Når du køber et såkaldt plantebeskyttelsesmiddel, skal butikken nu oplyse dig om en række ting:
Du skal læse etiketten på plantebeskyttelsesmidlet, før du bruger det.
Du skal kun bruge midlet til det, der står på etiketten, det kan bruges til.
Du skal følge brugsanvisningen, både når du bruger midlet, og når du skal af med det igen.
- Butikkerne har altså nu et medansvar for, at plantebeskyttelsesmidler bliver brugt korrekt i private haver, siger Jacob Sørensen, akademisk medarbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Loven er en tilføjelse til bekæmpelsesmiddelbekendtgørelsen og trådte i kraft 21. december 2012.
Med loven vil Miljøministeren sikre, at forbrugerne får fokus på etiket og brugsanvisning. Her får de nemlig at vide, hvilke farer der kan være ved midlet, hvad det må bruges til, og hvordan det opbevares, håndteres og udbringes. Der står også, hvad forbrugeren skal gøre, når den tomme emballage skal smides ud.
- Plantebeskyttelsesmidler kan være problematiske både for din egen sundhed og miljøet. Derfor er det en god ide at sætte sig grundigt ind i, hvordan man bruger kemikalierne rigtigt. Vil man være forsigtig, kan man holde sin have uden problematisk kemi. Bliv inspireret af vores råd og fakta om haven, siger Jacob Sørensen.
Følge vores råd om en naturlig have (se links nedenfor).
Kun bruge bekæmpelsesmidler, hvis det er strengt nødvendigt.
Brug midlet til det formål, der står på etiketten.
Følg brugsanvisningen, både imens du bruger midlet, og når det skal bortskaffes.
Spørge i butikken, hvis du ikke forstår etiketten eller brugsanvisningen på kemikalierne.
Læs lov-teksten, som skal sikre, at du får oplysning om plantebeskyttelsesmidler i butikken.
Vil du tage hensyn til miljø og sundhed, kan du undgå at bruge pesticider i haven. Planlægning og viden om ukrudtets biologi er vigtige våben
Fugle og insekter vogter haven for dig. Men det kræver en have i balance med naturen
Gratis pjece om hvordan du dyrker haven uden brug af kemiske hjælpemidler.
Tips om haven fra Miljøstyrelsen. På godthavemiljø.dk hjælper Miljøstyrelsen desuden haveejere med at vælge de mindst belastende sprøjtemidler.
Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.
]]>Med kulden rivende i kinderne og et par gode ski under fødderne er lykken gjort for mange entusiastiske vintersportsudøvere. Men når du står ned ad slalombakken eller glider gennem sneen, kan skiene sætte deres aftryk på miljø og sundhed.
De fleste ski skal smøres med voks, hvis du skal have det fulde udbytte af dine anstrengelser. Skivoks-produkter kan indeholde polyfluorerede stoffer (PFC’er). Denne omdiskuterede gruppe af stoffer nedbrydes langsomt i miljøet og er generelt mistænkt for at kunne påvirke både mennesker og dyr. Stofferne bruges også til imprægnering af tøj, slip-let pander og fedttæt papir.
Voksen fra dine ski bliver langsomt slidt af, når du render rundt på brædderne. Så noget af det ender i naturen. Desuden kan du risikere at indånde dampe fra skivoksen, når du smører eller stryger det på. Du kan også få noget af det på fingrene, når du smører voksen på skiene.
Hvis du gerne vil undgå PFC’er, når du vokser dine ski, kan du:
købe skivoks, som ikke reklamerer med, at det indeholder fluor. Hvis der ikke står noget om fluor, betyder det dog ikke nødvendigvis, at de er uden fluorforbindelser.
sørge for god ventilation, når du fjerner skivoks og smører dine ski. Eller du kan gøre det udenfor.
undlade at opbevare ski og voks der, hvor du sover.
bruge ski, som ikke skal smøres.
Du kan læse mere om skivoks og polyfluorerede stoffer på her.
