Det svenske Testfakta.se har fået lavet en laboratorietest af 12 sæt regntøj til børn. To af regnsættene indeholdt ftalater. En regnjakke fra danske Ticket to Heaven indeholdt ftalaten DEHP i den lille zip, som man tager fat i, når lynlåsen skal lynes. Mens en regnjakke fra svenske Garda, som også kan købes i Danmark, indeholdt ftalaterne DEHP og DINP i selve stoffet. Begge stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende, mens DEHP også kan skade evnen til at få børn, skade barnet under graviditet og give problemer for miljøet.
- Børn har en tendens til at sutte på deres kraver eller ærmer, og lynlåsen er oplagt at putte i munden. På den måde kan børnene optage ftalaterne i kroppen. Mange forsøger derfor, at undgå tøj som indeholder ftalater, siger Maria Hansen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Lynlåsen i regnjakken fra Ticket to Heaven indeholder også cadmium, viste de kemiske analyser. Langvarig påvirkning med cadmium øger risikoen for knogleskørhed og nyreproblemer, og cadmium er miljøbelastende. Desuden er der bly i stoffet på den danske jakke. Også i regnjakken fra Garda blev der fundet bly, endda i en ret høj koncentration. Bly kan skade forplantningsevnen og barnet under graviditet og er desuden miljøbelastende.
- Jeg kan godt forstå, at mange forældre bliver bekymrede over, at der kan være tungmetaller i børnenes regntøj. Tungmetaller som cadmium og bly er nemlig meget problematiske både for vores sundhed og miljøet, siger Maria Hansen.
På nuværende tidspunkt kan det være svært at vurdere, om de to regnsæt er ulovlige. Der må godt være ftalater i regntøj til børn, da forbuddet mod visse ftalater kun gælder legetøj mm. Læs mere om reglerne for ftalater her. Med hensyn til tungmetallerne er der flere forhold, som skal vurderes.
Ticket to Heaven har tilbagekaldt regnsættet fra butikkerne i Sverige. Og ifølge testfakta.se har tøjfirmaet informeret de danske myndigheder om sagen og afventer en tilbagemelding, før de tilbagekalder regntøjet fra de danske butikker.
Ønsker du at undgå problematiske kemikalier i tøj til børn, kan du:
bruge vores liste over børnetøjsmærker uden PVC og ftalater.
spørge producenten om de bruger ftalater eller tungmetaller, når du køber regn- og vintertøj.
Her kan du se en skematisk oversigt af resultaterne for testen af børneregntøj.
Læs om, hvad det er, du skal være opmærksom på, når du køber og bruger regntøj.
Se vores liste over børnetøjsmærker, som garanterer at de er uden PVC og ftalater.
Mange af stofferne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, men der er også andre problemer forbundet med dem. Her kan du se en liste over ftalaterne og læse mere om de enkelte stoffer.
Du kan læse, hvad hormonforstyrrende stoffer gør, og hvorfor de er problematiske for vores sundhed.
Råd & Rön, som er Sveriges svar på Forbrugerrådet, har testet ni alternative vaskeprodukter. Ingen af dem vaskede bedre, end når der kun blev brugt rent vand. Det ser altså ud til, at det er vandet og vaskemaskinens mekaniske påvirkning af tøjet, der virker - og ikke vaskebolde, -kugler eller -nødder. Derimod blev tøjet mere rent, når der blev brugt almindeligt vaskemiddel.
- Vi bliver ofte spurgt om vaskebolde, -kugler og -nødder kan vaske tøj rent. Hver gang har vi svaret, at vi ikke ved det, for vi har ikke set en test af produkterne. Men med den svenske test kan vi vejlede forbrugerne bedre, siger Jacob Sørensen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.
De svenske brugere af de alternative produkter er meget delte omkring virkningen. Inde på Råd & Rön’s hjemmeside kan man læse, at nogle er helt enige i, at de alternative vaskemetoder ikke virker, mens andre lovpriser dem og fortsætter med at bruge dem.
Mere om undersøgelsen
Den svenske pendant til Forbrugerrådet, Råd & Rön, har undersøgt ni forskellige vaskebolde, -kugler og -nødder, for hvor godt de vasker pletter og snavs af tøj ved 40 grader. Resultatet har de sammenlignet med, når man vasker med og uden vaskemidler. Pletter og snavs gik af i vask med bolde, kugler og nødder, men det var på samme niveau, som når man bare vasker med vand. Vaskemaskinens æltning af tøjet og det varme vand, kan altså fjerne en del af snavset. Kemisk vaskemiddel vaskede tøjet endnu mere rent.
Undersøgelsen er udført i november 2011 og offentliggjort på Råd & Rön’s hjemmeside.
Vaskemidler udleder kemikalier til spildevandet. Det er der ingen tvivl om. Netop derfor vil mange gerne vaske mere miljøvenligt. Men undersøgelsen viser, at også de alternative produkter frigiver ”noget” til vandet. Det er dog ikke klart, om dette ”noget” er et problem for miljøet. På den ene side er det langt mindre, end hvad en almindelig tøjvask udleder. På den anden side er det mere, end når man kun vasker i rent vand.
- Er det hip som hap, om man bruger et produkt eller ej, er det ikke miljøvenligt, siger Jacob Sørensen.
Total organisk kulstof
I testen er det totale organiske kulstof (TOC) målt ved udledning af vaskevandet. Det er et generelt mål for belastningen af vandmiljøet.
En af de testede vaskebolde reklamerede med at indeholde sølv til at fjerne ubehagelig lugt og bakterier. Sølv kan være et problem for miljøet, og der er desuden risiko for at bakterier bliver resistente over for sølvet. Ved resistens virker det ikke længere til f.eks. behandling af sår.
Allergivenlig og uden kemikalier – blev en anden vaskebold markedsført som. Men da bolden blev pakket ud lugtede den af parfume. Og parfume kan som bekendt fremkalde allergi.
- Som udgangspunkt regner vi med, at påstande om effektivitet, miljø og sundhed kan dokumenteres. Men vi har tidligere været i kontakt med danske forhandlere af de alternative vaskemidler, uden at de kunne levere dokumentation, afslutter Jacob Sørensen.
Vil du gerne vaske mere miljø- og sundhedsvenligt, kan du blandt andet:
bruge et uparfumeret miljømærket vaskemiddel.
bruge et koldtvandsvaskemiddel.
droppe skyllemidlet.
vælge en vaskemetode, som virker.
følge brugsanvisningen. Temperaturer og dosseringer, der er angivet på produktet, giver det bedste vaskeresultat.
fylde maskinen tilpas op. Putter du kun lidt tøj i maskinen, er det spild af ressourcer. Mens du ved for meget tøj risikerer, at tøjet ikke bliver rent.
Følg disse råd, hvis du vil være forsigtig med hensyn til miljø og sundhed. Du kan også klikke videre til fakta om vaskemidler eller fakta om koldtvandsvaskemidler.
Skyllemidler modvirker statisk elektricitet i syntetisk tøj, men ellers er det unødvendigt.
Her kan du læse om den svenske test af vaskebolde, -kugler og -nødder fra november 2011.
Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>Når nullermændene invaderer hjemmet, og solens stråler afslører fedt og snavs på ruder og overflader, er det tid til at rubbe neglene og finde rengøringsudstyret frem. Men du behøver ikke et skab, der bugner af rengøringsmidler for at få hjemmet rent. Kampen mod snavset kan nemlig føres med få og simple våben.
Rengøringsmidler kan belaste sundheden og miljøet. Det kan derfor være en god ide at undgå produkter med problematiske kemikalier i. Du kan også sørge for, at du ikke overdoserer eller bruger midler, som er skrappere end, hvad der er nødvendigt. Faktisk er en spand med vand og rengøringsmiddel ikke altid nødvendig. Ofte er en tør, fugtig eller våd mikrofiberklud uden rengøringsmiddel nok til at gøre effektivt rent. De tynde mikrofibre er nemlig rigtig gode til at fange og fjerne støv og snavs.
Mikrofiberklude kræver ingen rengøringsmidler og kan klare de fleste overflader. Pas dog på med f.eks. linoleum, plexiglas,keramiske kogeplader, fladskærme og emaljerede overflade.
Universalrengøringsmiddel til mere snavsede overflader.
Brun sæbe og sæbespåner til flader, der ikke tåler universalrengøringsmiddel og mikrofiberklude eller -mopper. For eksempel sæbespåner til linoleum samt ubehandlede trægulve og brun sæbe til ovnen.
