Kend din kosmetik

06. november 2009
Ny kampagne giver dig mulighed for at melde kosmetik, som måske kan forstyrre hormonerne.
Kend din kosmetik

Håbet med kampagnen er, at producenterne udfaser de hormonforstyrrende stoffer.

Forbrugerrådet starter i dag en kampagne, som skal hjælpe forbrugerne til at finde produkter uden hormonforstyrrende stoffer. Målet er også, at få flere producenter til at vælge de problematiske stoffer fra.

Hvad er problemet?

Faldende sædkvalitet blandt danske mænd, tidlig pubertet blandt unge piger samt udvikling af forskellige kræftformer er nogle at de ting, som hormonforstyrrende stoffer sættes i forbindelse med. Men det er stadig uklart, hvorvidt disse stoffer udgør en risiko. Især i de tilfælde, hvor flere af stofferne optræder samtidigt i produkterne.

Stoffer, som også kan gøre det svært at få børn, findes i en lang række produkter, som vi bruger i dagligdagen.

Forbrugerrådet kræver handling

Ny viden om kombinationseffekter af hormonforstyrrende stoffer slår fast, at der er god grund til at tage bekymringen alvorlig. Derfor ønsker Forbrugerrådet at skabe opmærksomhed om stofferne. Rådet vil ikke vente flere år på, at EU snøvler sig færdige med nye love.

Håbet med kampagnen er, at producenterne udfaser de hormonforstyrrende stoffer. Og det er der opbakning til, i hvert fald fra Forbrugerrådets forbrugerpanel. Her vil fire ud af fem nemlig have et forbud mod hormonforstyrrende stoffer i forbrugerprodukter.

Beviset mangler

Kampagnen sætter fokus på 17 ud af de 194 stoffer, som EU har sat på listen over stoffer, der anses for at være hormonforstyrrende eller potentielt hormonforstyrrende. Det er ikke endeligt bevidst, at stofferne på listen er hormonforstyrrende, men der foreligger dokumentation for, at stofferne har vist hormonforstyrrende effekter hos dyr.

Hvad kan du gøre?

På Forbrugerrådets hjemmeside kan du registrere kosmetiske produkter, som indeholder et eller flere af de 17 stoffer. Fx i produkter du har hjemme i skabet, eller som du har fundet i butikken.

Se også

Handlinger tilknyttet webside
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Produkter til personlig pleje

Læs om, hvad du kan gøre for at undgå problematiske stoffer i kosmetik og andre plejeprodukter

Mærker til personlig pleje

Film om svanen

Se vores film om Svanen og Den blå krans i Matas

Undgå allergi fra parfume

folder_ny.jpg

Folderen giver gode råd om hvordan du undgår allergi fra produkter.