Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Fire ftalater skal væk

05. maj 2011
Miljøministeren ønsker forbud mod fire plastblødgører. Også i importerede varer
Fire ftalater skal væk

Miljøministeren ønsker forbud mod fire ftalater i importerede varer

Plastblødgørerne har igen nået overskrifterne i landets medier. Miljøministeren vil nemlig forbyde fire problematiske ftalater i varer, som sælges i EU. Et forbud der, hvis det går igennem, betyder, at også importerede forbrugerprodukter vil være uden de fire kemikalier.

Minister lægger pres på EU

Producenter i EU skal have en tilladelse før 2014 eller 2015, hvis de fortsat ønsker at bruge ftalaterne: di-n-butyl-ftalat (DBP), butylbenzylftalat (BBP) og di(2-ethylhexyl)ftalat (DEHP). Sådan lyder de gældende regler, og samme krav kommer måske snart for en fjerde ftalat, diisobutylftalat (DIBP). I praksis betyder en sådan godkendelsesordning, at stofferne vil blive forbudt i mange af de produkter, den almindelige forbruger kommer i kontakt med.

- Men kravet om en godkendelse gælder kun produkter, der er produceret i EU, ikke for importerede varer, fortæller kemiker Shima Dobel fra Miljøstyrelsen.

Miljøministeren ønsker derfor, at EU laver regler, som også gælder importerede varer fra f.eks. Kina. Ifølge en pressemeddelelse fra Miljøministeriet, skal et forbud mod de fire ftalater gælde produkter til indendørs brug og produkter, som man har direkte kontakt med. Det kan f.eks. være vinylgulve, ledninger, voksduge, sko, bolde og viskelædre.

Cocktail-effekt skal slå ftalaterne ud

Vi udsættes hele tiden for en cocktail af kemikalier fra indeklima, fødevarer og forbrugerprodukter. Og det er netop effekten fra de mange kemikalier, den såkaldte kombinationseffekt, som begrunder kravet.

- Når producenter får tilladelse til at bruge et stof, som er på EU's godkendelsesordning, er risikoen vurderet ud fra det enkelte stof og ikke ud fra den samlede effekt fra flere stoffer med samme virkningsmekanisme eller produkter, fortæller Shima Dobel.

En tidligere undersøgelse af to-årige viste, at den samlede mængde problematisk kemi, de to-årige udsættes for i deres hverdag, kan være nok til i værste tilfælde at give hormonforstyrrende effekter.

Ftalaterne gemmer sig

Alternativer som kan bruges i stedet for de fire ftalater, findes til alle varegrupper, viser en ny rapport, som Cowi har lavet for Miljøstyrelsen. Andre plastblødgører, herunder øvrige ftalater, kan udgøre et alternativ. Men også andre plasttyper, som ikke skal blødgøres på samme måde, kan forhindre de fire problematiske ftalater.

- Efterhånden er bevisbyrden mod de fire ftalater stor. Men nogle af de kemikalier, som erstatter dem, kan også være problematiske, siger testkoordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS).

Brug af visse kemikalier skal oplyses og/eller godkendes
EU’s kandidatliste rummer en række kemikalier, som man har kraftig mistanke til er problematiske for miljø eller menneskers sundhed (Substance of Very High Concern). Når et stof står på listen, skal producenter oplyse til EU, om stoffet findes i deres produkter (hvis det er over 0,1 vægtprocent i produktet og produceres over et ton årligt per producent). Stofferne kan blive overført til EU’s godkendelsesordning (Annex XIV), hvilket betyder, at det bliver forbudt at bruge dem i produkter produceret i EU - medmindre producenterne har fået tilladelse til at bruge stofferne til specifikke formål. I februar 2011 kom de første seks stoffer på godkendelsesordningen, heriblandt DBP, BBP og DEHP. Den fjerde ftalat, DIBP, er ikke på listen, men der ligger allerede et forslag herom.

Problematiske ftalater
De fire plastblødgører er mistænkt for at være hormonforstyrrende og er desuden klassificeret som skadelige for reproduktionen. Det vil sige, de kan skade barnet under graviditeten og kan eller har mulighed for at påvirke evnen til at få børn.

Begrænsning i legetøj og småbørnsartikler
I Danmark er der regler for, hvilke ftalater der ikke må være i legetøj og i småbørnsartikler. Dvs. i produkter, som bruges til at gøre det lettere at sove eller slappe af, til børns hygiejne, til at spise med eller til at sutte på. I Fakta om udstyr til babyer og børn, kan du læse mere om reglerne om ftalater i produkter til børn. Men reglerne gælder ikke alle varer, som børn kommer i kontakt med. Nogle af reglerne gælder også i EU.

Ftalater i produkter
Miljøstyrelsen har lavet tre kortlægninger af ftalaterne DEHP, DBP, DIBP og BBP i forbrugerprodukter. Dem har IMS nævnt i tidligere nyheder. Miljøstyrelsen har nu også offentliggjort et baggrundsdokument, som viser, at hovedsagelig fem andre ftalater erstatter de fire ovenstående. Det drejer sig om di-iso-nonylftalat (DINP),  di-iso-decylftalat (DIDP), di-iso-heptylftalat (DIHP), di-(2-Propylheptyl) ftalat (DPHP) og di-iso-octylftalat (DIOP). DINP og DIDP er mistænkt hormonforstyrrende.

Det kan du selv gøre

Mens vi venter på lovgivningen, kan du, hvis du vil være ekstra forsigtig:

  • undgå produkter som indeholder blødt PVC. Risikoen for at PVC indeholder ftalater er større end for andre plasttyper

  • lufte ud og gøre rent jævnligt. I hjemmet findes ftalaterne nemlig også i luften og i støvet.

 

Se også

Handlinger tilknyttet webside