Citronsyre eller eddike til at fjerne kalk fra håndvask, wc-kumme, rustfrit stål, plast og til afkalkning af elkedel og kaffemaskine.
vælge produkter med svanen eller Blomsten samt allergimærket den Blå Krans. Svanen og Blomsten sikrer, at produktet er skånsomt overfor miljøet, og at der er stillet visse sundhedsmæssige krav. Allergimærket garanterer, i modsætning til Svanen og Blomsten, at der ikke er parfume og farve i produktet.
følge vejledningen på emballagen, når du dosserer.
beskytte huden med handsker, når du arbejder med rengøringsmidler og mikrofibre.
undgå rengøringsmidler på sprayform.
gå udenom klorholdige og antibakterielle midler.
finde indholdsdeklarationen for rengøringsmidler på internettet og derefter slå indholdsstofferne op på Kemiinfo.dk. Rengøringsmidler skal på emballagen have et link til en hjemmeside, hvor du kan finde den fulde deklaration for produktet. Støder du på stoffer, du ikke kan finde på Kemiinfo, er du velkommen til at sende en mail til Informationscenter for miljø & sundhed på info@forbrugerkemi.dk, så vil vi vurdere dem for dig.
Klik ind på Råd om mikrofiberkluder og -mopper og Råd om rengøringsmidler for at få flere råd.
Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her.
]]>Børn kan samlet set optage skadelige mængder af flammehæmmeren Tris(2-chloroethyl)phosphate (TCEP). Det vurderer EU's videnskabelige komite for sundheds- og miljørisici, SCHER. Komiteen konkluderer derfor, at flammehæmmeren ikke er sikker at bruge i legetøj.
- SCHER har set på den samlede mængde af stoffet, som børn kan blive udsat for. Og det viste sig, at både små og store børn i deres hverdag bliver udsat for TCEP i så høje koncentrationer, at yderligere bidrag fra legetøj vil udgøre en risiko for børnene, siger Rikke Bille, test-koordinator i Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Især små børn under tre år kan komme i kontakt med stoffet via legetøj. Børnene sutter nemlig ofte på legesagerne, og TCEP frigives let fra legetøjet til spyt.
- Der er tale om et meget problematisk stof, som bl.a. kan skade forplantningsevnen og forbindes med en øget risiko for kræft. Det er derfor fornuftigt at begrænse børns udsættelse for det, forklarer Rikke Bille.
TCEP er blandt andet fundet i polyurethan skum, som f.eks. kan bruges i legetøj, møbler og puslepuder. Her kan stoffet afdampe, og derfor findes flammehæmmeren også i støvet i hjemmet.
I forhold til voksne er børn ekstra udsat for kemikalier fra indeklimaet både hjemme og i daginstitutionen. De leger nemlig ofte på gulvet, hvor støvet lægger sig og hvirvler rundt.
Også i bilen kan børnene blive udsat for stoffet. I 2011 blev TCEP f.eks. fundet i autostole.
Flammehæmmeren findes som forurening i naturen og kan derfor også ende op i vores mad.
Ifølge oplysninger, som legetøjsindustrien har givet EU kommissionen, anvendes TCEP stort set ikke i legetøj, der produceres i EU. På grund af stoffets skadelige effekter har producenterne valgt at bruge andre kemikalier. TCEP kan dog findes i importeret legetøj.
- Selvom de store europæiske producenter tilsyneladende er gået væk fra at bruge flammehæmmeren, er det ingen garanti for, at legetøj på det danske marked er uden TCEP, siger Rikke Bille. Hun henviser til, at Forbrugerrådet i en test fra 2010 fandt stoffet i en legetøjstunnel fra Brio.
Desuden er det uvist om de flammehæmmere, der bruges i stedet for TCEP er uproblematiske.
- Vi ved ikke om de nye kemikalier er problematiske. Vi har nemlig ikke indblik i hvilke stoffer, som producenterne har valgt at erstatte TCEP med. Men ifølge SCHER kan andre flammehæmmere, der ligner TCEP, være lige så problematiske, siger Rikke Bille.
TCEP giver skader på lever, nyre-, hjerne- og testikler i dyr og forbindes med øget risiko for at udvikle kræft og skade forplantningsevnen. Stoffet er derfor på EU's liste over særligt problematiske stoffer – Kandidatlisten – og er desuden udtaget til at blive forbudt i EU om nogle år. Men forbuddet kommer ikke til at gælde importerede varer.
Du har ret til at få at vide, om et produkt indeholder stoffer på kandidatlisten. Du skal bare spørge butikken, importøren eller producenten. Du skal have et svar inden 45 dage, hvis et af de 73 stoffer, der på nuværende tidspunkt er på listen, er i.
TCEP kan findes i maling og skumplast
Flammehæmmeren Tris(2-chloroethyl)phosphate (TCEP) er en organofosfat med chlor på. Stoffet bruges i plastpolymerer som polyrethan, polyester resin og polyacrylater. Derfor kan det findes i f.eks. skumplast af polyurethan (PUR skum). Stoffet har blandt andet været brugt i byggeindustrien, til polstrede møbler, tekstiler og maling.
Siden 1980’erne har brugen af TCEP været nedafgående, da stoffet er blevet erstattet af andre lignende flammehæmmere.
Flammehæmmerne TDCP og TCPP minder dog meget om TCEP i struktur, fysisk-kemiske data og effekter på sundheden. Derfor vurderer EU’s videnskabelige komité for sundheds- og miljørisici (SCHER), at disse stoffer heller ikke er sikre at bruge i legetøj.
Læs også vores andre omtaler af TCEP:
Flere problemstoffer bliver forbudt (november 2011).
Otte af de mest problematiske stoffer, som belaster miljøet, fremkalder kræft, skader barnet under graviditet eller evnen til at få børn bliver forbudt om nogle år. TCEP er blandt disse stoffer.
Flammehæmmere spredes i miljøet (juli 2011).
Et norsk studie har målt en række flammehæmmere, som består af organofosfater, i det norske og arktiske miljø.
Udstyr til børn brænder ikke (juni 2011).
I 2011 fandt Forbrugerrådet flammehæmmeren TCEP i autostole til børn. Stoffet blev fundet i fyld og betræk. Stoffet er også fundet i puslehynder, madrasser og ammepuder i USA.
Legetøjet kan have en bismag (december 2010).
Forbrugerrådet fandt blandt andet TCEP i noget legetøj.
Kemiske flammehæmmere tilsættes legetøj for at øge sikkerheden. Så undgår man, at det pludselig bryder i brand, eller at branden udvikler sig. Men legetøj skal også være sikkert i forhold til afgivelse af kemiske stoffer. Derfor skærper EU reglerne med et nyt legetøjsdirektiv. Her stilles der strammere krav til indhold og afgivelse af kemikalier end hidtil - blandt andet til de stoffer, som kan give kræft, skade arveanlæggene eller vores evne til at få børn. De nye regler gælder dog først fra juli 2013.
SCHER vurderede i 2010, at organiske CMR stoffer i legetøj i nogle tilfælde kan accepteres. Det drejer sig om stoffer, som er klassificeret med CMR cat 2. Det vil kræve en vurdering i hvert enkelt tilfælde.
Ifølge det nye legetøjs direktiv fra 2009, som trådte i kraft i juli 2011 og hvor kemi-reglerne gælder fra juli 2013, er der derfor mulighed for, at have CMR cat 2-stoffer i op til 0,5 procent i legetøjet. Men for TCEP vil det altså ikke være sikkert ifølge SCHER’s nye vurdering af stoffet.
Vil du minimere dine børns udsættelse for problematiske flammehæmmere, kan du:
vælge svanemærket legetøj. Her er TCEP, klorerede og bromerede flammehæmmere ikke tilladt.
købe legetøj produceret i EU. Mange europæiske producenter bruger ikke længere TCEP, men vær opmærksom på, at de godt kan bruge andre problematiske flammehæmmere. Dele af legetøjet kan desuden stamme fra lande udenfor EU, selvom der står, at det er fra et europæisk land.
spørge forhandleren, importøren eller producenten om produktet indeholder bromerede, klorerede eller fosfor-holdige flammehæmmere. Så skal de indenfor 45 dage oplyse, om produktet indeholder stoffer, som står på EU's kandidatliste. Du undgår ikke alle problematiske flammehæmmere i de tre grupper, men du kan undgå dem, man ved, er særligt problematiske.
generelt vælge miljømærkede produkter (Svanen og Blomsten). Her er indholdet af de bromerede og klorerede flammehæmmere samt stoffer på EU’s Kandidatliste minimeret.
vaske produkter af inden brug.
sørge for god rengøring der hjemme. Vær særlig omhyggelig med at renholde elektronik for støv. Det kan også anbefales, at bruge en støvsuger med et såkaldt HEPA-filter, der opsamler de små partikler og støv, som flammehæmmerne kan være bundet til. Læs flere gode råd om rengøring her.
lufte jævnligt ud. Sørg for gennemtræk tre gange om dagen i ca. fem minutter ad gangen - også selvom det er vinter. Så begrænser du mængden af stoffer og partikler i indendørsluften. Se flere gode råd om et godt indeklima her.
forsøge at begrænse børns udsættelse for stofferne i hjemmet. For eksempel ved at vaske hænder på børnene noget oftere. Små børn kommer nemlig mere i kontakt med støv, fordi de leger på gulvet og sutter på fingre og legetøj, og hvad de ellers får fingre i.
undgå at have elektronik i soveværelset og børnenes værelser.
sørge for at aflevere elektronik på genbrugspladsen, når du skal af med det. Se efter elektronik-mærket.
