Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Forbud mod BPA virker

07. marts 2012
Små børn undgår bisphenol A i plast til mad
Forbud mod BPA virker

Der må ikke være BPA i f.eks. tudkopper og sutteflasker

Vi nærmer os to-års jubilæet for det danske særforbud mod bisphenol A (BPA). Stoffet er forbudt i materialer, der bruges til mad, hvis de er rettet mod børn under tre år. BPA mistænkes for at være hormonforstyrrende og påvirke hjernens udvikling. En kontrol fra Fødevarestyrelsen viser nu, at forbuddet er en succes. Stoffet findes stort set ikke i den plast, små børns mad kommer i kontakt med.

Forældre kan ånde lettet op

I slutningen af 2011 undersøgte Fødevarestyrelsen 30 forskellige fødevarekontaktmaterialer. Der var tale om plastprodukter henvendt til børn mellem nul og tre år, såsom sutteflasker og kopper. Formålet var at undersøge, om forbuddet mod BPA blev overholdt.

En sutteflaske var ulovlig, da den var lavet af polycarbonat. Det er en hård og klar plasttype, som er bygget op af BPA. Fire af de 29 resterende materialer indeholdt spor af stoffet. I de fire tilfælde drejer det sig om meget lave koncentrationer, som formentlig stammer fra produkternes emballage.

- Kontrollen af plastmaterialer antyder, at små børn ikke bliver udsat for bisphenol A via maden – i hvert fald ikke fra plastmaterialer, siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Lidt om Fødevarestyrelsens kontrol af BPA i 2011

I alt blev 30 forskellige kontaktmaterialer af plast indledningsvis undersøgt for, om de indeholdt BPA: 15 sutteflasker, tre tudkopper, fire børneskeer (herunder skeer med farveskift), tre spisesæt med kop, låg, skål, ske mm., to beholdere til fødevarer (bægre og låg), to flasker til brystmælk samt et målebæger (plastbæger og håndtag). Hvert materiale kunne bestå af flere dele. Derefter blev udvalgte produkter af forskellige plasttyper testet mere grundigt. Den indledende undersøgelse var nemlig ikke så følsom.

En sutteflaske bestod af polycarbonat. Da polycarbonat er opbygget af BPA-molekyler, var flasken ulovlig. Ingen af de resterende 29 materialer viste et klart indhold af BPA i den indledende undersøgelse. Men fire del-prøver viste spor af BPA. Stoffet kan være kommet som en forurening fra lime eller termofølsomt papir, som har siddet på materialerne.

Fødevarestyrelsen undersøgte kun plastmaterialer i 2011, mens fødevarekontaktmaterialer med lakerede overflader ikke indgik i kontrollen.

Se Fødevarestyrelsens pressemeddelelse: Bisphenol A i sutteflasker fra Gumlo.dk.

Plast bygges af bisphenol A

Bisphenol A anvendes som byggesten (monomer) i hårde plasttyper. Polycarbonat og polysulfon er eksempler på disse. Stoffet indgår også i epoxylakker, som konservesdåser og låg til glas kan være overfladebehandlet med. På den måde undgår man, at fødevarer får kontakt med metaller.

BPA mistænkes for at være hormonforstyrrende, påvirke hjernens udvikling og forbindes også med nedsat immunforsvar, samt udviklingen af sukkersyge, hjertekar sygdomme og fedme.

Se vores omtaler af bisphenol A her.

Børn skal ikke i kontakt med plastkemikalie

Brug af BPA i fødevarekontaktmaterialer henvendt til børn i alderen nul til tre år blev forbudt i Danmark i marts 2010. Det betyder, at sutteflasker og tudkopper ikke må indeholde BPA eller bestå af materialer, hvor BPA er udgangspunktet. Forbuddet gælder også emballage til modermælkserstatninger, tilskudsblandinger samt forarbejdet mad specielt rettet til spædbørn og småbørn. Herunder konservesdåser og låg til glas.

Konserves og glas mangler et tjek

Kontrollen i 2011 havde fokus på plastprodukter, og derfor blev konservesdåser og låg til glas ikke undersøgt for BPA. Stoffet bruges ellers i epoxylakker, som dåser og låg kan være overfladebehandlet med. Fødevarestyrelsen skriver i deres rapport, at de lakerede overflader bør indgå i kontrollen i 2012.

I 2010 var konservesdåser og låg til glas med i kontrollen, og her fandt Fødevarestyrelsen at to låg indeholdt for meget BPA, og indskærpede reglerne overfor firmaet. To andre låg indeholdt også BPA, men produkterne hørte ikke direkte ind under reglerne, da produkterne ikke var målrettet børn.

Fødevarestyrelsens kontrol af BPA i 2010

I 2010 udførte Fødevarestyrelsen en kontrol af fødevarekontaktmaterialer i forbindelse med forbuddet mod brug af BPA samme år. Her blev 59 forskellige produkter undersøgt. Mange af dem bestod af flere dele. Produkterne var inddelt i ti kategorier, hvor af de fire første hørte under reglerne om BPA. Tallerkener og bestik er f.eks. ikke omfattet af forbuddet, men indgik alligevel i projektet:

10 sutteflasker, 8 tudkopper, 7 metallåg til baby/børnemad på glas, 5 poser/kartoner/dåser til tør-ret/koncentreret børnemad (inderpose af plast eller lågfolie), 7 børnebestik, 6 beholdere til flydende føde-varer, 4 klare plastglas, 2 drikkedunke, 3 engangsservice, 7 diverse (beholdere, køkkenting til leg, kølebide-ring, rejsesæt til børnemad, legetøjstallerken, modermælksposer).

Epoxylak med BPA blev fundet i to metallåg til babymad. I tre andre produkter var materialet også baseret på BPA, men hørte ikke under forbuddet mod BPA. Her var der tale om en drikkedunk og to skruelåg.

Se Fødevarestyrelsens kontrolrapport for kontrollen i 2010.

Det kan du gøre

Hvis du ønsker at være ekstra forsigtig og nedsætte din eller dine børns udsættelse for BPA, kan du:

  • undgå plast til fødevarer, som er lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt eller opvarmet, kan  BPA frigives.

  • vælge fødevarer på glas frem for dåse. Nogle dåser er på indersiden lakeret med epoxylak, som kan indeholde BPA. Vær dog opmærksom på, at også låg til glas kan indeholde BPA.

  • lade være med at putte kasseboner i munden. Nogle boner er nemlig behandlet med BPA. Det er også en god idé at vaske hænder, efter du har håndteret kvitteringer og at undgå, at børn får fingrene i dem.

Du kan få mere viden

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.

Handlinger tilknyttet webside