]]>Sne, sjap og glatte fliser hører vinteren til. Tømidler kan gøre fortove og haveindgange mere sikre at færdes på, efter du har ryddet sne. De hjælper nemlig med at fjerne isen og sørger for, at ny is får svært ved at sætte sig fast. Men ikke kun is og sne bliver påvirket, når man spreder tømidler. Det gør miljøet også. Heldigvis kan du vælge en mere miljøvenlig løsning.
Man kan bruge forskellige midler, efter sneskovlen har været på arbejde. De fleste vælger at bruge natriumklorid - bedre kendt som salt - når de vil forhindre is på fliserne. Men selv om salt ikke er den store miljøsynder i køkkenet, kan store mængder på fliser og veje belaste miljøet. Træer og buske har ikke godt af for meget klorid, fordi det påvirker deres evne til at optage næringsstoffer. Saltet kan være problematisk for jordbunden, vandmiljøet og påvirke grundvandet. Desuden kan natrumklorid også føre til rust på biler, broer og huse nær veje. Der findes også andre kemiske tømidler i butikkerne. De fleste er problematiske for miljøet på den ene eller anden måde. Et lidt mere besværligt produkt er grus, der ikke som sådan er et tømiddel. Men til fortovet derhjemme kan grus iblandet en smule salt ofte være tilstrækkeligt til at holde isen fra døren. Grus gør, at man bedre kan stå fast, da det giver en øget friktion. Men gruset duer ikke i sig selv til at undgå, at ny is sætter sig.
I butikkerne kan du købe tømidler med det officielle nordiske miljømærke Svanen på. Så er du sikker på, at midlet er mindre belastende for miljøet end de andre tømidler på markedet. For eksempel skal midlerne let kunne nedbrydes biologisk, og de må ikke
være baseret på klorholdige salte. Klor belaster jo, som nævnt, miljøet. De må
heller ikke indeholde store mængder kvælstof og fosfor, som kan føre til negative effekter i vandmiljøet.
Når du skal forhindre is og sne, kan du:
købe et svanemærket tømiddel
Du kan få flere gode råd om at bekæmpe is og sne på en miljøvenlig måde her.
]]>
Det danske vejr er hårdt for udendørs træværk. For at beskytte træet og forlænge plankeværket eller havemøblernes levetid vælger mange at behandle det med træbeskyttelsesmidler eller købe imprægneret træ. Men er træet overfladebehandlet med træbeskyttelsesmidler, som indeholder biocider, betragter myndighederne træet som imprægneret. Og så skal det afleveres i containeren med imprægneret træ på genbrugsstationen, når det skal smides ud.
- Mange ved ikke, at behandlet træ skal afleveres på genbrugsstationen. Det gælder både trykimprægneret træ, såkaldt Superwood og træ, hvor der er brugt træbeskyttelsesmidler med biocider. Også selvom forhandleren måske siger noget andet, forklarer Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Er træet derimod behandlet med et træbeskyttelsesmiddel uden biocider, kan det afleveres som almindeligt træaffald. For eksempel behøver trætjære og linolie ikke at indeholde biocider for at yde en god beskyttelse. Men er du i tvivl, skal det i containeren med imprægneret træ.
Når du har kasseret et legeredskab, er det en nem løsning at brænde det i brændeovnen eller på et bål. Men det er ikke en god ide. Mange af de problematiske kemiske forbindelser, der findes i behandlet træ kan blive nedbrudt, hvis træet brændes af ved høje temperaturer. Men temperaturen skal være langt højere, end den man opnår i en almindelig brændeovn eller på et bål, og røggasen skal renses.
- Derfor må du aldrig selv brænde træ, som er imprægneret eller behandlet med træbeskyttelsesmidler. I stedet skal du overlade det til professionelle, at vurdere om dit træaffald skal genbruges, deponeres eller brændes i et affaldsforbrændingsanlæg, siger Jacob Sørensen.
Har du træværk, som skal kasseres, kan du:
aflevere det på genbrugsstationen. Også hvis du er i tvivl, om det er imprægneret eller behandlet med træbeskyttelsesmidler. Det kan være svært at afgøre, om træet er behandlet på den ene eller anden måde, især hvis det er dækket af maling.
På disse sider beskriver vi fordele og ulemper ved imprægneret træ.
