Siden bliver ikke længere opdateret

Informationscenter for Miljø & Sundhed er lukket, og siderne på denne hjemmeside er senest opdateret i november 2013. Datoen for seneste opdatering af sidens indhold ses under overskriften. Bemærk, at der kan være kommet ny viden siden sidste opdatering.

Du kan altid læse gode råd til sunde og miljøvenlige valg i hverdagen på Miljøstyrelsens hjemmeside: http://www.mst.dk/Borger/Temaer/.

Du kan få svar på spørgsmål indenfor Miljøministeriets faglige område ved at kontakte Miljøministeriets Informationscenter: http://www.mim.dk/Ministeriet/Kontakt/Informationscenter/

EU's økologimærke

16. oktober 2013
Det fælles mærke for økologiske produkter i EU svarer til det danske røde Ø-mærke

Alle økologiske emballerede fødevarer fra EU skal være mærket med EU’s økologilogo. Det røde danske Ø-mærke må fortsat benyttes, men ikke uden EU’s økologiske mærke ved siden af.

Mærket må gerne påsættes økologiske varer, som ikke er emballeret, eller som kommer fra et land uden for EU, men det er ikke et lovkrav, at sådanne varer skal mærkes.

Mærket garanterer, at EU’s regler for økologisk produktion er overholdt, hvilket bl.a. betyder, at mindst 95 procent af indholdet skal være økologisk. I alt er 49 tilsætningsstoffer tilladte, til sammenligning må der være 370 tilsætningsstoffer i konventionelle fødevarer. Generelt kan man sige, at farve- og sødestoffer ikke er tilladte i de økologiske produkter.

De nationale myndigheder skal foretage løbende kontrol, som sikrer, at produkterne er ægte og kravene overholdes. I Danmark varetages kontrollen af Plantedirektoratet under Fødevareministeriet.

Du kan forsat se det gamle mærke på nogle produkter, selvom det er tre år siden, det blev afskaffet.

Fødevarestyrelsens og  EU-Kommissionens hjemmesider kan du læse mere om mærket.

Andre økologimærker til fødevarer

Hos Informationscenter for Miljø & Sundhed har vi beskrevet følgende økologiske mærker: AB-mærket, Bio-Siegel, Debio-mærket, Demeter-mærket, KRAV, ICEA og Soil Association samt det røde danske Ø-mærke.

Handlinger tilknyttet webside