Sutteflasker med BPA forbydes

I Danmark har bisphenol A været forbudt siden marts 2010 i materialer af plast til fødevarer, som er beregnet til børn på tre år og derunder. Nu følger EU efter med et forbud, som dog kun gælder sutteflasker til børn under et år. Begge forbud er midlertidige, indtil man får bedre undersøgelser af BPA’s effekter.

EU er forsigtig

Det danske forbud førte til, at EU undersøgte stoffet igen. Man fandt dog ikke videnskabeligt belæg for et forbud. Men under henvisning til, at der stadig ikke er nok viden om stoffet, valgte man at tage princippet om forsigtighed i brug og forbyde stoffet til de mindste.

Og nu må sutteflasker, som er beregnet til spædbørn mellem nul og et år, fra den første marts i år ikke længere fremstilles i EU, hvis de indeholder BPA. Fra juni i år, må de heller ikke hverken importeres eller sælges.

I EU var det EU’s fødevaremyndighed (EFSA), som stod for den videnskabelige revurdering af det omdiskuterede plastkemikalie. EU’s eksperter fandt ingen nye beviser, som kunne ændre grænseværdien fra den tidligere vurdering.

DTU Fødevareinstituttet påpegede i en vurdering af BPA i foråret 2010, at selvom der ikke er nye beviser mod BPA, så er der forskning, som peger på, at stoffet kan påvirke adfærden hos rotteunger. Det er tidligere påvist, at BPA har hormonforstyrrende effekt på dyr. Men der mangler stadig viden om, hvad disse resultater betyder for mennesker. Dette var baggrunden for, at Danmark brugte forsigtighedsprincippet, til at få BPA midlertidigt forbudt nationalt i materialer til fødevarer, som er rettet mod nul- til treårige.

BPA løber ind med den varme mælk

BPA bruges i plasttypen polycarbonat. Fordelen ved denne type plast er, at det er robust og klart. Det har vist sig, at små mængder BPA kan frigives fra plasten til den fødevare, som den opbevarer. Og at dette især sker ved opvarmning. Mælk opvarmet i plastsutteflasker har derfor været en kilde til BPA. Spædbørns primære fødevarekilde det første halve år af deres liv er netop mælk, og en del børn får den opvarmet og ind via sutteflasker. Da børnene samtidig ikke kan omsætte stoffet så let som voksne, er de særligt udsatte.

Vores hormon- og nervesystem er ikke færdigudviklet, når vi bliver født. Det sker først senere i livet, og derfor er det særligt problematisk, når spædbørn bliver udsat for stoffer, der kan påvirke disse systemer. Det er det, der er baggrunden for bekymringen omkring BPA i sutteflasker. Men stoffet forbindes f.eks. også med nedsat modstandskraft, hjerte- karsygdomme og udvikling af sukkersyge hos gravide. Desuden peger dyreforsøg på, at udsættelse for BPA tidligt i livet, kan medføre udvikling af tumorer senere i livet. Men betydningen for mennesker kan ikke vurderes ud fra de undersøgelser, der findes i dag. Det kræver mere robuste data.

Det kan du gøre

Hvis du ønsker at være ekstra forsigtig og nedsætte din eller dine børns udsættelse for BPA, kan du:

• undgå plast til fødevarer, som er lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt eller opvarmet, frigives BPA.

• vælge fødevarer på glas frem for dåse. Nogle dåser er på indersiden lakeret med epoxylak, som kan indeholde BPA. Vær dog opmærksom på, at også låg til glas kan indeholde BPA.

• lade være med at putte kasseboner i munden. Nogle boner er nemlig behandlet med BPA. Det er også en god idé at vaske hænder, efter du har håndteret kvitteringer og at undgå, at børn får fingrene i dem.

Se også

• Direktiv 2011/8/EU (EU’s lovgivning)

• Bisphenol A (Kemiinfo)