i vandmiljøet sammen med mikroplasten. Derudover kan visse udefrakommende problematiske stoffer, som f.eks. PAH og PCB, hænge fast på de små stykker mikroplast. Det kan betyde, at stofferne lettere bliver transporteret og nemmere bliver optaget af dyr og planter, forklarer seniorforsker Jakob Strand fra Århus Universitet. Desuden kan bl.a. solens UV-stråler meget langsomt nedbryde mikroplasten til endnu mindre stykker. Og det kan ikke udelukkes, at stykkerne til sidst kan blive så små, at de kan blive optaget af celler, fortsætter Jakob Strand.

Med hensyn til mennesker er der videnskabelige forsøg, som viser, at mikroplast kan trænge ind i blodbane, væv og celler. Om det har nogen betydning for sundheden, eller om det sker i praksis, er ikke undersøgt til bunds.

Det kan du gøre

Hvis du vil afhjælpe, at mikroplast slipper ud i miljøet, kan du:

• undgå tøj af syntetiske materialer, som også kaldes kunstfibre. Vælg f.eks. bomuld, uld, hør og hamp.

• tjekke deklarationen på cremer, tandpasta, make-up og andre produkter til personlig pleje. Hvis der er nævnt navne som f.eks. polyethylene og nylon, indeholder produktet muligvis mikroplast.

Du kan få mere viden

• Den hollandske liste med produkter med mikroplast
  

  Organisationen Noordzee har udarbejdet en liste med over 300 produkter til personlig pleje, som indeholder mikroplast. Ifølge de oplysninger, vi har modtaget fra organisationen, er listen lavet på baggrund af forskellige researchinstitutter og universiteter.

• Fyldt med plastik
  

  DR's forbrugermagasin Kontant om mikroplast blev sendt første gang tirsdag den 30. april 2013 på DR1. Se programmet om mikroplast.

Giver du også dit hårs farve et ekstra pift i ny og næ? Hårfarver er populære, men næsten alle farver indeholder kemikalier, som kan give allergi eller andre problemer for sundhed og miljø.

Miljøstyrelsen advarer mod hårfarve

Miljøstyrelsen har fornylig undersøgt 365 hårfarver for at se om de indeholdt problematiske farvestoffer.

Kun to ud af de hundredevis af hårfarver, viste sig at være uden hårfarvestoffer, som kan give allergi eller andre problemer for sundheden. Derfor fastholder styrelsen også deres tidligere råd, om at være forsigtig med farven, hvis du vil undgå allergi.

Kemien kan kradse

Du mærker hurtigt selv reaktionen, når du ikke kan tåle den nye kulør. Og netop når det gælder hårfarve, kan den være meget voldsom og alvorlig.  Derfor er det også ofte, at tankerne ledes over på allergi, når man taler hårfarver. Men farvestoffer i hårfarve kan også give andre problemer. For eksempel kan farvestoffet resorcinol samtidig med at give allergi også belaste miljøet og så mistænkes det for at være hormonforstyrrende.

Farven til håret indeholder udover farvestoffer også andre kemiske stoffer, f.eks. konserveringsstoffer og parfume. Flere af disse mistænkes for at kunne give allergi, påvirke hormonerne, have CMR-effekter og belaste miljøet.

Det kan du gøre

Hvis du vil være ekstra forsigtig og undgå allergi fra hårfarve, kan du:

• overveje, om det overhovedet er nødvendigt at farve håret.

• tjekke indholdsdeklarationen inden du vælger farve. På Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside, Forbrugerkemi.dk kan du slå indholdsstofferne op og se fagfolkenes vurdering af dem.

• følge brugsanvisningen. Bemærk dog, at mange producenter anbefaler, at du laver en test af hårfarven på huden. Det fraråder Miljøstyrelsen, fordi det blot giver falsk tryghed. Selv om testen er negativ, kan du nemlig godt få allergi alligevel, når du farver håret. Samtidig kan du få allergi af at lave selve testen.

• være opmærksom på, at du har en øget risiko for allergi, hvis du tidligere har fået en sort hennatatovering – også selv om du ikke reagerede med udslæt eller lignende.

• få lavet striber i stedet for at farve hele håret. Så bliver du udsat for mindre farve.

• forsøge at undgå, at farvestoffet kommer i kontakt med ører og ansigt.

• straks skylle farven ud, hvis du oplever en reaktion under farvningen. Husk at få det undersøgt hos lægen, hvis du reagerer over for farvningen.