Når verden er ny, skal den lugtes, smages og røres. Her kan du se vores råd om legetøj.
Udstyret til de små kan indeholde problematiske kemikalier. Læs her hvad du blandt andet kan gøre for at undgå dem.
Læs mere om flammehæmmere og hvad de kan gøre ved dig og miljøet.
TCEP og 72 andre stoffer står på EU’s liste over særligt problematiske stoffer, den såkaldte Kandidatliste. Her kan du læse om de stoffer, som ifølge EU er særligt problematiske. Du har ret til at få at vide, om disse stoffer er i produkter. Du kan også klikke videre til godkendelsesordningen, som inkluderer de stoffer fra kandidatlisten, der snart bliver forbudt.
Her kan du selv læse vurderingen af flammehæmmeren TCEP i legetøj, som er lavet af EU’s videnskabelige komite for sundheds- og miljørisici, SCHER.
Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>Økologiske og naturlige cremer kan være gode for miljøet og sundheden, men ikke altid. En ny test af ”grønne” bodylotions fra Informationscenter for Miljø & Sundhed viser nemlig, at de bl.a. kan indeholde allergifremkaldende parfumestoffer, og stoffer som belaster miljøet.
Informationscenteret har set indholdsdeklarationerne igennem på 36 ”grønne” cremer. 29 af dem indeholdt stoffer, som er problematiske for miljø og/eller sundhed. Godt to ud af tre af de problematiske stoffer var parfumestoffer – både naturlige og syntetiske.
Nogle forhandlere og producenter af ”grønne” cremer hævder, at kroppen kender de naturlige parfumestoffer, og de derfor ikke vil give allergi, som de syntetisk fremstillede duftstoffer. Men det er en skrøne. Parfume kan give allergi – og det gælder altså både de syntetiske og naturlige duftstoffer.
Næsten halvdelen af cremerne i testen indeholder stoffer, der kan belaste miljøet eller er mistænkt for at kunne det. I mange tilfælde er det parfumestofferne, som også kan være til skade for miljøet.
De syv gode valg i testen er: Avivir aloe vera lotion 90 %, Decubal ecological body lotion, Derma Eco bodylotion, Essential Care organic ultra rich, Logona free bodylotion, Organic Circle bodylotion, Urtekram body lotion uden parfume.
Hvis du gerne vil tage hensyn til miljø og sundhed, mens du plejer din hud, kan du:
vælge økologiske og naturlige produkter med omtanke. Testen viser, at man ikke er garanteret, at produktet er uden problematiske stoffer.
vælge svanemærkede produkter uden parfume. Produkter mærket med Svanen indeholder ikke stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, og der er forbud mod flere af de allergifremkaldende stoffer. Men der stilles ikke krav til at indholdsstofferne skal være økologiske.
købe produkter med Den blå krans. Mærket ses ofte sammen med andre mærker, og sikrer at produktet er uden allergifremkaldende stoffer.
vælge produkter der både er mærket med Svanen og Den blå krans. Så kan du både undgå muligt hormonforstyrrende og miljøbelastende stoffer samt de stoffer, der kan give allergi.
kigge efter produkter, der kombinerer Svanen og/eller Den blå krans med et mærke, der stiller krav til at en del af ingredienserne skal komme fra økologisk dyrkning.
læs indholdsdeklarationen, før du køber plejeprodukter. Hvis du er bekymret for et kemisk stof i et produkt, kan du slå det op på kemiinfo.dk.
De italienske forskere har fundet ud af, at par, som kæmper med at blive gravide, nok udsættes for flere ftalater i deres hverdag end par, som er blevet forældre på normal vis. Urinprøver fra par med børn og barnløse par viste større mængder ftalater hos de barnløse mænd og kvinder.
- Undersøgelsen peger på, at ftalater kan være med til at hindre både kvinder og mænd i at få børn siger Mia Kjærstad, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Flere af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle af dem er også mistænkt for at kunne skade evnen til at få børn. Mistankerne kommer fra forsøg med dyr. Men nu ser forskerne altså også tegn på effekter hos mennesker, forklarer Mia Kjærstad.
Lidt om undersøgelsen
Forskerne har sammenlignet en gruppe bestående af 56 par, som havde problemer med at blive gravide med en gruppe på 56 par, som have fået et eller flere børn uden kunstige hjælpemidler. Parrene kommer alle fra det samme område i Italien.
Urinprøver fra de 112 par blev analyseret for de stoffer, som fire af de mest brugte ftalater nedbrydes til. Ftalaterne DEHP, DEP, DBP og BBP nedbrydes til MEHP(mono-(2 ethylhexyl)-phthalate), MEHHP(mono-(2-ethyl-5-hydroxyhexyl)-phthalate), MEP(monoethylphthalate), MnBP (mono-n-butylphthalate) og MBzP (mono-benzylphthalate). Alle nedbrydningsprodukterne blev fundet i betydeligt højere niveauer hos de barnløse par end hos de par, som havde fået et barn naturligt. For eksempel var niveauet for de stoffer, som ftalaten DEHP nedbrydes til cirka 30 procent højere hos de barnløse par. Og for ftalaten DEP var niveauet omkring tre gange så højt hos de barnløse. Tendensen gjorde sig gældende både hos mænd og kvinder blandt parrene i undersøgelsen.
DEHP, DBP og BBP er alle blandt de værste ftalater. Derfor er de kommet på EU's liste over særlige problematiske stoffer. Sidenhen er de kommet på godkendelsesordningen, som betyder, at de på et tidspunkt i fremtiden vil blive forbudt at bruge i produkter i EU, medmindre man har fået en særlig tilladelse til det.
DEP bruges blandt andet i kosmetik, hvor det f.eks. kan optræde som denatureringsmiddel i parfume. DEP anses ikke for at være ligeså problematisk som f.eks. DEHP.
Forskellen mellem de barnløse par og de der har børn, kan være et udtryk for en anden adfærd i forhold til brugen af blandt andet personlig pleje. Men det vil forskerne se nærmere på.
Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Toxicology Letters.
En dansk undersøgelse fra Århus universitetshospital viste for nylig en sammenhæng mellem risikoen for tidlig spontan abort og indholdet af ftalater i kvinders urin.
Her målte forskerne indholdet af forskellige rester af ftalater i 128 kvinders urin, umiddelbart inden kvinderne blev gravide. Én af ftalaterne blev forbundet med en øget risiko for at abortere tidligt i graviditeten.
De kvinder, der havde de højeste koncentrationer af MEHP i kroppen, havde næsten tre gange så høj risiko for at abortere tidligt i graviditeten i forhold til den tredjedel af kvinderne, der havde den laveste koncentration i urinen. MEHP er et af de stoffer ftalaten DEHP nedbrydes til. Forskerne fandt ikke nogen øget risiko for abort forbundet med de øvrige blødgørere de undersøgte.
Urin-prøverne fra det danske studie er fra 1990’erne. Selvom DEHP bruges i mindre grad nu, er der stadig mange, der har rester af stoffet i urinen.
- Flere studier tyder altså på, at ftalater fra vores hverdag kan være med til, at gøre det sværere at få børn, siger Mia Kjærstad. Det kan derfor være fornuftigt at nedsætte sin udsættelse for de problematiske blødgørere f.eks. ved at undgå blød PVC, gøre jævnligt rent og kun bruge parfume, når det er mest nødvendigt, fortsætter Mia Kjærstad.
En række af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle kan også skade barnet i maven eller evnen til at få børn.
Stofferne bliver brugt til at gøre forskellige former for plast blødt, men de bruges især i plast af typen PVC. Ftalater er ikke bundet direkte til plasten og afgives derfor fra materialer som f.eks. vinylgulve eller el-ledninger. Dette sker hele tiden, men meget langsomt. Indeklimaet kan således blive belastet.
