Værd at vide om hverdagens kemi

19. september 2012
Få en gratis pjece om kemi i plejeprodukter
Værd at vide om hverdagens kemi

Du kan bestille pjecen gratis

(Artikel bragt i Sundhed nr. 8 2012)

Når vækkeuret afbryder vores skønhedssøvn, trisser vi søvndrukne ud i badet. Her starter vores daglige brug af plejeprodukter. Og vi bruger rigtig mange forskellige produkter hver dag. Prøv en gang at tælle efter, du vil nok blive overrasket over hvor mange forskellige produkter, du faktisk bruger!

Først skal vi bade med shampoo, balsam og bodyshampoo. Herefter står den på hudpleje med barberskum og diverse cremer til krop og ansigt.  Vi skal også dufte godt, så vi smører armhulerne med deodorant og sprayer os med parfume. Måske skal der også lige lidt make-up og hårstyling til, før vi er tilfredse med spejlbilledet. Og så er der de helt uundværlige produkter som tandpasta og håndsæbe.

Plejeprodukter består af kemikalier

Alle plejeprodukterne indeholder kemikalier. Det er dem, der giver produkterne deres ønskede funktion, og for eksempel sørger for at huden bliver blød eller håret rent. Men nogle af kemikalierne kan være problematiske for din sundhed eller miljøet, også selvom de er lovlige.

På forbrugerkemi.dk kan du finde meget information om de problematiske stoffer, som kan være i produkterne. Men hvis du ønsker oplysningerne lige ved hånden, kan det være en god idé at bestille den nye pjece om plejeprodukter fra Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Pjecen er spækket med råd og fakta

Pjecen gennemgår de forskellige produkter til personlig pleje. Den forklarer, hvilken risiko der kan være ved at bruge produkter, der indeholder problematiske stoffer, og den giver gode råd om, hvad man kan vælge at bruge, hvis man gerne vil være ekstra forsigtig i forhold til problematiske stoffer i hverdagen.

Tre overordnede råd

Hvis du gerne vil tage hensyn til miljø og sundhed, når du plejer og vasker hud og hår, er der tre generelle råd du kan følge:

  • Køb produkter med miljømærket Svanen. Er allergimærket ”Den blå krans” også på, sikrer du dig yderligere mod allergi.

  • Brug ikke mere shampoo, creme osv. end du har brug for. Spar på det.

  • Læs indholdsdeklarationen, før du vælger. Du kan slå mange af indholdsstofferne op på kemiinfo.dk. Skriver du stoffets navn efterfulgt af ki i søgefeltet øverst til højre, søger du udelukkende i de stoffer Informationscenter for Miljø & Sundhed har vurderet.

Du kan bestille eller downloade pjecen her.

Handlinger tilknyttet webside
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Produkter til personlig pleje

Læs om, hvad du kan gøre for at undgå problematiske stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter

Mærker til personlig pleje

Film om svanen

Se vores film om Svanen og Den blå krans i Matas

Undgå allergi fra parfume

folder_ny.jpg

Folderen giver gode råd om hvordan du undgår allergi fra produkter.