Her kan du læse, hvad du kan være opmærksom på, når du beskytter dit træværk.
Du kan f.eks. se, hvilke trætyper der holder bedst.
Malervarer med linolie markedsføres ofte som naturprodukter. Vær dog opmærksom på, at linolie kan være tilsat de samme tilsætningsstoffer – også biocider - som alle andre midler til træbeskyttelse.
Vil du være med i vores brugerpanel, og sætte dit præg på vores arbejde, så kan du tilmelde dig her. Vi vil også inddrage brugerpanelet til at gøre hjemmesiden bedre.
]]>En af sommerens glæder er at sidde ude til langt ud på aftenen. Men risikoen for at møde en stikkende hunmyg er stor. Heldigvis er der meget, du kan gøre for at undgå plagen fra myggens snabel.
Klø, klø, krads. Når myggen stikker for at suge blod, sprøjter den et stof ind under huden, for at blodet ikke størkner. Stoffet giver en allergisk reaktion, og huden begynder at klø. I Danmark er kløen og det skæmmende udseende nok det værste ved myggestik. Men i udlandet kan myg overføre sygdomme som eksempelvis malaria. Ofte kan man blive vaccineret mod sygdommene. Så hvis du skal ud og rejse, kan du kontakte en læge for at høre mere.
I Danmark er det ikke tilladt at bekæmpe myg med kemiske midler, som man ellers gør i udlandet. På ferieophold kan man blandt andet opleve, at fly og hoteller får en omgang med problematisk kemi for at komme de stikkende kræ til livs. Vil du undgå at få myggestik i Danmark, kan du enten skræmme myggene væk eller sørge for, at de ikke får adgang til din hud.
Myggemidler indeholder duftstoffer, som myggene ikke bryder sig om. Men stofferne kan være problematiske for både miljø og sundhed. Især allergi kan blive et problem. Miljøstyrelsen anbefaler, at man begrænser brugen af myg-gemidler, og at børn under tre år slet ikke bruger midlerne.
Vær opmærksom på, om produktet, du er ved at købe, er kløestillende eller mygge-afskrækkende - det er nemt at forveksle dem.
Bruger du myggemidler i Danmark, skal de være godkendte af Miljøstyrelsen, før de er lovlige. Teksten ’Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler’ skal stå på emballagen.
Når Miljøstyrelsen godkender et middel mod myg, ser den på, om aktivstofferne i de konkrete produkter udgør en risiko for sundheden - og om midlet er effektivt. I skrivende stund er 12 myggemidler godkendte til brug i Danmark.
Ifølge loven må du ikke tage myggemidler med hjem fra udlandet, heller ikke selv om det er rester fra ferien købt på feriestedet. Du må heller ikke købe midler mod myg på udenlandske hjemmesider.
Alternativet til at skræmme myggene er at undgå, at de kan komme ind til din hud. Du kan eksempelvis tage bukser og en langærmet trøje på. Om aftenen kan du slukke lyset, når du lufter ud, for myg tiltrækkes af lys. Du kan også bruge myggenet for vinduet.
- Med kampagnen får haveejerne et redskab til at bruge pesticider, så de belaster mindst muligt. Men alle pesticider er problematiske, og det er nemt at vælge dem fra, siger miljø og sundhedsfaglig medarbejder Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
77 procent af danske haveejere vil gerne tage hensyn til miljøet, når de vælger pesticider, viser en stikprøveundersøgelse fra Miljøstyrelsen. Og over halvdelen (58 procent) vil gerne vide mere om pesticiderne, så de kan vælge det mindst problematiske. For haveejerne er det dog også vigtigt, at problemet bliver løst effektivt. Kun 17 procent bruger midler, der er klar til brug. Miljøstyrelsen anbefaler ellers klar til brug-midler, fordi de er nemmere at dosere og forhindrer spild.