Du kan få mere viden om hårfarve.

Brug ikke melaminplast til varm mad

En skoldhed tomatsuppe er både varm og sur - og øser du den op i en skål eller tallerken af melamin, risikerer du, at tallerkenen afgiver melamin og formaldehyd til suppen.

-  Mange småbørnsforældre varmer grød og mos i en plasttallerken i mikrobølgeovnen eller hælder måske kogende vand over en pulvergrød direkte i tallerkenen. Men er tallerkenen lavet af melaminplast, kan det altså føre til, at der afgives små mængder melamin og formaldehyd til børnenes mad, siger Mia Kjærstad, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Melaminplast er generelt ikke egnet til mikrobølgeovnen – og det står efterhånden også på meget af det melamin, man kan købe i butikkerne, tilføjer hun.

Det nationale tyske institut for risikovurdering (BfR) fraråder, at man bruger køkkenredskaber af melamin i forbindelse med kogning, stegning og mikrobølgeovn. Men når temperaturen er under 70 grader, mener instituttet ikke, at der er risiko for sundheden.

Brug glas eller porcelæn til varmt og surt

Udsættes f.eks. tallerkener og skåle både for surt og varmt samtidigt, sker der en større afgivelse af formaldehyd og melamin.

Formaldehyd kan give kræft, allergi og irriterede øjne og luftveje, mens melamin kan ødelægge nyrerne, hvis man udsættes for stoffet gentagne gange i høje koncentrationer.

- Når man laver mad, er det generelt en god ide at sikre sig, at man kun benytter skåle, tallerkener og andre materialer til det, de er beregnet til. Og hvis man gerne vil være forsigtig, kan man f.eks. vælge glas eller porcelæn til de sure og varme fødevarer, siger Mia Kjærstad.

Det kan du selv gøre

Hvis du gerne vil undgå at forurene din mad med melamin og formaldehyd, kan du:

• kun bruge tallerkener og skåle i mikrobølgeovnen, som er beregnet til det.

• ikke benytte tallerkener og skåle af melamin til varme fødevarer.

• bruge glas eller porcelæn i mikrobølgeovnen og til sure og varme fødevarer.

Melamin er ikke blandt de plasttyper, som man anser for miljøbelastende. Du kan således smide det i den almindelige skraldespand, når det på et tidspunkt skal smides ud.

Du kan få mere viden

• Råd om emballage til fødevarer
  

  Her kan du læse mere generelt om, hvad du kan gøre for at tage hensyn til miljøet og sundheden i køkkenet.

• Melamin
  

  Her beskriver vi plasttypen melamin. Melamin-plast skal ikke forveksles med den kemiske forbindelse melamin.

• Råd om plast
  

  Plast gør nytte i mange produkter. Den kan dog være problematisk, enten fordi der under produktionen er tilsat problematiske stoffer, eller fordi plasttypen i sig selv er problematisk. Du kan klikke videre til Fakta om plast og korte beskrivelser af de forskellige plasttyper.

• Tyske BfR: Release of melamine and formaldehyde from dishes and kitchen utensils
  Her kan du læse det tyske institut for risikovurderings (BfR) vurdering af melaminplast.

Efter offentliggørelse af artiklen den 1. maj er vi blevet gjort opmærksom på, at melaminplasten ikke øger frigivelsen af stofferne formaldehyd og melamin, når det udsættes for sure fødevarer ved stuetemperatur, hvis melaminplasten opfylder loven. Man ved at melaminplast generelt ikke tåler stærke syrer, men i forhold til fødevarekontaktmaterialer skulle sure fødevarer kun være et problem, hvis melamin-plasten er en dårlig kvalitet og derved ikke overholder loven. Vi har derfor præciseret artiklen den 7. maj 2013.

Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.

Test dine egne produkter

Du kan også selv tjekke din shampoo, deodorant eller tandpasta. Det gør du ved at slå indholdsstofferne op på Kemiinfo.dk. Skriver du ”ki” efterfulgt af stoffets navn, søger du udelukkende i de vurderinger, som vores fagfolk har lavet af kemikalierne.

Se de gode valg fra vores test

Er du ikke den tålmodige type, der orker at slå samtlige indholdsstoffer op, kan du gå direkte til de gode valg fra vores forskellige test. Du kan se hvilke gode valg uden problematisk kemi, vi har fundet indenfor øko- og naturbodylotion, tandpasta, dagcreme, rensemælk og skintonic.