Ftalaten DEP bruges blandt andet i kosmetik som f.eks. denatureringsmiddel i parfume.
Vil du undgå ftalater mest muligt, kan du:
undgå produkter, som indeholder blød PVC. Risikoen for at blød PVC indeholder ftalater er større end for andre plasttyper.
lufte ud og gøre rent jævnligt. I hjemmet findes ftalaterne nemlig også i luften og i støvet.
Her kan du læse mere om ftalaternes effekt og om de forskellige regler for stofferne.
På kemiinfo.dk kan du læse om hormonforstyrrende stoffer, og om at de mistænkes for at kunne være med til at give kræft i bryster, prostata og testikler.
Du kan læse om forskellige typer af plast, og hvad man kan være opmærksom på, hvis man vil beskytte miljø og sundhed.
Tre af de ovenfor nævnte ftalater står på EU’s liste over særligt problematiske stoffer, den såkaldte Kandidatliste. Her kan du læse om de stoffer, som ifølge EU er særligt problematiske. Du har ret til at få at vide, om disse stoffer er i produkter.
Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>Der findes mange mærker på sæbe, shampoo, creme og solcreme. Men mange forbrugere er ikke sikre på, hvad de mange forskellige mærker betyder.
- Tidligere i år fik vi lavet en undersøgelse, der viste at de danske forbrugere gerne vil vide mere om kemikalierne i deres plejeprodukter, og hvad de får med hjem i indkøbskurven. Samtidig er flere i tvivl om, hvad de forskellige mærker, som pryder emballagen betyder. Mange vil faktisk gerne have den information helt ude i butikken. Og det er det ønske, vi nu vil opfylde for dem, siger Berit Asmussen, sekretariatsleder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Også i Matas kan de nikke genkendende til, at forbrugerne efterlyser mere viden om mærkerne på deres plejeprodukter.
- De korte film fra Informationscenter for Miljø & Sundhed giver uvildig oplysning om mærkerne som et glimrende supplement til den information, kunderne kan få af Matas medarbejderne. Derfor er vi glade for at kunne støtte initiativet via QR-koder helt ude på butikshylden, så kunderne i købssituationen får information om, hvad der er sikret, når Svanen og/eller Den blå krans sidder på en vare, siger Henrik Engberg Johannsen, informations- og miljøchef i Matas.
Der er mange produkter at vælge imellem, når vi står foran butikkernes hylder. Og når det skal gå lidt stærkt, har vi ikke altid tid, lyst eller overskud til at finde ud af, hvilke produkter der måske er bedre end det, vi plejer at købe.
Hvis du står i Matas og overvejer at købe et svanemærket produkt eller en vare, som bærer allergimærket Den blå krans og bliver i tvivl om, hvad det betyder for dig, er informationen nu lige ved hånden. Du finder blot din smartphone frem og scanner den kvadratiske QR kode, som du vil kunne se på et skilt på butikshylden. Så kan du se en lille film, der fortæller dig, hvad mærket betyder og hvilke kriterier produktet skal leve op til.
- Vi håber, at forbrugerne vil bruge QR-koderne og se de små film og på den måde blive klogere på, hvad mærkerne betyder, siger Berit Asmussen.
Kan du ikke vente med at se filmene til du kommer ned i Matas fra uge 15 af, kan du også se filmene her.
Film om Svanemærket:
Film om Den blå krans:
Informationscenter for Miljø & Sundhed havde sidste år særligt fokus på problematiske kemikalier i produkter til personlig pleje. Du kan finde råd og viden om, hvordan du begrænser mødet med problematiske kemikalier, når du vil pleje din krop og se godt ud.
Det er meningen, at de råd, som Miljøstyrelsen giver med kampagnen, skal være konkrete og lette at følge. Rådene kommer hele vejen rundt om kvinders hverdag. De peger på hvornår og hvordan vi bliver udsat for kemikalier i hverdagen, der kan være problematiske for barnet i livmoderen, hvis du er gravid nu – men også hvis du bliver det på et senere tidspunkt.
- Det er fornuftigt, at være forsigtig med de kemikalier som vi udsætter os selv for i det daglige – også inden vi finder på at få børn, siger Berit Asmussen, sekretariatsleder for Informationscenter for Miljø & Sundhed. Det er især kemikalier med hormonforstyrrende egenskaber, som kan påvirke vores evne til at føde sunde og raske børn – også hvis vi påvirkes af dem, mens vi kun er fostre. Noget tyder på, at de også kan være medårsag til fedme, tidlig pubertet og visse kræftformer. Det kan du læse mere om her på informationscenterets hjemmeside.
Kampagnen og de gode råd bygger på en forudgående undersøgelse af indholdet af kemikalier i en række meget forskellige produkter, som kvinder – og andre mennesker – bruger i hverdagen.
Mere om den faglige baggrund for kampagnen
Kampagnen skydes i gang samtidigt med at Miljøstyrelsen offentliggør kortlægningen: Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer.
Miljøstyrelsens rapport kortlægger, hvilke mistænkte hormonforstyrrende stoffer, kvinder i den fødedygtige alder kan være udsat for, som forbrugere. Konklusionen er, at der, for nogle gravide kvinder, er et behov for at reducere deres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer.
I rapporten bliver der set konkret på 35 mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Der findes dog mange flere stoffer, som mistænkes for at være hormonforstyrrende. Der er f. eks. næsten 200 stoffer i kategori 1 på EU’s liste over mistænkte hormonforstyrrende stoffer. Det kan derfor ikke udelukkes, at flere andre stoffer, som gravide udsættes for i det daglige, kan bidrage til risikoen for hormonforstyrrende effekter.
Resultatet af rapporten tyder på, at de 35 mistænkte stoffer kan øge risikoen for hormonforstyrrende effekter hos de gravide, der udsættes for høje mængder af stofferne fra fødevarer, indeklima og forbrugerprodukter. Men der er ikke tegn på, at størstedelen af de gravide er udsat for hormonforstyrrende stoffer i så høje niveauer, at det umiddelbart giver anledning til bekymring. Mange kilder til mistænkte hormonforstyrrende stoffer er dog ikke medregnet i risikovurderingen i rapporten. Det gælder blandt andet phytoøstrogener i kosten, lægemidler og kosttilskud. Derudover er der stadig stor usikkerhed omkring hvilke stoffer, der er hormonforstyrrende, og hvordan vi udsættes for dem. Det kan derfor ikke udelukkes, at flere andre stoffer, som gravide udsættes for i det daglige, kan bidrage yderligere til risikoen for hormonforstyrrende effekter.
Forud for kampagnen har Miljøstyrelsen samlet den viden, der er om kemikalier i hverdagen med særligt blik på graviditet og risiko for det kommende barn. Denne viden er blevet suppleret med nye undersøgelser af indholdet af kemikalier i en del af de produkter, som vi omgiver os med til daglig. Miljøstyrelsen melder således, at undersøgelsen tegner et unikt billede af, hvilke stoffer en typisk dansk kvinde kan komme i kontakt med i hverdagen.
- Det er en grundig og lang undersøgelse på over 200 sider– som vi nu læser grundigt igennem, så vi kan fortælle mere om hvad den handler om i vores nyhedsbrev og her på siden, siger Maria Hansen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Resultaterne af undersøgelsen har mundet ud i fem overordnede råd til gravide og kvinder, der planlægger at blive det:
Gå efter produkter med miljømærkerne Svanen og Blomsten, helst uden parfume.
Fjern støv en gang om ugen, og luft grundigt ud mindst to gange dagligt.
Minimer din udsættelse for kemikalier – undgå f.eks. maling, sprayprodukter og hårfarve.
Varier dine råvarer, og spis mange forskellige fødevarer hver dag.
Indtag kun medicin og kosttilskud efter samråd med din læge. Det gælder også håndkøbsmedicin og naturmedicin.
Miljøstyrelsen har set på 35 mistænkte hormonforstyrrende stoffer i forbindelse med deres undersøgelse og kampagne. Men der findes mange andre stoffer, som er mistænkt for at virke hormonforstyrrende end dem. Vil du være ekstra forsigtig, og undgå andre stoffer i hverdagen, som der er mistanke til i forbindelse med graviditet, kan du læse meget mere i vores råd og fakta om produkter til gravide og babyer her på siden.
Du kan se meget mere på kampagnens hjemmeside, klartilstorken.dk, som også kan bruges på en smartphone. Her finder du gode råd i forhold til forskellige situationer og steder i hverdagen, lister over indholdsstoffer som du kan gå udenom i forskellige produktgrupper. Du kan også læse mere om kemikalier i produkter og hvad de gør ved produkterne og dig, samt teste om du er klart til at være gravid med god kemi.
