Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

Ftalater kobles til barnløshed

10. april 2012
Blødgørere i hverdagsprodukter gør det måske svært at få børn
Ftalater kobles til barnløshed

Barnløse par har flere ftalater i kroppen end par med børn.

Flere og flere må ty til hjælp fra lægevidenskaben, når storken lader vente på sig. Og noget tyder på, at de hormonforstyrrende stoffer, som kan optræde i vores hverdagsprodukter og omgivelser, måske bidrager til problemet. Par, som skal have hjælp til at få børn, har nemlig flere ftalater i kroppen end par, som har fået et barn på naturlig vis. Det viser et nyt italiensk studie.

Mere ftalat - både hos mænd og kvinder

De italienske forskere har fundet ud af, at par, som kæmper med at blive gravide, nok udsættes for flere ftalater i deres hverdag end par, som er blevet forældre på normal vis. Urinprøver fra par med børn og barnløse par viste større mængder ftalater hos de barnløse mænd og kvinder.

- Undersøgelsen peger på, at ftalater kan være med til at hindre både kvinder og mænd i at få børn siger Mia Kjærstad, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed. Flere af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle af dem er også mistænkt for at kunne skade evnen til at få børn. Mistankerne kommer fra forsøg med dyr. Men nu ser forskerne altså også tegn på effekter hos mennesker, forklarer Mia Kjærstad.

Lidt om undersøgelsen

Forskerne har sammenlignet en gruppe bestående af 56 par, som havde problemer med at blive gravide med en gruppe på 56 par, som have fået et eller flere børn uden kunstige hjælpemidler. Parrene kommer alle fra det samme område i Italien.

Urinprøver fra de 112 par blev analyseret for de stoffer, som fire af de mest brugte ftalater nedbrydes til. Ftalaterne DEHP, DEP, DBP og BBP nedbrydes til MEHP(mono-(2 ethylhexyl)-phthalate), MEHHP(mono-(2-ethyl-5-hydroxyhexyl)-phthalate), MEP(monoethylphthalate), MnBP (mono-n-butylphthalate) og MBzP (mono-benzylphthalate). Alle nedbrydningsprodukterne blev fundet i betydeligt højere niveauer hos de barnløse par end hos de par, som havde fået et barn naturligt.  For eksempel var niveauet for de stoffer, som ftalaten DEHP nedbrydes til cirka 30 procent højere hos de barnløse par. Og for ftalaten DEP var niveauet omkring tre gange så højt hos de barnløse. Tendensen gjorde sig gældende både hos mænd og kvinder blandt parrene i undersøgelsen.

DEHP, DBP og BBP er alle blandt de værste ftalater. Derfor er de kommet på EU's liste over særlige problematiske stoffer. Sidenhen er de kommet på godkendelsesordningen, som betyder, at de på et tidspunkt i fremtiden vil blive forbudt at bruge i produkter i EU, medmindre man har fået en særlig tilladelse til det.

DEP bruges blandt andet i kosmetik, hvor det f.eks. kan optræde som denatureringsmiddel i parfume. DEP anses ikke for at være ligeså problematisk som f.eks. DEHP.

Forskellen mellem de barnløse par og de der har børn, kan være et udtryk for en anden adfærd i forhold til brugen af blandt andet personlig pleje. Men det vil forskerne se nærmere på.

Undersøgelsen er offentliggjort i tidsskriftet Toxicology Letters.

Også forbundet til risiko for abort

En dansk undersøgelse fra Århus universitetshospital viste for nylig en sammenhæng mellem risikoen for tidlig spontan abort og indholdet af ftalater i kvinders urin.

Her målte forskerne indholdet af forskellige rester af ftalater i 128 kvinders urin, umiddelbart inden kvinderne blev gravide. Én af ftalaterne blev forbundet med en øget risiko for at abortere tidligt i graviditeten.

De kvinder, der havde de højeste koncentrationer af MEHP i kroppen, havde næsten tre gange så høj risiko for at abortere tidligt i graviditeten i forhold til den tredjedel af kvinderne, der havde den laveste koncentration i urinen. MEHP er et af de stoffer ftalaten DEHP nedbrydes til. Forskerne fandt ikke nogen øget risiko for abort forbundet med de øvrige blødgørere de undersøgte.

Urin-prøverne fra det danske studie er fra 1990’erne. Selvom DEHP bruges i mindre grad nu, er der stadig mange, der har rester af stoffet i urinen.

-  Flere studier tyder altså på, at ftalater fra vores hverdag kan være med til, at gøre det sværere at få børn, siger Mia Kjærstad. Det kan derfor være fornuftigt at nedsætte sin udsættelse for de problematiske blødgørere f.eks. ved at undgå blød PVC, gøre jævnligt rent og kun bruge parfume, når det er mest nødvendigt, fortsætter Mia Kjærstad.

Kan virke hormonforstyrrende

En række af ftalaterne er mistænkt for at være hormonforstyrrende, og nogle kan også skade barnet i maven eller evnen til at få børn.

Stofferne bliver brugt til at gøre forskellige former for plast blødt, men de bruges især i plast af typen PVC. Ftalater er ikke bundet direkte til plasten og afgives derfor fra materialer som f.eks. vinylgulve eller el-ledninger. Dette sker hele tiden, men meget langsomt. Indeklimaet kan således blive belastet.

Ftalaten DEP bruges blandt andet i kosmetik som f.eks. denatureringsmiddel i parfume.

Det kan du selv gøre

Vil du undgå ftalater mest muligt, kan du:

  • undgå produkter, som indeholder blød PVC. Risikoen for at blød PVC indeholder ftalater er større end for andre plasttyper.

  • lufte ud og gøre rent jævnligt. I hjemmet findes ftalaterne nemlig også i luften og i støvet.

  • sørge for kun at bruge parfume til fest, da ftalaten DEP kan være brugt som denatureringsmiddel, uden at det skal stå på deklarationen.

Du kan få mere viden

  • Ftalater

    Her kan du læse mere om ftalaternes effekt og om de forskellige regler for stofferne.

  • Hormonforstyrrende stoffer

    På kemiinfo.dk kan du læse om hormonforstyrrende stoffer, og om at de mistænkes for at kunne være med til at give kræft i bryster, prostata og testikler.

  • Råd og fakta om plast

    Du kan læse om forskellige typer af plast, og hvad man kan være opmærksom på, hvis man vil beskytte miljø og sundhed.

  • Kandidatlisten

    Tre af de ovenfor nævnte ftalater står på EU’s liste over særligt problematiske stoffer, den såkaldte Kandidatliste. Her kan du læse om de stoffer, som ifølge EU er særligt problematiske. Du har ret til at få at vide, om disse stoffer er i produkter.

  • Abstract til artiklen
    Her kan du læse abstractet for den videnskabelige artikel i tidsskriftet Toxicology Letters.


Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her.

Virker knappen om uddybende information ikke, kan du læse her.

Handlinger tilknyttet webside