Genbrug af elektronik kræver kemisk viden
Både børn og voksne bliver opslugt af computere og mobiltelefoner. Men information om de kemikalier, der er i dem, får vi ikke. Også dem, som arbejder med de elektriske varer, håndterer affaldet og sørger for genanvendelse, mangler viden om de kemikalier, som de selv og miljøet udsættes for fra produkterne.
Informationen går tabt
Mennesker som er i kontakt med mobiltelefoner eller computere, enten når de produceres, bliver brugt (forbrugere), bliver til affald eller bliver genanvendt deltog i en ny undersøgelse fra Norden. De blev spurgt, om de var informerede om de kemikalier, som produkterne indeholder – og om hvordan produkterne kan påvirke miljø og menneskers sundhed. Man fandt ud af, at mange ikke har denne viden. Blandt andet fordi informationen går tabt, fordi komponenterne i et produkt typisk kommer fra mange forskellige steder. Desuden er det sjældent, at informationerne efterspørges af forbrugerne eller dem, som håndterer affaldet eller genbruger indholdet i apparaterne.
Lidt om undersøgelsen
Formålet med undersøgelsen af elektronik var at finde ud af, om den tilgængelige information om kemikalier i produkterne - og deres mulige effekter på mennesker og miljø - er tilstrækkelig for de personer, som håndterer elektroniske varer i produktionen og arbejder med affaldet. 38 aktører i elektronik-sektoren (mobiltelefon og computer) blev interviewet. De repræsenterede produktionen, NGO’er, forbrugere, genindvinding- og affaldshåndtering.
Rapporten fra Norden er udført under FN’s miljøprogram i forbindelse med et projekt om kemikalier i produkter, hvor også legetøj, tekstiler og byggematerialer hører under.
Kemikalier i elektronik er problematisk
De problematiske stoffer, som man kan finde i elektroniske apparater, er blandt andet tungmetaller som bly, cadmium og kviksølv. Men også bromerede og klorerede flammehæmmere (de såkaldte halogenerede flammehæmmere) og ftalater. Når apparaterne bliver til affald, og materialer skal genanvendes, udledes en del af disse stoffer til miljøet og til arbejderne. Nogle af stofferne frigives også under brug hos forbrugeren. For eksempel er det kendt, at de halogenerede flammehæmmere frigives, når computeren er tændt og bliver varm.
Computere og mobiltelefoner indeholder mange forskellige stoffer. Nogle er værdifulde, f.eks. guld, kobber og paladium. De stoffer som anses for at være mest problematiske, er bly, kviksølv, cadmium, zink, yttrium, chrom, beryllium, nikkel, bromerede og klorerede flammehæmmere, antimon trioxid, tin, PVC og ftalater.
Mere viden til alle
Rapporten konkluderer, at det vil være en fordel for både miljø og menneskers sundhed, at både forbrugere og alle led i produktionen, affaldshåndteringen samt genanvendelsen får mere information om de problematiske kemikalier, der er i produkterne.
Det kan du gøre
Hvis du vil være ekstra forsigtig, når du køber og bruger elektronik, kan du:
-
købe computer, skærm, printer, fjernsyn, vaskemaskine og opvaskemaskine, som er miljømærket med Svanen eller Blomsten.
-
købe elektronik med et af TCO-mærkerne. De stiller dog ikke ligeså stramme krav som Svanen og Blomsten. -
lufte jævnligt ud. Så begrænser du mængden af stoffer og partikler i luften indenfor. Se flere gode råd om et godt in
deklima her. -
sørge for god rengøring derhjemme. Vær særlig omhyggelig med at renholde elektronik for støv. Det kan også anbefales, at bruge en støvsuger med et såkaldt HEPA-filter, der opsamler de
små partikler og støv, som flammehæmmerne kan være bundet til. Læs flere gode råd om rengøring her. -
undgå at have elektronik i soveværelset og børnenes værelse.
-
forsøge at begrænse børns udsættelse for stofferne i hjemmet. For eksempel ved at vaske hænder på børnene noget oftere. Små
børn kommer nemlig mere i kontakt med støv, fordi deElektronik-mærket leger på gulvet og sutter på legetøj og hvad de ellers får fingre i.
-
Sørge for at aflevere elektronik på genbrugspladsen, når du skal af med det. Se efter elektronik-mærket.
Se også
-
Information on Chemicals in Electronic Products (Rapport fra Norden)




