Boner bidrager til BPA

30. juni 2011

Miljøstyrelsen: Kasseboner er en væsentlig kilde til udsættelse for bisphenol A

Bisphenol A smitter også af fra danske kasseboner.

Når vi køber ind, låner bøger eller tanker benzin, ender vi ofte med en bon i hånden. En ny undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser, at boner fra danske butikker i høj grad bidrager til udsættelse for bisphenol A (BPA). Stoffet er blandt andet mistænkt for at være hormonforstyrrende.

Myndighed: Ingen risiko

Almindelige forbrugere risikerer ikke at blive påvirket af BPA fra kasseboner, vurderer Miljøstyrelsen. Heller ikke kassemedarbejdere, hverken gravide eller ikke-gravide, som rører ved mange boner om dagen, er udsat for risiko.

- Vurderingen er lavet, ud fra den viden vi har om bisphenol A i dag. Selv når vi tager udgangspunkt i det værst tænkelige scenarie med en høj optagelse af bisphenol A gennem huden og med bidrag fra fødevarer indberegnet, er der ingen risiko, heller ikke for gravide, siger kemiker Shima Dobel fra Miljøstyrelsen.

Stadig usikkerhed om effekter

Nogle undersøgelser tyder dog på, at BPA ved lave doser kan påvirke hjernens udvikling og dermed adfærden hos rotter.

- Det er stadig usikkert, om effekterne af bisphenol A set ved lave doser har betydning for mennesker. Derfor kan det være, at konklusionerne i rapporten vil ændre sig, når vi får mere viden. Men på nuværende tidspunkt tyder det på, at der ikke er en risiko heller ikke for de gravide kassemedarbejdere, siger forsker Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet.

- Da der fortsat er meget usikkerhed omkring effekterne af BPA, kan gravide prøve at undgå for stor kontakt med kasseboner og andet termopapir, hvis de vil være ekstra forsigtige, siger test-koordinator Rikke Bille fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Kvitterer med BPA

Det er såkaldt termisk papir, som kan indeholde BPA. Papiret anvendes i printere, der ved hjælp af varme giver farve til papiret. BPA modvirker, at printet smitter af, hvis papiret bliver fugtigt. I kortlægningen af kasseboner anslås det, at de fleste boner på det danske marked består af det varmefølsomme papir.

Syv ud af tolv undersøgte boner indeholder BPA, og det er i mængder, som svarer til andre undersøgelser i EU. Men man kan dog ikke gå ud fra, at den mængde, der smitter af, når man rører ved bonen, hænger sammen med det totale indhold af BPA i en bon.

Termopapir benytter sig af en kemisk fremkalder for at få farve frem på papiret. I mange tilfælde bruges BPA, men også andre phenoler som bisphenol S kan bruges. Der findes også andre stoffer som kan fungere som fremkalder. Tolv boner og et klistermærkat, som bruges ved afvejning af frugt og grønt, blev analyseret for indholdet af BPA. I syv boner var indholdet 8.700-17.000 milligram BPA per kilo, hvilket svarer overens med andre undersøgelser i EU. Tre boner indeholdt bisphenol S, mens to boner hverken indeholdt BPA eller bisphenol S. Det blev ikke undersøgt, hvilke fremkaldere de benyttede sig af i stedet for. Klistermærkatet indeholdt ikke BPA. Effekterne af alternativer er ukendte.

BPA smitter af på huden

Bisphenol A kommer især på huden, når man rører bonen med fugtige fingre, holder bonen i lang tid, folder den og bruger flere fingre. Stoffet fjernes ikke særlig nemt fra fingrene ved vask, og der er usikkerhed, om hvor meget af stoffet, der vandrer gennem huden og ind i kroppen.

Fire boner blev udvalgt til analyse for afgivelse af BPA. Forsøg med kunstigt sved viste, at syv til 21 mikrogram BPA per kvadratcentimeter bliver frigivet. Det svarer til mellem ti og 37 procent af bonernes indhold. Forskellen på hvor meget der vil afgives, er dog stor. For eksempel viser undersøgelsen, at man får ni gange mindre af stoffet på, hvis man har tørre hænder, end hvis de er fugtige. EU har tidligere vurderet at ti procent af det BPA, som kommer på huden, kan optages i kroppen. Men da nyere undersøgelser tyder på, at mere kan optages, er der i undersøgelsen regnet på to scenarier: et hvor ti procent optages og et hvor 50 procent optages.

Sutters skjold har minimalt BPA

I kortlægningen har man også undersøgt den hårde del af narresutter. Cirka ti til 20 procent af sutterne på det danske marked har et skjold lavet af polycarbonat, som kan indeholde rester af BPA. To ud af otte sutter lavet af polycarbonat frigiver BPA i målelige mængder. Men Miljøstyrelsen vurderer, at BPA ikke frigives i en mængde, der udgør en risiko for nul til tre-årige børn.

- Det er positivt, at det kun er få sutteskjold, der frigiver bisphenol A, og at der ikke er tale om høje niveauer af stoffet, siger Sofie Christiansen fra DTU Fødevareinstituttet.

Miljøstyrelsens rapport Undersøgelse af afgivelse af bisphenol A fra kasseboner og narresutter fra juni 2011 er en del af Miljøstyrelsens serie Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter. Rapporten er udarbejdet af COWI.

Kort om vurderingen
Miljøstyrelsen bruger en såkaldt NOAEL-værdi på fem milligram per kilo legemsvægt per dag, som den dosis der i dyreforsøg ikke har nogen effekt. NOAEL står for No Observed Adverse Effect Level, dvs. den højeste dosis, hvor der i dyreforsøg ikke er fundet uønskede bivirkninger. EU’s fødevaremyndighed EFSA er tidligere kommet frem til den værdi i sin vurdering af stoffet i 2010. De kritiske effekter var ændringer i krops- og organvægt hos rotter og effekter på leveren i mus. Eksperter fra DTU Fødevareinstituttet har vurderet, at der på nuværende tidspunkt ikke er nok viden til at fastsætte et robust lavere NOAEL, på trods af at undersøgelser tyder på, at der kan være effekter ved meget lave koncentrationer. På den baggrund valgte Fødevarestyrelsen i 2010 at komme med et midlertidigt dansk forbud mod BPA i materialer, der kommer i kontakt med fødevarer til børn mellem nul og tre år. I 2011 fulgte EU op med et forbud mod BPA i sutteflasker til børn fra nul til et år.

Det kan du gøre

Hvis du vil være ekstra forsigtig og undgå så meget kontakt med BPA som muligt, kan du:

lade være med at putte kasseboner i munden eller røre ved dem for længe med fugtige hænder. Mange boner er behandlet med BPA og undersøgelsen viser, at en stor andel af den BPA, vi udsættes for, kommer fra kasseboner. Det er også en god idé at vaske hænder, efter du har håndteret kvitteringer og at undgå, at børn får fingrene i dem.
undgå plast til fødevarer, som er lavet af polycarbonat. Når denne plasttype bliver slidt eller opvarmet, frigives BPA.
vælge fødevarer på glas frem for dåse. Nogle dåser er på indersiden lakeret med epoxylak, som kan indeholde BPA. Vær dog opmærksom på, at også låg til glas kan indeholde stoffet.