Norge trodser EU-regler om kemi
Selvom videnskabelige undersøgelser viser, at et stof er skadeligt, kan der gå mange år før myndighederne forbyder eller regulerer brugen af det. Det har Norge nu taget konsekvensen af. Den norske miljøstyrelse (Statens Forureningstilsyn, SFT) vil nemlig forbyde 18 stoffer pga. miljø- og sundhedsmæssige effekter. Norge, der ikke er medlem af EU, følger som udgangspunkt bestemmelserne i EU i forbindelse med forbrugerprodukter, men kan beslutte at dispensere fra EU-reglerne.
De 18 stoffer har en række uønskede effekter for miljø og sundhed, for eksempel ophobning i levende organismer, hormonpåvirkning, reproduktionsskader, allergi og kræft.
Alternativer
Det norske forslag omfatter produkter som fx tekstiler, plastik, maling og lak, men ikke produkter som kun benyttes til industriel brug.
STF's analyse af konsekvenserne af forbudet viser, at der findes alternativer til de fleste produkter. Og på de områder, hvor der ikke findes alternativer, bliver der gennemført undtagelser for forbudet.
Et vink til EU
I dag må over hundrede tusind kemiske stoffer markedsføres i EU. Af dem er mellem tredive og halvtreds tusind allerede på markedet. Kun syv tusind af dem er klassificeret efter EU's regler. De resterende stoffer er enten ufarlige eller ikke blevet undersøgt.
- Norge sender med forslaget et signal om, at man ikke ønsker at vente på EU i spørgsmålet om de kemiske stoffer, der kan være miljø- og sundhedsskadelige. I stedet vælger Norge at følge et mere direkte forsigtighedsprincip end EU, siger miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Jacob Sørensen.
- Forslaget er nu sendt i høring, og det skal blive spændende at se, hvordan de norske interessenter og EU-landene reagerer på det, tilføjer Jacob Sørensen.
Ny og strammere
De 18 stoffer fordeler sig i to grupper. I den første drejer det sig om stoffer, der ikke tidligere er reguleret i forbrugerprodukter. Her går SFT i spidsen for at indføre grænseværdier for indholdet i forbrugerprodukter.
Den anden gruppe omfatter stoffer, der i forvejen er reguleret af EU kommissionen, men ikke tilstrækkeligt ifølge SFT. Her forslår Norge en stramning af gældende regulering med skrappere grænseværdier.
De otte udvalgte stoffer der ikke tidligere er reguleret i forbrugerprodukter:
-
MCCP (mellemkædede chlorparafiner, blødgøre)
-
Bisphenol A (plasthærder)
-
Muskxylen (duftstof)
-
Muskketon (duftstof)
-
Triklosan (antibakterielt middel)
-
PFOA (perflouroktansyre, imprægneringsmiddel fx til tøj og emballage)
-
HBCDD (bromeret flammehæmmer i tekstil og byggevarer)
-
TBBPA (bromeret flammehæmmer i elektriske og elektroniske produkter, samt plast)
De ti udvalgte stoffer der forslås efterregulering af:
-
DEHP (ftalat, plastblødgøre)
-
TBT (tributyltin, træimprægneringsmiddel)
-
TPT (triphenyltin, træimprægneringsmiddel)
-
Pentachlorphenol (træbeskyttelsesmiddel)
-
DTDMAC (tensid, vaske- og plejemidler)
-
DODMAC/DSDMAC (tensid, vaske- og plejemidler)
-
DHTDMAC (tensid, vaske- og plejemidler)
-
Bly (tungmetal, elektronisk udstyr, farver og emballage)
-
Cadmium (tungmetal, overfladebehandling af metal, farver, emballage og batterier)
-
Arsen (tungmetal, glas, plast, tekstil)
Se også
-
STF's hjemmeside om forbudet
Yderligere oplysninger: Miljø- og sundhedsfaglig medarbejder Jacob Sørensen, tlf.7741 7773






