Kemikalier påvirker måske frugtbarhed
PFOS og PFOA tilhører en gruppe kemikalier, som går under navnet per-fluor-alkyl-forbindelser
Jo højere niveauer af de udbredte kemikalier PFOS og PFOA i blodet, desto sværere har kvinder ved at blive gravide. Det tyder en undersøgelse på, der som netop er offentliggjort i tidsskriftet Human Reproduction og som i dag er omtalt på www.dr.dk/nyheder
Klar korrelation
I undersøgelsen blev 1240 danske gravide kvinders blod testet for indhold af PFOS og PFOA. Derefter blev kvinderne spurgt, hvor længe de havde været om at blive gravide.
Resultatet viste en klar korrelation mellem koncentrationen af stofferne og så den tid der går, fra første forsøg og indtil kvinden lykkedes med at blive gravid. Det antyder - men beviser ikke - at der også er en årsag-virknings sammenhæng.
Dansk forsker bag
En af forskerne bag undersøgelsen, Jørn Olsen, leder af epidemiologisk afdeling ved University of California i Los Angeles siger til Washington Post 29. januar 2009, at undersøgelsen peger på en sammenhæng mellem kemikalierne og så parrenes held med at blive gravide.
- Hvis vores resultater kan genfindes i andre undersøgelser, bør man nok se sig om efter alternativer til disse stoffer, udtaler Jørn Olsen til Washington Post.
Ophobes i miljøet
PFOS og PFOA tilhører en gruppe kemikalier, som går under navnet per-fluor-alkyl-forbindelser. Fælles for dem er, at de skyr både vand, fedt og snavs. Derfor er de i flere år blevet brugt vidt og bredt fx som imprægneringsmidler til tekstiler såsom sports- og fritidstøj og til slip-let-belægninger. Kendte handelsnavne er blandt andet Gore-Tex og Teflon.
Desværre er fluorstofferne også svære at nedbryde i naturen, og derfor ophobes de i miljøet. Der er fx fundet høje koncentrationer i sæler og isbjørne. Stofferne mistænkes også for at være sundhedsskadelige, blandt andet ved at virke hormonforstyrrende.
PFOS forbudt i EU
De senere år er bekymringen for per-fluor-alkyl-forbindelserne vokset. Det førte blandt andet til, at EU i juni 2008 forbød import og salg af den ene af de to nævnte kemikalier, nemlig PFOS.
Der kan dog gå mange år før stoffet er helt ude af miljøet. Desuden findes der mange hundrede forskellige per-fluor-alkyl-forbindelser, og den samlede anvendelse af stofferne er - trods forbudet mod PFOS - støt stigende.