Lidt om Miljøstyrelsens forbrugerundersøgelse af haveejere
Miljøstyrelsen har ved en stikprøveundersøgelse i januar 2011 spurgt 1032 haveejere om deres brug af pesticider i haven. Haveejerne var repræsentativt fordelt på køn, alder og geografi. Undersøgelsen viser, at mænd, de 50-65 årige og de der har have i Region Syddanmark, oftere bruger pesticider end kvinder, de 18-29 årige og de der har have i Region Hovedstaden. Når haveejere køber pesticider, læser over 80 procent etiketten for at finde ud af virkning, anvendelse og dosering. Færre interesserer sig for faremærkningen, og kun 29 procent har fokus på, hvilke aktivstoffer midlet indeholder.
Miljøstyrelsen har opstillet tre krav til et pesticid, der belaster miljø og sundhed mindst. Produktet skal være blandet på forhånd (klar til brug). Det skal være uden faremærker. Og aktivstoffet skal kunne nedbrydes hurtigt i naturen eller bestå af et grundstof, som findes i naturen i forvejen. Klar til brug-produkter med fedtsyrer, vil derfor være et bedre valg, end koncentrerede midler med f.eks. glyphosat.
Miljøstyrelsen har rangordnet de godkendte produkter på markedet, for at gøre det nemmere for haveejere at vælge pesticider til haven. På hjemmesiden godthavemiljø.dk er der også direkte hjælp at hente, med forslag til konkrete produkter, afhængigt af hvor i haven de skal bruges.
Baggrund for bedre valg
Fordelen ved klar til brug-produkter er, at man undgår direkte kontakt med midlet, doserer rigtigt og lettere undgår spild. Undgår man produkter med faremærker, får man produkter, som er mindre sundhedsskadelige, lokalirriterende eller miljøfarlige. Let nedbrydelige aktivstoffer er kortere tid i miljøet, og er dermed mindre belastende.
Forskel på produkter til private og professionelle
Pesticider, der bruges i private haver, skal være godkendt til netop privat brug af Miljøstyrelsen. Men produkterne kan godt være skrappe alligevel. Produkterne indeholder nemlig ofte de samme aktivstoffer, som dem professionelle bruger. Midlerne kan dog være sat sammen på en anden måde, og anvisningerne på brugsanvisningen er sikkert heller ikke de samme.
Vil du tage hensyn til både miljø og sundhed, når du holder have, kan du:
undgå at bruge pesticider ved at følge nedenstående råd om skadedyr og ukrudt eller følge Miljøstyrelsens tips til en sprøjtefri have.
følge Miljøstyrelsens 6 råd når du sprøjter i haven.
Haven & Miljøet (pjece fra 2008)
Godt havemiljø – sprøjt med omtanke (Kampagne fra Miljøstyrelsen)
Rangering af sprøjtemidler til hus og have (Miljøstyrelsen)
Brugerundersøgelse af haveejere (Miljøstyrelsen)
Pesticidstatistik: Private (Miljøstyrelsen)
Kriterierne til udemøbler og legeredskaber har været klar i mange år. Men ingen producenter har valgt at satse på at sælge de svanemærkede haveting i Danmark før nu. Til gengæld har man længe kunnet købe FSC-mærkede produkter til haven. Men dette mærke sikrer ”kun”, at selve træet er produceret miljøvenligt og socialt ansvarligt.
- Svanen stiller ikke kun krav til, hvordan træet bliver produceret, men også til hvordan det bliver behandlet, og hvad der sker, når det skal smides ud. Derfor er det positivt, at det nu bliver muligt at vælge miljømærkede sandkasser og havemøbler, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
Træet, som både sandkassen og udemøblerne er lavet af, er blevet varmebehandlet. Varmen trækker harpiks og vand ud af træet, hvilket bl.a får produkterne til at kunne modstå fugt og angreb fra svampe. Dermed får træet en lang holdbarhed, uden brug af problematiske kemikalier. Træet er desuden certificeret med PEFC-mærket, som sikrer bæredygtig skovdrift, og stiller krav til brugen af sprøjtemidler. Bruges lak, farve eller bejdse, skal det leve op til specifikke krav i forhold til miljø og sundhed. Svanen stiller også krav om, at de enkelte dele kan genbruges, når produktet engang skal smides ud.
Almindelige forbrugere kan fra april købe de dansk producerede svanemærkede borde-bænkesæt og sandkassen i bl.a. Bauhaus og Silvan, skriver producenten på deres hjemmeside.