Produkter til de kommende mødre kan indeholde problematiske stoffer. Og når storken er fløjet igen, er der mange produkter, der kan gøre livet nemmere og mere behageligt for den lille ny. Her får du gode råd og fakta om disse produkter.
Du kan læse mere om hvad problemet er med hormonforstyrrende stoffer og hvordan du kan forsøge at undgå dem.
Du kan læse eller downloade vores pjece med gode råd til gravide og nybagte forældre.
Her kan du læse kortlægningen Gravide forbrugeres udsættelse for mistænkte hormonforstyrrende stoffer.
Du kan få mere information på kampagnens hjemmeside. Her kan du også tage en test og finde ud af om du har gode kemivaner.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
Tænk har købt 25 pakker vådservietter i danske butikker og blandt andet kigget på indholdsstofferne.
Nogle af de kemiske stoffer, som Tænk stødte på i vådservietterne, kan give allergi. Tre produkter indeholdt f.eks. parfume. Men også de allergifremkaldende stoffer methylisothiazolinone, DMDM hydantoin og iodopropynyl butylcarbamate (IPBC) blev set i indholdsdeklarationerne.
- Konserveringsstoffet IPBC må ikke bruges i kosmetik til børn under tre år og som bliver på huden. Derfor må det selvfølgelig heller ikke være i vådservietter til børn, og producenten burde for længst have trukket disse servietter tilbage fra markedet, siger test-ansvarlig Stine Müller fra Tænk.
- Desuden reklamerede seks vådserviet-pakker med, at de indeholdt kamille. Det kan give association til, at produktet er mildt, men kamille-blomsten kan indeholde stoffer, der er allergifremkaldende, fortsætter Stine Müller.
Enkelte vådservietter indeholdt methylparaben, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Men også stoffer, der kan belaste miljøet, blev fundet. Eksempelvis indeholdt flere pakker ethylhexylglycerin eller EDTA-forbindelser.
- Tænk har ikke de samme kriterier for, hvornår et stof er problematisk, som vi har. Vi er mere forsigtige, siger Maria Hansen, som er Akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Da Tænk ikke har offentliggjort indholdsdeklarationerne, kan vi derfor ikke vide, om der er flere stoffer, end dem de har fokuseret på, som vi ville have vurderet problematiske i produkterne, fortsætter Maria Hansen.
Lidt om Tænks test
Forbrugerrådets blad Tænk har testet 25 pakker vådservietter fra det danske marked. De har kigget på indholdsstofferne, pakkernes udseende og desuden haft fokus på pris og tykkelse af servietterne.
Halvdelen af pakkerne var mærket med Svanen, Den blå krans eller med begge mærker. De resterende 13 pakker bar ikke noget anerkendt allergi- eller miljømærke. Mange af servietterne er beregnet til babyer.
Tænk har kigget indholdsdeklarationerne igennem og fundet allergifremkaldende, hormonforstyrrende og miljøbelastende stoffer i flere pakker.
I vådservietter fra Baby Nova var stoffet IPBC. Stoffet er dog ikke længere tilladt i kosmetik til børn under tre år, bortset fra i shampoo. Og det er heller ikke tilladt, hvis produktet bruges til munden. Derfor bør det ikke kunne findes i vådservietter.
I nogle af produkter, bl.a. nogle af de svanemærkede pakker, var der et miljøbelastende stof, ethylhexylglycerin. Selvom stoffet er problematisk for vandmiljøet, må det være svanemærkede produkter i små koncentrationer.
Tænk fandt også kamille i servietterne. Her kan du læse, hvad Tænk skriver om kamille. På Videncenter for Allergis hjemmeside kan du også læse om allergi fra kamille.
En kemisk analyse af de 26 deklarationspligtige parfumestoffer viser, at disse parfumestoffer var deklareret rigtigt i de parfumerede produkter.
For at sælge vådservietter kan der stå forskellige anprisninger udenpå pakken. Se her hvilke slogans Tænk råder dig til at holde øje med.
Når Tænk kigger indholdsdeklarationerne igennem, kigger de efter stoffer som er mistænkt hormonforstyrrende (kategori 1 på EU's liste over mistænke hormonforstyrrende stoffer), allergifremkaldende stoffer (parfume og andre stoffer, som findes på Videncenter for Allergis hjemmeside), og miljøbelastende stoffer (stoffer som er nævnt i Svanens kriterier eller står på EU's harmoniserede liste med klassificering R50-53). Tænk kigger ikke i alle de databaser, som vi holder os til, og derfor kan der være flere stoffer i produkterne, som, vi vurderer, er problematiske.
Bruger man vådservietter, bliver de kemiske stoffer på huden, selv når man er færdig med at tørre snavs væk. Derfor kan det være en god ide at overveje, hvilke kemiske stoffer, du vil tillade, bliver på babys bløde og fine hud.
- Da der ofte ikke er adgang til vand, kan man i stedet pakke nogle våde skumvaskeklude i en tætlukkende pose, inden man tager af sted. Og så bruge af dem i løbet af dagen, foreslår Maria Hansen.
Ti af pakkerne er mærket med både det nordiske miljømærke Svanen og Astma-Allergi Danmarks Den blå krans. Vådservietter med disse mærker kan dog godt indeholde problematiske stoffer. For eksempel har Den blå krans primært fokus på allergi og ikke på hormonforstyrrende stoffer og miljøet. Svanen har mest fokus på miljøet, men tillader dog alligevel nogle miljøbelastende stoffer i små koncentrationer. Til gengæld er det ikke tilladt at anvende stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Og nogle af de allergifremkaldende stoffer er også forbudte at bruge.
- Svanen og Den blå krans kan være gode at gå efter, når man har travlt og står i butikken med et stort udvalg af vådservietter. Men det kan alligevel være en god ide at tjekke indholdsdeklarationen, inden man bruger produktet. Det kan man gøre på vores kemiinfo.dk, siger Maria Hansen.
Vil du være forsigtig, når du vasker din baby, kan du:
bruge en klud vædet med rent vand i stedet for en vådserviet.
bruge lidt uparfumeret, miljømærket sæbe, når barnet begynder at indtage fast føde og har haft afføring i bleen. Husk at fjerne sæberester med rent vand bagefter.
medbringe en våd vaskeklud, eller engangsklude, i en plasticpose på ture - i stedet for vådservietter.
vælge vådservietter med både miljømærket Svanen og allergimærket Den blå krans.
undgå parfume. Tjek om der står "parfume", "parfum" eller "aroma" i indholdsdeklarationen.
vælge et produkt uden problematiske stoffer. Du kan slå stofferne i indholdsdeklarationen op på kemiinfo.dk. Støder du på et stof, vi ikke har vurderet, kan du sende os en mail om det på info@forbrugerkemi.dk, så skal vi nok vurdere stoffet for dig.
Her kan du læse om, hvad du kan gøre, når babys numse skal vaskes. Du kan også læse fakta om vådservietter.
Læs vores råd om brugen af sæbe til babyer.
På siden om Forstå Mærkerne kan du læse mere om Svanen, Den blå krans og andre mærker på personlig pleje.
Du kan læse om parfume på vores Kemiinfo, og hvilke problemer der kan være med det.
Nogle stoffer kan få produkter til at holde sig i længere tid. Her kan du læse om dem.
Her kan du læse om, hvorfor man er bekymret for stoffer, som kan forstyrre hormonerne.
Jo oftere du eller dit barn udsættes for stoffer, der kan give allergi, jo større er risikoen for at blive allergisk.
Nogle kemiske stoffer kan give problemer i vandmiljøet. Læs om det her.
Forbrugerrådets test af vådservietter kan du se i den seneste udgave af bladet Tænk (Marts 2012) og på deres hjemmeside. Her kan du se testen, og hvilke vådservietter, som er testet. Vær opmærksom på, at Tænk kræver betalings-login.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>I slutningen af 2011 undersøgte Fødevarestyrelsen 30 forskellige fødevarekontaktmaterialer. Der var tale om plastprodukter henvendt til børn mellem nul og tre år, såsom sutteflasker og kopper. Formålet var at undersøge, om forbuddet mod BPA blev overholdt.
En sutteflaske var ulovlig, da den var lavet af polycarbonat. Det er en hård og klar plasttype, som er bygget op af BPA. Fire af de 29 resterende materialer indeholdt spor af stoffet. I de fire tilfælde drejer det sig om meget lave koncentrationer, som formentlig stammer fra produkternes emballage.
