Færre problematiske stoffer efter håndvask

Risikoen for brand gøres mindre, når elektronik, møbler og tæpper er tilsat flammehæmmere. De hjælpsomme stoffer er også blevet målt i kontormiljøer og i de ansattes blod. Men vasker man hænder ofte, har man færre flammehæmmere på huden og i blodet, viser et nyt studie fra USA.

Artiklen, som beskriver den nye undersøgelse, er publiceret i det ansete tidsskrift Environmental Health Perspectives.

Fra mund til blod

Støvet i alle 31 undersøgte kontorer fra USA indeholdt flere af flammehæmmerne fra gruppen polybromerede diphenyl ethere (PBDE). Forskerne fandt, at var der høje mængder PBDE’er i støvet, var der ligeså på hænder og i blod hos de ansatte på kontorerne. Det kan tyde på, at vi optager flammehæmmerne fra støvet enten gennem huden, eller når vi putter hænderne op til munden.

- Det er en spændende undersøgelse. For også i Danmark kan man blive udsat for de bromerede flammehæmmere i indeklimaet. Vi har tidligere vist, at der er en sammenhæng mellem indholdet af bromerede flammehæmmere i hjemmet, indholdet af stofferne i gravides blod og i det blod, som findes i navlesnoren hos nyfødte, siger forsker Marie Frederiksen fra Statens Byggeforskningsinstitut.

Lidt om undersøgelsen
I det amerikanske forsøg deltog 26 kvinder og fem mænd fra forskellige kontorer i otte bygninger i Boston-området i USA. For hver deltager blev der taget en støvprøve fra kontoret, en blodprøve og en prøve ved aftørring af huden (mindst en time efter sidste håndvask). På den måde kunne forskerne se, om der var en sammenhæng mellem indholdet af PBDE’er i det støv, kontorpersonalet blev udsat for, og de mængder af PBDE forskerne kunne måle på huden og i blodet. Deltagerne i forsøget udfyldte også et spørgeskema, hvor de blandt andet svarede på, hvor mange timer de opholdt sig på kontoret om ugen, og hvor tit de vaskede hænder.

PBDE’er kan også blive optaget i kroppen igennem den mad, vi spiser. F.eks. findes stofferne som forureninger i fedtholdige fødevarer som indmad, fisk og mælkeprodukter. Forskerne har ikke kigget på denne vinkel ved denne undersøgelse.

Læs også IMS' omtale af forsker Marie Frederiksens undersøgelser af flammehæmmere i danske hjem, gravide og navlesnorsblod.

Håndvask fjerner mere end bakterier

Undersøgelsen viste også, at de kontorfolk, som vasker hænder fire gange om dagen eller mere, havde mindre PBDE på huden. Dem der vasker hænder ofte havde, for nogle af PBDE’erns vedkommende, også et mere end tre gange lavere indhold i blodet, end deres kollegaer, der ikke vasker hænder så ofte.

- Det er interessant, at det kan gøre en forskel, hvor ofte man vasker hænder. Generelt ved man meget lidt om optaget af disse stoffer over huden, men man mener, det sker via naturlige fedtstoffer på huden, siger Marie Frederiksen.

Stoffer med brom påvirker miljø og sundhed

Udover at virke som flammehæmmere, er flere af de bromerede stoffer problematiske for både miljøet og sundheden. Flere af stofferne kan ophobes i mennesker og dyr, og de linkes blandt andet til kræft, fosterskader, forstyrrelser af hormonbalancen og nedsættelse af fertiliteten. Nogle af stofferne er helt forbudt i EU, andre er forbudt i elektronik, mens der for flere af stofferne ikke er specielle regler.

Bromerede flammehæmmere består blandt andet af gruppen PBDE. Som videre består af grupperne deca-, octa- og pentaBDE. I elektronik er stofferne blandt andet reguleret via RoHS direktivet. Octa- og pentaBDE er også optaget i Stockholm-konventionen, som sigter mod at begrænse brugen af persistente organiske miljøgifte. Læs mere om bromerede flammehæmmere i Kemiinfo.

Det kan du gøre

Flammehæmmere kan være vigtige, men hvis du vil minimere din udsættelse for de problematiske varianter, kan du:

• vaske hænder flere gange i løbet af dagen. Det nye studie viser, at nogle bromerede flammehæmmere fjernes ved håndvask.

• spørge forhandleren, importøren eller producenten om produktet indeholder bromerede, klorerede eller fosfor-holdige flammehæmmere. Så skal de indenfor 45 dage oplyse, om produktet indeholder stoffer, som står på EU's kandidatliste. Du undgår ikke alle flammehæmmerne i de tre grupper, men du kan undgå dem, man ved, er særligt problematiske.

• vælge miljømærkede produkter (Svanen og Blomsten). Her bliver der sat krav til hvilke flammehæmmere og stoffer på EU’s Kandidatliste, der må bruges.

• vaske eller støve produkter af inden brug.

• sørge for god rengøring derhjemme. Vær særlig omhyggelig med at renholde elektronik for støv. Det kan også anbefales, at bruge en støvsuger med et såkaldt HEPA-filter, der opsamler de små partikler og støv, som flammehæmmerne kan være bundet til. Læs flere gode råd om rengøring her.

• lufte jævnligt ud. Sørg for gennemtræk tre gange om dagen i ca. fem minutter ad gangen - også selvom det er vinter. Så begrænser du mængden af stoffer og partikler i indendørsluften. Se flere gode råd om et godt indeklima her.

• undgå at have elektronik i soveværelset og børnenes værelser.

• sørge for at aflevere elektronik på genbrugspladsen, når du skal af med det. Se efter elektronik-mærket.

• se Tænk’s test af autostole fra 2011. Nogle af autostolene indeholder ikke udvalgte problematiske flammehæmmere.

• forsøge at begrænse børns udsættelse for stofferne i hjemmet. F.eks. ved at vaske hænder på børnene noget oftere. Små børn kommer nemlig mere i kontakt med støv, fordi de leger på gulvet og sutter på fingre og legetøj, og hvad de ellers får fingre i.

Se også

• Råd om elektronik

• Råd om udstyr til babyer og børn

• Bromerede flammehæmmere (Kemiinfo)

• Original artiklen (Environmental Health Perspectives)