Fokus på ftalater

Et forbud mod ftalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP i alle forbrugerprodukter er på vej, skriver Miljøstyrelsen. Men der findes også andre ftalater, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Den videnskabelige dokumentation for at de er – eller ikke er - hormonforstyrrende, er dog endnu ikke ligeså god.

Ftalater bruges til at blødgøre plast, primært den plasttype som kaldes PVC.

EU og Danmark har i flere år haft et forbud mod nogle af ftalaterne i visse produkter til børn. Reglerne er afhængige af, hvad produkterne bruges til, hvilken aldersgruppe de henvender sig til, og om de kan kommes i munden. Nogle produkter må indeholde alle ftalater, selvom de er henvendt til børn under tre år, mens seks ftalater - to flere end dem det nye forbud omhandler - er forbudt i f.eks. legetøj til børn fra 3-14 år, hvis det kan kommes i munden.

Klik på overskrifterne nedenfor og få mere at vide om ftalater.

Ftalater

Hvis du vil vide mere om lovgivningen og kemien bag, kan du klikke her.

Råd og fakta om PVC

Ftalater findes typisk i produkter af eller med blød PVC. Her kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis du helt vil undgå at købe produkter med blød PVC.

Råd og fakta om udstyr til babyer og børn

Her kan du læse mere om hvilke regler, der gælder for ftalater i udstyr til babyer og børn.

Råd og fakta om legetøj

Danmark har et særforbud imod alle ftalater i legetøj til børn under tre år, som kan komme i munden. Du kan læse mere om reglerne for ftalater i legetøj her.