Fik du ikke set programmet, kan du se det her: Kontant: Grøn shampoo og creme fyldt med skadelig kemi.

Butikken skal gøre dig opmærksom

Når du køber et såkaldt plantebeskyttelsesmiddel, skal butikken nu oplyse dig om en række ting:

• Du skal læse etiketten på plantebeskyttelsesmidlet, før du bruger det.

• Du skal kun bruge midlet til det, der står på etiketten, det kan bruges til.

• Du skal følge brugsanvisningen, både når du bruger midlet, og når du skal af med det igen.

- Butikkerne har altså nu et medansvar for, at plantebeskyttelsesmidler bliver brugt korrekt i private haver, siger Jacob Sørensen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Loven er en tilføjelse til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og trådte i kraft 21. december 2012.

Sikrer fokus på den rette brug

Med loven vil Miljøministeren sikre, at forbrugerne får fokus på etiket og brugsanvisning. Her får de nemlig at vide, hvilke farer der kan være ved midlet, hvad det må bruges til, og hvordan det opbevares, håndteres og udbringes. Der står også, hvad forbrugeren skal gøre, når den tomme emballage skal smides ud.

- Plantebeskyttelsesmidler kan være problematiske både for din egen sundhed og miljøet. Derfor er det en god ide at sætte sig grundigt ind i, hvordan man bruger kemikalierne rigtigt. Vil man være forsigtig, kan man holde sin have uden problematisk kemi. Bliv inspireret af vores råd og fakta om haven, siger Jacob Sørensen.

Det kan du gøre

• Følge vores råd om en naturlig have (se links nedenfor).

• Kun bruge bekæmpelsesmidler, hvis det er strengt nødvendigt.

• Brug midlet til det formål, der står på etiketten.

• Følg brugsanvisningen, både imens du bruger midlet, og når det skal bortskaffes.

• Spørge i butikken, hvis du ikke forstår etiketten eller brugsanvisningen på kemikalierne.

Du kan få mere viden

• Ændring af bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
  

  Læs lov-teksten, som skal sikre, at du får oplysning om plantebeskyttelsesmidler i butikken.

• Råd mod ukrudt
  

  Vil du tage hensyn til miljø og sundhed, kan du undgå at bruge pesticider i haven. Planlægning og viden om ukrudtets biologi er vigtige våben

• Råd mod havens skadedyr
  

  Fugle og insekter vogter haven for dig. Men det kræver en have i balance med naturen

• Haven & Miljøet
  

  Gratis pjece om hvordan du dyrker haven uden brug af kemiske hjælpemidler.

• Haven
  

  Tips om haven fra Miljøstyrelsen. På godthavemiljø.dk hjælper Miljøstyrelsen desuden haveejere med at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.

Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.

Hvide tænder pynter på spejlbilledet. Og mange får tandsættet bleget for at sikre et flot smil. Men kemikalierne til at blege med kan ødelægge tænderne og irritere tandkødet. Derfor er det nu kun tandlæger, der må gøre dine tænder hvide.

Ingen hvide tænder hos kosmetologen

De nye regler om tandblegemidler trådte i kraft i november 2012, og gælder for de produkter, som indeholder mere end 0,1 procent af blegemidlet hydrogenperoxid. Det betyder, at du ikke længere kan få hvidere tænder på en skønhedsklinik. Nu er det nemlig kun tandlæger, som må bruge de stærke blegemidler på folks tænder.

Mere om hydrogenperoxid

Det stærke blegemiddel hydrogenperoxid er også kendt som brintoverilte. Stoffet kan ætse overfladen af tanden, gøre den følsom og samtidig irritere tandkødet og slimhinderne i munden. Men stoffet er også farligt, hvis du indtager for meget af det. Derfor vurderer EU's videnskabelige komite for forbrugersikkerhed, at forbrugere nu kun bør have fri adgang til tandplejeprodukter med op til 0,1 procent hydrogenperoxid.

Hydrogenperoxids egenskaber udnyttes bl.a. også i rengøringsmidler til at fjerne pletter og bakterier og i hårfarveprodukter.

Ikke alle tænder kan bleges

Uanset om du selv prøver med et mildt blegemiddel eller får en tandlæge til at blege dine tænder, er du ikke garanteret et skinnende hvidt tandsæt. Der er nemlig forskel på tændernes struktur og misfarvning fra mad og livsstil. Lad derfor din tandlæge vurdere, om dine tænder overhovedet kan blive lysere, og om de kan tåle en blegning.