- Først og fremmest er det selvfølgelig vigtigt at sikre sig, at det fyrværkeri, man skyder af, er lovligt, og at man følger Sikkerhedsstyrelsens vejledninger, så man ikke kommer til skade. Men de sprudlende løjer forurener også miljø og sundhed med problematiske stoffer som fx tungmetaller og dioxin. Og derfor er der god grund til at spare på krudtet, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Jacob Sørensen fra Informationscenter for Miljø & Sundhed (IMS)
- Der er selvfølgelig mange andre og større kilder til forurening end lige netop nytårskrudt. Men ser man det i forhold til, hvor mange penge vi bruger på fyrværkeri, er miljøbelastningen per krone blandt de største, fortsætter han.
Når vi skyder krudt af, bliver der samtidig dannet fine partikler, der nemt trænger ned i lungerne. Man bliver især udsat for partiklerne, hvis nytåret skydes ind på gaden i de store byer.
Køb så lidt fyrværkeri som muligt. Det er både godt for miljøet og pengepungen
Gå sammen med vennerne om at købe krudt
Vær sikker på, at det fyrværkeri du køber, er godkendt. Ulovligt fyrværkeri kan fx indeholde bly. Se efter SIK-numret på pakken, eller tjek fyrværkeriet på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, før du køber.
Byggemarkederne og de store supermarkedskæder har efterhånden et udvalg af produkter beregnet til at friske træmøbler op. De fleste er ganske effektive, men ikke alle er lige miljøvenlige, viser denne laboratorietest fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.
- Møblerne kommer typisk ud på græsset eller på terrassen, når de skal renses. Så bliver der skrubbet og skyllet - og rensemidlerne forsvinder ud i naturen. Derfor er der god fornuft i at bruge de mest miljøskånsomme midler, siger testansvarlig i IMS Rikke Bille.
Denne test viser, at fem ud af 8 produkter indeholder miljøbelastende stoffer. Især forskellige klorerede forbindelser, der alle er skadelige for vandmiljøet. Et enkelt produkt indeholder desuden lineære alkyl-benzen-sulfonater (LAS), som også er miljøbelastende. LAS er opført på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.
- Den gode historie er, at ingen af de produkter, vi har kigget på, indeholder octyl- og nonyl-phenol-ethoxylater, som tidligere var meget anvendte i rengøringsmidler. Det er vaskeaktive stoffer, som er skadelige for vandmiljøet. De er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer, og det har tilsyneladende virket, siger Rikke Bille.
IMS har også fået målt pH-værdien både i produktet og den færdigblandede opløsning. Tallene fortæller, at man som forbruger, skal være forsigtig med visse af dem. I tre ud af otte tilfælde er der risiko for ætsningsfare. Flere af produkterne kan desuden give kraftig irritation af huden, hvis man ikke bruger handsker.
Alle produkter i testen havde børnesikring, men på et to-trins produkt virkede børnesikringen ikke på begge emballager. Produktet er nu anmeldt til Miljøstyrelsen.
Selv om MAL-koden egentlig er beregnet for erhvervsfolk, kan også gør-det-selv-folk med fordel kigge efter koden, som findes enten på emballagen eller i sikkerhedsdatabladet. Den består af to tal med en streg imellem. Tallet før stregen angiver risiko ved indånding. Skalaen går fra 00 til 5. Tallet efter stregen angiver risiko ved kontakt med huden. Skalaen går fra 1 til 6.
- IMS anbefaler generelt at gå efter produkter med så lav mal-kode, som muligt. De tre produkter, som falder bedst ud i denne test: TRIP-TRAP Møbelrens og Trip Trap Teakrens A + B samt Take Care Hardwood Cleaner har også den laveste MAL-kode nemlig 00-1, siger Rikke Bille.
Brun sæbe er et miljøvenligt og billigt - alternativ til specialprodukter
Husk altid at bruge handsker
Trærensemidler bør holdes helt væk fra børn
Tjek altid børnesikringen, inden du køber
Køber du et specialprodukt, gå da efter en variant med lav MAL-kode (00-1)
Læs mere om testen her
]]>