Bisphenol A

01. juni 2011
Stoffet forkortes ofte BPA og anvendes i plast og lakker til dåser. Men stoffet kan påvirke vores hormonsystem.

Cas nr.

80-05-7

Vi vurderer at stoffet har følgende effekt

AllergifremkaldendeHormonforstyrrendeMiljøbelastendeCMR-effekt
copy_of_kryds.jpg copy_of_kryds.jpg copy_of_kryds.jpg
copy_of_kryds.jpg

Læs om, hvilken viden der kan danne grundlag for de forskellige vurderinger.

Hvad er bisphenol A?

Bisphenol A (BPA) er et organisk stof (dvs. at det indeholder kulstof), som består af to phenol-molekyler.

Stoffet er en såkaldt plast-monomer, som indgår i produktionen af polycarbonat- og epoxyplast.

Er det et problem?

I laboratorieforsøg med rotter og mus har man ved høje koncentrationer af BPA fundet effekter såsom fosterdød, fald i størrelsen af kuld og fald i antal af levendefødte unger pr. kuld, nedsat vækst og forsinket kønsmodning.

Ved lave doser af BPA er der, ligeledes i dyreforsøg, fundet effekter på nervesystemet, ændring i adfærd, ændret udvikling af prostata og urinrør og mulige forstadier til kræft i prostatakirtlen og brystkirtlen.

Der er således ingen tvivl om, at BPA har hormonforstyrrende effekter. Derimod er der ikke enighed om, hvorvidt der også er effekter ved de forholdsvis lave doser, som man finder i mennesker.

De negative effekter, der muligvis er forbundet med at blive udsat for BPA, spænder fra nedsat frugtbarhed hos både mænd og kvinder, tidlig pubertet og andre hormonrelaterede funktioner samt indlæringsvanskeligheder, kræft og hjerneskader.

Vil du vide mere om de mulige effekter af BPA har det amerikanske, National Institute of Environmental Health Sciences (NIEHS) udarbejdet en monografi om stoffet.

Hvor støder du på det?

BPA findes i polycarbonat. Plasten er klar og næsten brudsikker og benyttes i mange forskellige dagligdags produkter bl.a. vandflasker, sportsudstyr, medicinaludstyr, CD'er og elektronik

Derudover anvendes stoffet også i epoxyplast, som bruges blandt andet som belægning i konservesdåser for at forhindre kontakt mellem indholdet og metallet i dåsen.

Vi udsættes hovedsagelig for BPA gennem kosten. BPA kan fx vandre over i fødevarer fra beholdere lavet af polycarbonatplast. Børn spiser og drikker mere på vægtbasis end voksne og belastes derfor relativt mere, hvis en fødevare indeholder BPA.

Hvad siger loven?

I januar 2007 fastsatte EU's fødevareagentur EFSA det tolerable daglige indtag (TDI) for BPA til 0,05 mg pr. kg kroppen vejer. EFSA konkluderede, efter at have gennemgået de forskningsresultater, der hidtil var lavet, at denne TDI-værdi er tilstrækkelig til at beskytte mennesker imod de mulige risici ved BPA. Desuden vurderer EFSA, at mennesker udsættes for BPA i mængder betydeligt under TDI-værdien - og det gælder også for babyer og børn.

EFSA tillægger ikke undersøgelser, som påviser effekter ved lave doser på rotter, nogen særlig betydning. Desuden, lyder argumentet, kan man ikke forvente de samme effekter på mennesker som på rotter og mus, fordi BPA nedbrydes langt hurtigere i mennesker, og fordi mus er særligt følsomme overfor hormonforstyrrende stoffer.

Ligeledes fastsatte EFSA i 2007 en grænseværdi for hvor meget BPA, der må sive over i maden. Værdien blev fastsat ud fra en vurdering af, hvad mennesker kan tåle, uden at få sundhedsmæssige skader igennem et helt liv. Grænseværdien betyder, at det er tilladt, at produkter som fx emballage afgiver 0,6 mg BPA til 1 kg fødevare.

Du kan se pressemeddelelsen og læse hele rapporten fra EFSA her.

BPA er optaget på EU's liste over hormonforstyrrende stoffer og er herhjemme på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer er en vejledning til producenter, produktudviklere, indkøbere og andre. Listen er ment som et signal om, at stofferne på listen på længere sigt bør begrænses eller helt stoppes, fordi Miljøstyrelsen anser stofferne for at have problematiske effekter.

Fødevarestyrelsen har i juli 2010 indført et midlertidigt nationalt forbud mod BPA i produkter, som er rettet mod 0-3 årige. Forbuddet omfatter sutteflasker og tudkopper, samt materialer som er beregnet til at være i kontakt med fødevarer til 0-3 årige. Fra 1. juni 2011 har det ikke været tilladt at sælge sutteflasker med BPA i hele EU.

Klassificeringer og lister

Kilde

Fundet:

EU's liste over harmoniseret klassificering

R43, R52, R62

Miljøstyrelsens selvklassificeringsliste

R40

Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer

Er opført på listen

Miljøstyrelsens effektliste

Er opført på listen

EU's kandidatliste

-

EU's prioriteringsliste over mulige hormonforstyrrende stoffer

EU kat. 1

EU’s videnskabelige komitéer

-

International Agency for Research in Cancer (IARC)

-

Det Norske klima- og forurensningsdirektoratets prioritetsliste

-

REACH SIN*List1.1

-

Videncenter for Allergi

-

 

Handlinger tilknyttet webside
Faresætninger erstatter risikosætninger

faresymbolportlet.jpg

Vi bruger i en periode både de nye faresætninger (H-sætninger) og de gamle risiko- sætninger (R-sætninger) i Kemiinfo.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)