Fokus på sommer

Fokus på solcreme

Haveliv, sol og badevinger. Her finder du råd om, hvordan du tager hensyn til miljø og sundhed i den varme tid.

Få os ud

IMS kan komme ud og holde foredrag

Vores medarbejdere ved rigtig meget om kemiske stoffer i forbrugerprodukter, og den viden vil vi meget gerne dele - også gennem foredrag

 

Risikoen ved teflon kortlagt

24. marts 2006
Køkkengrej med slip-let-belægning er ikke sundhedsfarligt. Men det kan belaste miljøet, når det bliver til affald, viser norsk risikovurdering
Risikoen ved teflon kortlagt

Belægninger af teflon kan belaste miljøet

Pander, gryder, kogegrej og tekstiler. Teflon bruges i forskellige produkter som slip-let-belægning eller imprægneringsmiddel, og der er løbende debat om risikoen ved produkterne.

De norske miljø- og fødevaremyndigheder, Statens forurensningstilsyn og Mattilsynet, har nu fået udarbejdet en risikovurdering af teflon. En delrapport gennemgår viden om sundhedsaspekterne, mens en anden ser nærmere på miljøbelastningen, når produkterne bliver til affald.

Ikke sundhedsproblemer

Nogle af indholdsstofferne i teflon kan fremkalde kræft. Det gælder f.eks PFOA (Perfluoroktansyre). Teflon afgiver imidlertid først problematiske stoffer som fx PFOA og TFE (Tetrafluorethylen) ved temperaturer over 360 grader.

Under normale omstændigheder når man aldrig op på så høj en temperatur i forbindelse med madlavning. Her ligger temperaturen typisk på 100-265 grader. Derfor er der ikke nogen risiko ved at bruge produkterne, lyder det i rapporten.

Der mangler dog viden om andre mulige sundhedseffekter end kræft.

Kan ende i miljøet

Køkkenudstyr af teflon belaster ikke miljøet direkte, når det anvendes. Derimod kan regntøj og andre tekstiler, som kan være tilsat teflon, frigive små mængder af PFOA til spildevandet, når det vaskes, fremgår det af rapporten.

Stofferne kan også ende i miljøet, hvis produkter med teflon havner på forbrændingsanlægget. Her når temperaturen nemlig så højt op, at stofferne kan frigives. Derimod er der ikke miljøproblemer forbundet med deponering, viser rapporten fra de norske myndigheder.

Se også

Mere om de to rapporter på Statens forurensningstilsyns hjemmeside

Handlinger tilknyttet webside
Arkiveret under , ,