- Kontrollen af plastmaterialer antyder, at små børn ikke bliver udsat for bisphenol A via maden – i hvert fald ikke fra plastmaterialer, siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Lidt om Fødevarestyrelsens kontrol af BPA i 2011
I alt blev 30 forskellige kontaktmaterialer af plast indledningsvis undersøgt for, om de indeholdt BPA: 15 sutteflasker, tre tudkopper, fire børneskeer (herunder skeer med farveskift), tre spisesæt med kop, låg, skål, ske mm., to beholdere til fødevarer (bægre og låg), to flasker til brystmælk samt et målebæger (plastbæger og håndtag). Hvert materiale kunne bestå af flere dele. Derefter blev udvalgte produkter af forskellige plasttyper testet mere grundigt. Den indledende undersøgelse var nemlig ikke så følsom.
En sutteflaske bestod af polycarbonat. Da polycarbonat er opbygget af BPA-molekyler, var flasken ulovlig. Ingen af de resterende 29 materialer viste et klart indhold af BPA i den indledende undersøgelse. Men fire del-prøver viste spor af BPA. Stoffet kan være kommet som en forurening fra lime eller termofølsomt papir, som har siddet på materialerne.
Fødevarestyrelsen undersøgte kun plastmaterialer i 2011, mens fødevarekontaktmaterialer med lakerede overflader ikke indgik i kontrollen.
Se Fødevarestyrelsens pressemeddelelse: Bisphenol A i sutteflasker fra Gumlo.dk.
Plast bygges af bisphenol A
Bisphenol A anvendes som byggesten (monomer) i hårde plasttyper. Polycarbonat og polysulfon er eksempler på disse. Stoffet indgår også i epoxylakker, som konservesdåser og låg til glas kan være overfladebehandlet med. På den måde undgår man, at fødevarer får kontakt med metaller.
BPA mistænkes for at være hormonforstyrrende, påvirke hjernens udvikling og forbindes også med nedsat immunforsvar, samt udviklingen af sukkersyge, hjertekar sygdomme og fedme.
Se vores omtaler af bisphenol A her.
Børn skal ikke i kontakt med plastkemikalie
Brug af BPA i fødevarekontaktmaterialer henvendt til børn i alderen nul til tre år blev forbudt i Danmark i marts 2010. Det betyder, at sutteflasker og tudkopper ikke må indeholde BPA eller bestå af materialer, hvor BPA er udgangspunktet. Forbuddet gælder også emballage til modermælkserstatninger, tilskudsblandinger samt forarbejdet mad specielt rettet til spædbørn og småbørn. Herunder konservesdåser og låg til glas.
Kontrollen i 2011 havde fokus på plastprodukter, og derfor blev konservesdåser og låg til glas ikke undersøgt for BPA. Stoffet bruges ellers i epoxylakker, som dåser og låg kan være overfladebehandlet med. Fødevarestyrelsen skriver i deres rapport, at de lakerede overflader bør indgå i kontrollen i 2012.
I 2010 var konservesdåser og låg til glas med i kontrollen, og her fandt Fødevarestyrelsen at to låg indeholdt for meget BPA, og indskærpede reglerne overfor firmaet. To andre låg indeholdt også BPA, men produkterne hørte ikke direkte ind under reglerne, da produkterne ikke var målrettet børn.
Fødevarestyrelsens kontrol af BPA i 2010
I 2010 udførte Fødevarestyrelsen en kontrol af fødevarekontaktmaterialer i forbindelse med forbuddet mod brug af BPA samme år. Her blev 59 forskellige produkter undersøgt. Mange af dem bestod af flere dele. Produkterne var inddelt i ti kategorier, hvor af de fire første hørte under reglerne om BPA. Tallerkener og bestik er f.eks. ikke omfattet af forbuddet, men indgik alligevel i projektet:
10 sutteflasker, 8 tudkopper, 7 metallåg til baby/børnemad på glas, 5 poser/kartoner/dåser til tør-ret/koncentreret børnemad (inderpose af plast eller lågfolie), 7 børnebestik, 6 beholdere til flydende føde-varer, 4 klare plastglas, 2 drikkedunke, 3 engangsservice, 7 diverse (beholdere, køkkenting til leg, kølebide-ring, rejsesæt til børnemad, legetøjstallerken, modermælksposer).
Epoxylak med BPA blev fundet i to metallåg til babymad. I tre andre produkter var materialet også baseret på BPA, men hørte ikke under forbuddet mod BPA. Her var der tale om en drikkedunk og to skruelåg.
Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for kontrollen i 2010.
Hvis du ønsker at være ekstra forsigtig og nedsætte din eller dine børns udsættelse for BPA, kan du:
undgå plast til fødevarer, som er lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt eller opvarmet, kan BPA frigives.
vælge fødevarer på glas frem for dåse. Nogle dåser er på indersiden lakeret med epoxylak, som kan indeholde BPA. Vær dog opmærksom på, at også låg til glas kan indeholde BPA.
lade være med at putte kasseboner i munden. Nogle boner er nemlig behandlet med BPA. Det er også en god idé at vaske hænder, efter du har håndteret kvitteringer og at undgå, at børn får fingrene i dem.
I vores Kemiinfo kan du læse mere om BPA.
Her kan du læse mere generelt om, hvad du kan gøre for at tage hensyn til miljøet og sundheden, når maden skal beskyttes.
Fødevarestyrelsens rapport om kontrollen af BPA i fødevarekontaktmaterialer af plast i 2011. Rapporten blev offentliggjort i midten af januar 2012.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>Når forbrugerne står i supermarkedet for at købe dagligvarer, har de ikke en reel mulighed for at gå udenom fluorstofferne. De kan nemlig ikke se på emballagerne, om de har en fedt og vandafvisende belægning af fluorstoffer.
- Vil man undgå de problematiske fluorstoffer, kan man bruge svanemærket mad- og bagepapir. Og holde igen med mikroovnspopkorn, fastfood og opvarmning af mad i emballagen. Men ellers er det stadig svært at gøre noget aktivt for at undgå emballage med stofferne, siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
- For at hjælpe forbrugerne vil vi lave positivlister over konkrete fødevarer på de danske hylder, hvor man kan være sikker på, at emballagen er uden fluorstoffer. Vi regner med at dække forskellige produktkategorier som f.eks. popkorn, rugbrødsblandinger og müsli, fortsætter Rikke Bille.
Fødevareinstituttet har i en undersøgelse af papir og pap til mad fundet polyfluorerede stoffer i 35 ud af 84 testede emballager. Hermed bekræftes tidligere danske undersøgelser, som viste, at stofferne også findes i emballage til fødevarer i Danmark.
Forskerne har benyttet sig af nyudviklede metoder og dermed fået mulighed for at måle flere fluorstoffer end tidligere. Og de fandt en stor del af dem i de undersøgte fødevarekontaktmaterialer.
Stofferne var i papir- og papemballage til mel, kager, kaffe, popcorn, chokolade, müsli, brød, rosiner og forskellig fastfood. De blev også målt i en tepose og en muffinform.
Heldigvis var over halvdelen af de undersøgte emballager uden de udskældte stoffer.
Den nye undersøgelse er lavet på vegne af Fødevarestyrelsen.
I papir- og papemballagen har Fødevareinstituttet kigget efter en lang række polyfluorerede stoffer heriblandt forskellige fluortelomerer (FTOH), perfluorerede stoffer og polyfluorerede alkyl-fosfat-estere (PAP).
Tidligere var det ikke muligt at måle alle disse forbindelser, og det var derfor de perfluorerede stoffer, der blev undersøgt for. Men i takt med at måleteknikkerne er blevet bedre, viser nyere forskning, at det også er relevant at måle efter en lang række andre fluorerede stoffer, heriblandt FTOH og PAP.
Undersøgelsen viser desuden, at en type fødevare kan have emballager, som indeholder forskellige fluorstoffer. Eksempelvis indeholdt en melpose fluortelomerer, mens de andre melposer i undersøgelsen ikke indeholdt denne type fluorforbindelse. I en muffinsform fandt forskerne fluorstoffer, mens de ikke fandt stofferne i to andre muffinsforme. Man kan således ikke generalisere og sige, at emballagen til en type fødevarer altid eller aldrig indeholder fluorstoffer.
Her kan du læse om en af forsker Xenia Triers tidligere undersøgelser, som viser, at blandt andet popkornsposer til mikrobølgeovnen indeholder fluorerede stoffer.
Endnu ved man ikke om eller i hvor stort et omfang, stofferne går over i maden. Det skal Fødevareinstituttet også undersøge.
