Indeholder metal drikkedunke og madkasser sundhedsskadelige stoffer?

01. juni 2011

Spørgsmål:

Indeholder metal drikkedunke og madkasser sundhedsskadelige stoffer?

Svar fra IMS:

Kære Agnete

Tak for et relevant spørgsmål om metal og fødevarer. Du vil gerne vide om metal i drikkedunke og madkasser kan være problematisk for din sundhed. Loven er skrappere for beholdere eller lignende, som er beregnet til at komme i kontakt med fødevarer, end for andre emballager. En drikkedunk og en madkasse må siges at være beregnet til fødevarer og derfor høre ind under disse regler.

Vi har ikke undersøgt markedet for metalholdige drikkedunke og madkasser, og vi ved ikke hvilke metaller, de er lavet af, eller hvilke lakker eller film de eventuelt er overfladebehandlet med. Men metal-emballage til fødevarer kan godt udgøre et problem for sundheden, især hvis de ikke benyttes rigtigt. F.eks. bør man ikke bruge emballage lavet af aluminium til sure fødevarer som juice og frugtgrød, til salte fødevarer eller til at koge vand i. Fødevarestyrelsen skriver på deres hjemmeside, at hvis aluminiumen er overfladebehandlet, er der ikke noget problem. Fra en forsigtighedsvinkel kan stoffer fra selve overfladebehandlingen dog i visse tilfælde gå over i fødevaren. Det kender man blandt andet fra fødevarer på dåser, som indvendig er behandlet med en epoxylak, som kan frigive bisphenol A til fødevaren.

Forbrugerrådets blad Tænk offentliggjorde i juli 2007 en test af madkasser og drikkedunke lavet af forskellige materialer. Testen viste, at en metal-madkasse indeholdt det allergifremkaldende stof nikkel, mens drikketuden på en metal-drikkedunk indeholdt butyleret hydroxytoulene (BHT). Stoffet er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Hvis du vil være ekstra forsigtig, kan du i madkasser af metal, sørge for at maden ikke har direkte kontakt til metallet. Og ikke bruge metal drikkedunke af aluminium til varme eller sure drikke.

Venlig hilsen

Mia Kjærstad

Handlinger tilknyttet webside
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
(Required)
Afmeld nyhedsbrevet

Her kan du melde dig fra som abonnent

Råd til nye og kommende forældre

Pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Gratis pjece om kemiske stoffer i produkter til små børn og gravide

Tema om personlig pleje

Tema20112x3.jpg

En guide til når du køber kosmetik og andre produkter til personlig pleje

 
LiveZilla Live Help