Parabener
Hvad er det?
Parabener er estere af para-hydroxybenzoesyre. De forskellige parabener kommer ved at der er forskellige antal kulstoffer bundet på estergruppen.
Er det et problem?
Videnskabsfolk og pressen har længe diskuteret, i hvor høj grad parabener kan udgøre en risiko for forbrugerne. De er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kan muligvis, selv hvis de kun bliver brugt i små koncentrationer, bidrage til den såkaldte cocktaileffekt.
Den europæisk fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) har ikke kunnet konstatere hormonforstyrrelser ved at give rotter mad med de fire parabener, der er tilladt i fødevarer.
Læs mere om hormonforstyrrende stoffer her.
Hvor støder du på dem?
Parabenerne er konserveringsstoffer, som anvendes i kosmetik og plejeprodukter og visse typer af fødevarer, fx slik og snacks samt i forbindelse med visse kødprodukter og flydende kosttilskud.
Seks forskellige parabener anvendes i kosmetik. Det drejer sig om methyl-, ethyl, propyl-, isopropyl, butyl- og isobutylparaben.
De tilladte parabener i mad er methyl- og ethylparabener. På fødevarer angives de med E-numrene E214, E215, E218 og E219. Sommetider angives navnet også som ethyl- og methyl-p-hydroxybenzoat og natriumsaltene heraf.
Du kan læse mere om de enkelte parabener her.
Hvad siger loven?
I Danmark er det forbudt at anvende fire parabener i kosmetiske produkter til små børn, fordi de konserverende stoffer er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Forbudet trådte i kraft den 15. marts 2011 gennem en ændring i kosmetik bekendtgørelsen. Det betyder, at konserveringsmidlerne propyl-, butyl-, isopropyl- og isobutylparaben, og salte heraf, ikke må anvendes i kosmetiske produkter til børn under tre år.
I plejeprodukter til børn over tre år og voksne er det tilladt at anvende parabener. Fire af stofferne er optaget på EU's liste over stoffer, der mistænkes for at være hormonforstyrrende. Det drejer sig om methyl-, ethyl-, propyl- og butylparaben, som er klassificeret med en EU kat.1. De to andre, isopropyl- og isobutylparaben har ikke været vurderet i forbindelse med arbejdet omkring prioriteringslisten.
På trods af at ethyl- og methylparaben er på listen over stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, vurderede SCCS (Den videnskabelige komité for forbrugersikkerhed) senest i 2010 at de to parabener er sikre at bruge i de koncentrationer, der er tilladt i kosmetik.
SCCS udtalte i samme forbindelse, at max. koncentrationen af propyl- og butylparaben bør sættes ned i kosmetik- og plejeprodukter, for at brugen af disse produkter er sikker.
På nuværende tidspunkt er det tilladt at have en totalkoncentration af parabener i kosmetik- og plejeprodukter på op til 0,8 procent, men med den nye udmelding anbefaler SCCS en koncentration på max. 0,19 procent totalt for de to parabener propyl- og butylparaben.
SCCS vurderede samtidigt, at det ikke er muligt på nuværende tidspunkt at beregne en sikker koncentration i plejeprodukter for to andre parabener, isopropyl- og isobutylparaben, da der mangler viden om de to stoffers effekter.
Udover mistanken om at stofferne er hormonforstyrrende, er visse af parabenerne desuden klassificeret som miljøbelastende.
Historien om parabenerne i EU
SCCS er kommet med en opinion. Den følger i kølvandet på en række udtalelser fra tidligere videnskabelige komitéer i EU.
Den første kom i januar 2005 og havde særligt fokus på parabener i produkter, der bruges under armene, og en mulig relation til brystkræft. Her var konklusionen, at med den eksisterende videnskabelige dokumentation var der ikke beviser for en sammenhæng mellem brystkræft og brugen af produkter, der indeholder parabener, og som anvendes under armene. En anden opinion, som også kom i januar 2005, konkluderede, at methyl- og ethylparaben var sikre at anvende i de nuværende koncentrationer, mens komitéen udbad sig yderligere materiale for propyl- isopropyl-, butyl og isobutylparaben for at kunne fastsætte et sikkerhedsniveau. Der blev bedt om en række konkrete undersøgelser på hudgennemtrængelighed og påvirkning af forplantningsevne og udvikling, især med fokus på det mandlige hormonsystem. Resultaterne skulle foreligge senest i marts 2005.
I oktober 2006 kom den tredje udtalelse, som vurderede de fremsendte materialer fra industrien. Komitéen vurderede, at materialet ikke opfyldte de videnskabelige standarder og fastholdt derfor sin udtalelse fra 2005.
Efter en høring, foreslået af industrien, kom en fjerde opinion i juni 2008. Her blev det endnu engang konkluderet, at der manglede videnskabelig dokumentation til at tage stilling til sikkerheden ved anvendelsen af propyl- og butylparaben. Desuden bad komitéen om sikkerhedsdata for alle anvendte parabener, inkl. isopropyl- og isobutylparaben.
Den sidste opinion fra marts 2011 har taget stilling til det indsendte materiale og har, på den baggrund, vurderet, at max. koncentrationen af propyl- og butylparaben skal sættes ned i kosmetik- og plejeprodukter, for at brugen af disse produkter er sikker. Vurderingen vedr. methyl- og ethylparaben er ikke ændret, mens SCCS understreger, at der ikke er indsendt tilstrækkelig materiale, til at kunne vurdere sikkerhedsniveauet for de to parabener isopropyl- og isobutylparaben.
Yderligere oplysninger om EU's arbejde med hormonforstyrrende stoffer kan du se på EU's side om dette arbejde.
Kan du bruge mærkerne?
Hvis du vil undgå parabener i mad kan du vælge at købe produkter med det røde ø-mærke, idet parabenerne ikke er tilladt i den økologiske fødevareproduktion.
For kosmetik- og plejeprodukter er det officielle miljømærke Svanen et godt pejlemærke. Produkter med svanemærket må nemlig ikke indeholde parabener.