Undersøgelser fra udlandet tyder dog på, at de polyfluorerede stoffer formentlig ender i en del af fødevarerne. I nogle emballager findes stofferne nemlig i høje koncentrationer samtidig med, at de let kan slippe bindingen til emballagen. Forskerne mistænker fødevarer, som indeholder proteiner eller emulgatorer for at tiltrække fluorstofferne. Har fødevaren lang kontakttid med eller varmes den op i emballagen, mener forskerne at risikoen er større.
Fluorstofferne kan godt findes i fødevarer som f.eks. fisk, selvom de ikke stammer fra emballagen. Det skyldes, at stofferne findes som forureninger i naturen og ophobes i fødekæden.
Fluor kan indgå i forskellige kemiske forbindelser, og i fødevareemballage er forskerne bekymret for de polyfluorerede stoffer. De er nemlig problematiske, da flere af stofferne er svært nedbrydelige. Det betyder, at de bliver længe i miljøet og ophobes i dyr og mennesker. Stofferne mistænkes for at påvirke vores sundhed på en lang række områder.
Men de polyfluorerede stoffer skal ikke forveksles med det fluorid, som findes i tandpasta. Det er nemlig en helt anden type fluor, som ikke påvirker os på samme måde.
Fluorstoffer findes overalt i vores hverdag. Vil du nedsætte din udsættelse, kan du:
bruge svanemærket mad- og bagepapir, da det er uden fluorforbindelser.
spise mindre fastfood, da det kan være pakket ind i papir og pap, som er behandlet med stofferne.
undgå engangsemballage, som har lang kontakttid med fødevarer, eller som skal varmes op sammen med fødevaren. Ikke al engangsemballage er behandlet med fluorstoffer, men det er ikke til at se, hvad der er - og hvad der ikke er.
undgå at spise popkorn, som poppes i mikrobølgeovn. En undersøgelse fra 2008 viste, at nogle mikroovns-popkorn indeholdt polyfluorerede stoffer. Du kan læse vores omtale af undersøgelsen her.
vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.
vælge et imprægneringsmiddel uden fluorstoffer. Se vores liste over gode valg af imprægnering.
Her har vi i højre side samlet de nyheder vi har skrevet om de polyfluorerede stoffer.
I vores Kemiinfo kan du læse mere om både poly- og perfluorerede stoffer.
Læs vores råd om emballage til fødevarer og klik videre til fakta.
Få gode råd når du vil imprægnere dit tøj.
Polyfluorerede stoffer kan også findes i skivoks.
På Kemiinfo kan du læse om hormonforstyrrende stoffer, og at de blandt andet mistænkes for at være med til at give kræft i bryster, prostata og testikler og medvirke til fedme.
Forsker Xenia Trier har svaret på spørgsmål (21/11-2011) fra Ingeniørens læsere. Her skriver hun bl.a. at stofferne tidligere er fundet i pizzabakker og i madpapir.
Fødevareemballager under mikroskop
Fødevarestyrelsen har bedt Fødevareinstituttet undersøge indholdet af polyfluorerede stoffer i fødevarekontaktmaterialer, og om stofferne afgives til maden. Foreløbig har de fundet stofferne i 35 ud af 84 testede papir og pap emballager. Se en oversigt her.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>Når temperaturen er tæt på frysepunktet, flygter vi indenfor. Og vi gør meget for at sprede hygge indendøre. Vi fyrer op i brændeovnen og tænder stearinlys. Vi hygger foran fjernsynet, laver mad, hører musik og maler måske med børnene. Men mange af vores aktiviteter, møbler og elektronik kan påvirke indeklimaet og belaste os med kemiske stoffer. Heldigvis er der råd at hente, hvis du vil forbedre din indeluft.
Det er en god ide at overveje de produkter du bringer ind i hjemmet, og hvordan du behandler tingene i hjemmet. Du kan for eksempel vælge at købe produkter mærket med miljømærkerne Svanen eller Blomsten. Mærkerne findes bl.a. på rengøringsmidler, maling, fjernsyn og computere. Indeklimamærket taget hensyn til dit indeklima. Det findes f.eks. på møbler og andet inventar.
Også dine rutiner med hensyn til udluftning og rengøring har betydning for mængden af problematiske kemikalier i indeluften. Hvis du gør hyppigt rent og lufter ud tre gange dagligt, forsvinder nogle af kemikalierne. Nedenfor kan du se en række god råd, du kan følge, hvis du vil forbedre indeluften.
gøre jævnligt rent. Nogle kemiske stoffer binder sig nemlig til støvet. Du kan derfor begrænse mængden af problematiske stoffer ved ofte at støvsuge og vaske gulve.
klare så meget af rengøringen som muligt med mikrofiberklude og –mopper. Så behøver du ikke at bruge rengøringsmidler. Du kan købe uparfumerede og miljømærkede rengøringsmidler til resten.
holde elektroniske apparater rene for støv. Elektronik kan frigive problematiske stoffer. Sluk også for apparaterne, når du ikke bruger dem. Varm elektronik frigiver flere stoffer.
lufte hyppigt ud. Sørg for gennemtræk tre gange om dagen i ca. fem minutter ad gangen. Så begrænser du mængden af stoffer og partikler i indendørsluften.
lufte ekstra ud, når du laver mad, gør rent, bader, har malet eller har købt nye møbler og elektronik.
undlade at tørre tøj indenfor. Det bidrager til høj luftfugtighed i hjemmet. Skimmelsvamp og støvmider trives godt i fugtigt miljø.
undgå at bruge sprayprodukter indendørs (f.eks. imprægneringsspray). Indholdsstofferne spredes i luften.
begrænse brugen af levende lys. De kan afgive sodpartikler. Vælg uparfumerede lys.
nøjes med at male, når det er nødvendigt og bruge andre gør-det-selv produkter med omtanke. Vælg produkter med svane- eller blomstermærket og med laveste MAL-kode.
lade alle nye produkter og apparater lufte udenfor, inden de tages i brug. Jo nyere elektronik er, jo flere stoffer afgiver det.
1000 danske kvinder deltog i undersøgelsen, hvor de fik taget en blodprøve, imens de var gravide. Nu 20 år senere er deres børn blevet undersøgt for, om de er overvægtige. De piger, hvis mødre havde de højeste koncentrationer af PFOA i blodet under graviditeten, blev oftere overvægtige som 20-årige end de andre piger i undersøgelsen.
Forskerne fandt ikke en lignende sammenhæng for sønnerne. Det kan skyldes, at der er forskel på, hvordan piger og drenges hormonsystem udvikles og fungerer. Men det kan også være, at overvægt først vil vise sig senere i livet for mænd.
Lidt om undersøgelsen
De gravide kvinder deltog i undersøgelsen med blodprøver og et omfattende interview i 1988 og 1989. 20 år senere blev deres børn spurgt, om de ville være med i det opfølgende studie. Det ville 665. Mødrenes blod blev analyseret for en række polyfluorerede stoffer, hvoraf PFOA var det eneste, som enkeltvis viste en sammenhæng med øget livvidde og øget BMI (body mass index). Mødre blev delt i fire grupper med stigende indhold af PFOA i blodet. De 20-årige børn udfyldt et web-baseret spørgeskema, og 422 af dem kom ind til en klinisk undersøgelse, hvor de også afgav blod. Blodet blev undersøgt for tegn på overvægt.
Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.
De praktiske fluorstoffer findes overalt i vores hverdag. Polyfluorerede stoffer kan nemlig få vand og fedt til at prelle af tøj og møbler, men også af pap- og papiremballage til mad. Desuden findes stofferne i miljøet, fordi de er svære at nedbryde. Når stofferne kommer ind i kroppen, bliver mange af dem omdannet til PFOA og forsvinder således ikke.
PFOA og andre polyfluorerede stoffer sættes også i sammenhæng med en række andre effekter, som har forbindelse med hormonsystemet. Eksempelvis brystkræft, nedsat sædkvalitet og frugtbarhed samt øget kolesterolniveau i blodet. Senest har stofferne været i skudlinjen for at nedsætte virkningen af børnevacciner.
Den dansk/færøske undersøgelse om vacciner og polyfluorerede stoffer er publiceret i tidsskriftet Journal of American Medical Association (JAMA). Du kan se et resume af artiklen på engelsk.
Udover de polyfluorerede stoffer mistænkes også andre stoffer for at snyde kroppen til at blive tykkere. Det er set for lægemidler, sprøjtemidler og kemikalier, som vi støder på i vores hverdag. Et eksempel er ftalater.
Kemikalierne påvirker kroppens naturlige signaler, f.eks. om hvor mæt eller sulten man er. Hvornår og hvordan man bliver tykkere, afhænger blandt andet af selve stoffet, koncentrationen, tidspunktet for udsættelse, og om man er dreng eller pige.
Nogle stoffer kan påvirke voksne, så de får mere fedt. Andre stoffer kan påvirke fostre og børn, så de får mere kropsfedt, når de bliver ældre.
Men stadig er der meget om disse fedme-stoffer, som forskerne ikke ved.
Stofferne påvirker os forskelligt
Fedtcellers primære opgave er at opbevare energi og frigive det igen, når det er nødvendigt. Fedtvævet frigiver hormoner, som er kædet sammen med appetit, følelsen af mæthed, energistofskiftet samt præferencer for mad.
Nogle stoffer menes at øge antallet af fedtceller, mens andre mistænkes at ændre størrelsen af fedtcellerne. På den måde kan der blive plads til mere fedt. Kemikalier kan også påvirke hormonerne, som frigives fra fedtcellerne og dermed påvirke vores appetit, omdannelse af mad og forbrænding af energi. Kroppen bliver dermed snydt til at lagre mere fedt.
Forskerne mener også, at stofferne kan lave så meget ravage, at ændringerne kan nedarves, og dermed programmere os til lettere at tage på i vægt.
Eksempler på andre kemikalier, der sammenkædes med fedme
Nogle lægemidler kan gøre os tykkere. Men altså også andre kemikalier, som vi støder på i vores hverdag eller på arbejdet, kan have disse effekter. Her er to nylige eksempler:
En dansk undersøgelse har vist, at børn i skolealderen havde mere kropsfedt end deres jævnaldrende, hvis deres mødre havde været udsat for en blanding af nutidige bekæmpelsesmidler lige før og cirka en måned ind i graviditeten.
Her kan du finde et engelsk resume af den danske undersøgelse af børn af gartneri-mødre.
Fornylig skrev danske medier om en undersøgelse fra USA, som viser, at ftalater kan være en medvirkende årsag til, at børn bliver overvægtige. Ftalaterne bruges blandt andet i blød plast og findes mange steder i vores hverdag.
Du kan læse et resume af den videnskabelige artikel på engelsk her.
Vil du gerne formindske din udsættelse for fluorstoffer, kan du:
bruge svanemærket mad- og bagepapir, da det er uden fluorforbindelser.
spise mindre fastfood, da det kan være pakket ind i papir og pap, som er behandlet med stofferne.
undgå engangsemballage, som har lang kontakttid med fødevarer, eller som skal varmes op sammen med fødevaren. Ikke al engangsemballage er behandlet med fluorstoffer, men det er ikke til at se, hvad der er - og hvad der ikke er.
undgå at spise popkorn, som poppes i mikrobølgeovn. En undersøgelse fra 2008 viste, at nogle mikroovns-popkorn indeholdt polyfluorerede stoffer. Du kan læse vores omtale af undersøgelsen her.
vælge regntøj og overtøj uden fluorstoffer. Spørg forhandleren, importøren eller producenten.
bruge voks uden polyfluorerede stoffer, når du skal have mere glid på dine ski.
vælge et imprægneringsmiddel uden fluorstoffer. Se vores liste over gode valg af imprægnering.
Her har vi i højre side samlet de nyheder vi har skrevet om de polyfluorerede stoffer.
I vores Kemiinfo kan du læse mere om både poly- og perfluorerede stoffer.
Læs vores råd om emballage til fødevarer og klik videre til fakta.
Få gode råd når du vil imprægnere dit tøj.
Polyfluorerede stoffer kan også findes i skivoks.
På Kemiinfo kan du læse om hormonforstyrrende stoffer, og at de udover fedme blandt andet også mistænkes for at være med til at give kræft i bryster, prostata og testikler.
Forsker Xenia Trier har svaret på spørgsmål (21/11-2011) fra Ingeniørens læsere. Her skriver hun bl.a. at stofferne tidligere er fundet i pizzabakker og i madpapir.
Artiklen er udkommet i tidsskriftet Environmental Health Perspectives (EHP). Her kan du se både et resume og hele artiklen.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>Det tager kun fem minutter – højst en gang om måneden. Vi vil stille brugerpanelet 3-4 spørgsmål om indholdet på vores hjemmeside, forståelse af ord og begreber, foretrukne emner, tjek af funktioner m.v.
Hvis du har lyst til at være med i brugerpanelet, kan du sende os en mail til info@forbrugerkemi.dk. Så vender vi tilbage med et lille skema, som vi gerne vil have dig til at udfylde, så vi bedre kan bruge dine svar. Det handler om alder, køn, højeste uddannelse, geografi, og om hvorvidt du har børn.
Venlig hilsen
Berit Asmussen, sekretariatsleder (som håber at høre fra dig)
Det vi kan og gør
Du kan læse mere om os og vores arbejde
IMS gør det godt
Vi blev evalueret i 2011 med et godt resultat.
Få os ud
Vi kommer gerne ud og holder foredrag.
Parabener er konserveringsmidler, som ofte bliver brugt i kosmetik og mad. Den nye undersøgelse viser, at parabenerne kan blive i kroppen, når man har været udsat for dem. Men om de kan give problemer, så som brystkræft, er stadig et uafklaret spørgsmål.
Videnskabsfolk og pressen har længe diskuteret, i hvor høj grad parabener kan udgøre en risiko for forbrugerne. Stofferne er mistænkt for at virke hormonforstyrrende ved bl.a. at efterligne effekten af østrogen i dyr og mennesker. Og netop østrogen spiller en væsentlig rolle i udviklingen af nogle former for brystkræft.
I den engelske undersøgelse har forskerne set på, om der kan være en sammenhæng mellem udvikling af brystkræft og fund af parabener i brystet. De 40 kvinder, som deltog i studiet, led af brystkræft, og de havde alle en eller flere parabener i brystvævet. Hos 60 procent af kvinderne kunne man måle fem parabener i vævet.
Konklusionen på undersøgelsen er ikke, at parabenerne er skyld i brystkræften, men snarere at der muligvis kan være en sammenhæng, som bør undersøges nærmere.
Mere om undersøgelsen
Koncentrationen af parabenerne n-propylparaben, methylparaben, n-butylparaben, ethylparaben og isobutylparaben blev bestemt i brystvævet fra 40 kvinder, som havde fået fjernet brystet imellem 2005 og 2008. Forskerne målte koncentrationen af stofferne fire forskellige steder i brystvævet. Der blev fundet en eller flere parabener i 158 af de i alt 160 vævsprøver. 96 af vævsprøverne indeholdt målbare mængder af alle fem parabener.
Forskerne kunne ikke finde frem til, hvordan parabenerne var endt i brystvævet. De fandt i hvert fald ingen sammenhæng imellem brugen af deodorant og forekomsten af stofferne i brystet. Koncentrationen af parabenerne i vævet var heller ikke påvirket af kvindens alder, eller om hun havde ammet et barn tidligere i sit liv.
- Vælger man cremer eller shampoo uden parabener, kan det alligevel være klogt at tjekke, hvad der er brugt, for at få produktet til at holde sig. Andre konserveringsmidler og ingredienser kan nemlig også være problematiske. Vil man være forsigtig, kan man gå efter produkter, der er mærket med både Svanen og Den blå krans, eller kigge i indholdsdeklarationen, og tjekke om stofferne er problematiske i Kemiinfo, siger test-koordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Hvis du vil være ekstra forsigtig og undgå parabener, kan du:
vælge produkter mærket med Svanen. Svanemærkede produkter er uden alle parabener, og hører desuden til blandt de mindst miljøbelastende.
kigge indholdsdeklarationen igennem og undgå ord, som ender på -paraben.
vælge produkter, der både er mærket med Svanen og Den blå krans. Så kan du både undgå muligt hormonforstyrrende og allergifremkaldende stoffer.
gå udenom mad, som indeholder E214, E215, E218 og E219, det er nemlig også parabener.
se på hele indholdsdeklarationen, og ikke kun at producenten fremhæver ”parabenfri” på forsiden. I Kemiinfo kan du se en liste med de stoffer, som vi har vurderet. Møder du et stof, som ikke er på listen, kan du sende os en mail.
Du kan læse mere om parabenerne her.
Mad og produkter til personlig pleje kan holde sig længere, når de bliver konserveret. Læs her om stofferne. Du kan også finde lister over tilladte konserveringsmidler og se hvilke, vi vurderer som uproblematiske.
Her kan du få mere viden om, hvad hormonforstyrrende stoffer er, og hvordan du kan undgå dem.
Du kan få gode råd til, hvordan du undgår problematisk kemi i personlig pleje.
Hele sidste år havde vi fokus på produkter til personlig pleje. Du kan læse om det via temasiden.
Her kan du læse abstractet for artiklen, som er offentliggjort i tidsskriftet Journal of Applied Toxicology.
Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.
]]>